DANSK KULTUR

Netop udkommet:

Mikael Witte
DANSK KULTUR
En vennegave
72 AF WITTES INDBLANDINGER I 40 ÅRS DANSK DEBAT

286 sider i A5-format
300 Dkr. + forsendelse
Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse
Bogen kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk
Læs mere på http://www.mikaelwitte.blog

 

Mikael Witte skriver i sit forord:

‘Jeg hører ofte at vi skal værne om den danske kultur. Som om den var entydig. Vist lige så ofte hører jeg at dansk kultur er mangfoldig.

I begyndelsen af 1970’erne blev det proklameret at det private er politisk, at man skulle ændre sin egen levevis hvis man ville ændre verden og ikke bare pege fingre ad andre.
Men efterhånden sank stadig flere dybere ned i sofaen og erklærede at det er samfundets skyld! Massearbejdsløshed skyldtes kræfter uden for en selv – alligevel spillede mange i firserne stadig teater og musik, andre malede eller engagerede sig i græsrodsbevægelser. Selvom det gamle samfund havde spillet fallit kunne man få en sjovere hverdag sammen med andre.
Nogle råbte: Du har ikke en chance – brug den!
Der fulgte et årti med aktivering: Man skulle sandelig ikke spille Kong Gulerod men se at komme i sving! Lediggang er roden til alt ondt, og et resultat blev at den brede kulturelle opblomstring visnede hen.
En af det nye årtusinds paroler lød: Fra forskning til faktura. Alt skulle give økonomisk overskud; stress blev hver mands eje. Så bliver der fokus på det individuelle ansvar: vi skal styrke os og gå til træning eller coach. Hvis alt ikke lykkes er det ens egen skyld. Igen og igen lyder det at der skal vækstes. Småbørn udsættes for læringsplaner, tv slås med talentshows samtidig med at menneskerettigheder beskæres. Vi skal følge med udviklingen, ekkoer det fra alle platforme.
Alligevel insisterer nogle mennesker på visioner for hvordan vi får et samfund, hvor vi alle får det bedre i stedet for et samfund, hvor vi hurtigst muligt kan piske flest muligt til at være konkurrencestatens fodsoldater. Massemedier udråber Danmark til verdens lykkeligste land mens regeringen satser på en årlig beskæring af kulturbevillingerne med 2%.

Som folketingskandidat for Enhedslisten blev jeg i 1998 spurgt om mit program og svarede: I en tid der er fyldt med billeder – som ingen ser – at få folk til igen at se. I en tid, der flyder med ord, at få folk til at lytte. At fremme diskussionen om menneskerettighedernes overholdelse i Danmark. At insistere på at vi skal arbejde mindre, tjene og bruge færre penge – og leve langt rigere.
Det er længe siden jeg var folketingskandidat, men jeg mener det stadig!’

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s