SPRØJTEGIFT ER HVERDAGSKOST

COOPs medlemsblad SAMVIRKE har skrevet detaljeret om sprøjtegifte i grøntsager og frugt, og har med en forside anskueliggjort pointen på absurd måde: En person med kniv og gaffel skal trods gasmaske der dækker munden spise sig mæt.
Det arrangerede foto taler i sin absurditet for sig selv.
Men landmænd og deres organisationer har efterfølgende offentligt bidraget til absurditeten.
Ja, og i årevis har de lagt op til debatten ved at oversprøjte marker med Roundup© fra Monsanto© (og tilsvarende gift med glyfosat) for at øge produktionen – med kræftrisiko til følge: Profit vs. sundhed.
At Monsanto© også har købt forskere, skrevet artikler i deres navn, lobbyet myndigheder og sværtet uafhængige ekspertorganer dokumenterer Jørgen Steen Nielsen i Information 25.10.2017.

Her er min artikel GENSPLEJSNING OG SUPERBRUGSEN (Information 16.7.1999) som er genoptrykt i DANSK KULTUR (siderne 105-108):

Da gensplejsede afgrøder i voksende omfang blandes med konventionelle, og da det mastodontiske EU har accepteret denne varernes frie sammenblanding, så de ikke igen kan skilles ad, så er vi som forbrugere nødt til at reagere.
SuperBrugsen er Harlevs altdominerende butik. Det var derfor her, jeg en eftermiddag i marts uddelte pjecer mod gensplejsning. Efter aftale med uddeleren stod jeg i det lune indgangsparti og rakte mine medkunder på vej ud en advarende pjece.
STOP FOR GENSPLEJSNING lyste røde bogstaver over noget, der lignede en farverøntgenoptagelse af en babytomat. Et tydeligt foster med fødder, stumparme, hoved og et sortstirrende øje var kopieret ind i en glinsende tomat med stilk og perler af vand. Der manglede ikke noget i symbolikken.
De allerfleste tog imod pjecen, og nogle stillede samtidig skarpe spørgsmål som: Er det nu så farligt? Gør forskerne ikke bare som kapitalen vil? Kan vi stoppe udviklingen? Kan vi kæmpe mod direktiver og diktater fra EU-bureaukraterne? Skal vi ikke bare opdrage vores børn til ikke at gnaske Bugles i sig?
Da stemningen i indgangspartiet var god, besluttede jeg at rejse spørgsmålet på generalforsamlingen. 67 medlemmer var mødt frem, men det var ikke de kunder, jeg kender fra butikken. Jeg forstod, at de var de bønder med hustruer, der dyrker det land, der omgiver os, og som giver os en fornemmelse af, at vi bor på landet.
Ved bordet fik jeg at vide, at der var mødt de samme som sidste år og forrige år og året før det. SuperBrugsens generalforsamling er del af et netværk.
Snart nåede vi frem til mit første forslag: SuperBrugsen i Harlev skal ikke forhandle fødevarer, der indeholder gensplejset materiale.
Dette forslag begrundede jeg med, at der er så stor usikkerhed om konsekvenserne af gensplejsning, at usikkerheden selvfølgelig måtte komme forbrugerne til gode. Til sidst talte jeg varmt for FDBs økologiske satsning; uden den havde økologien ikke slået sin rod blandt almindelige forbrugere. I 1998 steg FDBs økologiske omsætning med 33%.
Jeg mente, at FDBs egne ord måtte have vægt her på generalforsamlingen. Gensplejsning stred direkte mod den økologiske omlægning, erklærede jeg, selvom de fremmødte landmænd vist ikke er blandt dem, der har lagt om til økologisk produktion.

Formanden, en af egnens driftige landmand, imødegik mig kraftigt; han tog det nærmest personligt. Han havde hørt så meget om sædkvaliteten hos de økologiske landmænd, og det passede slet ikke, og det havde han vidst hele tiden! Latter fra salen. Han købte ikke sædekorn hos Monsanto, så det passede heller ikke, hvad jeg havde påstået om dem. De fremmødte nikkede ivrigt.
Jeg forstod signalet. Så inden generalforsamlingen skulle stemme om mit forslag, forsøgte jeg at bløde det op ved at fremsætte et ændringsforslag: SuperBrugsen i Harlev skulle på længere sigt ikke forhandle fødevarer, der indeholder gensplejset materiale. Men det ændringsforslag afviste dirigenten helt at sætte til afstemning.
Derpå påstod formanden, at hvis mit forslag blev vedtaget, så kunne SuperBrugsen kun sælge økologiske varer og isenkram. Der gik et sus gennem forsamlingshuset. Ved den skriftlige afstemning stemte 45 nej, 13 stemte ja, syv stemmer var blanke og to var ugyldige. Dermed var forslaget afvist.
Mit andet forslag lød SuperBrugsen i Harlev skal internt i bevægelsen være med til at tage initiativ til, at det på landsplan bliver sikret, at gensplejsede fødevarer holdes ude af varesortimentet.
Dette forslag begrundede jeg med, at de nuværende mærkningsregler er helt utilstrækkelige og spiller sorteper videre til forbrugerne.

Så tog formanden ordet. Men denne gang for at støtte mit forslag, som var i overensstemmelse med en FDB-beslutning, der var truffet ganske få dage tidligere. Denne gang stemte vi ved håndsoprækning og ingen stemte mod forslaget. Bestyrelsesformanden lovede at fremsætte forslaget på FDBs kongres.
I midten af juni holdt FDB sin årlige kongres. Der var fremlagt 12 forslag til afstemning, og de fem handlede om gensplejsning.
FDBs kreds 65 på Sydfyn, der dækker 22 butikker, havde foreslået, at FDB med øjeblikkelig virkning holdt op med at forhandle gensplejsede fødevarer af egne mærker. Andre gensplejsede varer skulle ud af FDBs butikker inden to år. Den sydfynske kredsrepræsentant fremhævede, at en gensplejset vare er en vare, der er fremstillet helt eller delvist af gensplejsede råvarer. Definitionen omfatter også tilsætningsstoffer og varer, hvor gensplejsede varer indgår i fremstillingsprocessen.

En enkelt delegeret, som til daglig er landbrugskonsulent i Aarhus, forsvarede som den eneste på kongressen genteknologien. Folk uden for landbruget ved generelt for lidt om gensplejsning, oplyste han. En lang klapsalve faldt efter hans indlæg, og han er omfattende portrætteret i FDBs interne F-NYT nr. 24.
FDB-formand Ebbe Lundgaard påpegede, at det ville være forretningsbegrænsende slet ikke at forhandle genfødevarer, og han mindede om, at der foreløbig kun er to gensplejsede fødevarer i FDBs butikker, nemlig FDBs egen majsstivelse og Bugles.
Bestyrelsen fremsatte sit ændringsforslag, som blev støttet af et massivt flertal. Dermed faldt det radikale sydfynske forslag. I fremtiden må FDBs egne varer ikke være genmanipulerede. Sløjfen, FDBs dannebrogsfarvede logo, skal i fremtiden garantere, at fødevaren er produceret uden genteknologi.
Bestyrelsen var blevet presset af genkritikerne før kongressen, men på kongressen blev den bekræftet. Kongresbeslutningen betyder, at der fortsat vil stå gensplejsede varer fremme i vores butikker. Og FDB vil ikke særskilt mærke de genmanipulerede varer, for bestyrelsen påstod, at symbolmærkningen skal forbeholdes mere komplicerede ordninger! Oplysninger om genmanipulation skal man lede og læse efter i ingredienslisten, der er skrevet med småt.

Så længe FDB accepterer, at der står varer med genmanipuleret materiale i butikkerne, så vil disse varer blive solgt, købt og produceret. Og det er en glidebane.
EU hindrede ikke antibiotikaresistens, kogalskab eller dioxin-skandaler. 24. juni kunne EUs miljøministre ikke enes om et stop for udsætning af gensplejsede planter og markedsføring af gensplejsede produkter. Ganske vist vil EU stramme reglerne for nye god-kendelser af udsætning af gensplejsede afgrøder.
Der tales om en tænkepause, men vi vil have stoppet den genmanipulation. Hensynet skal gælde menneskene og ikke den frie konkurrence. Kampagnen skal fortsætte, og det både når vi står med indkøbskurven, foran butikkerne, i landbo- og miljøorganisationer og ministerierne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s