KATALOG

Netop udkommet:

KATALOG

RETROSPEKTIVT

WITTE TIL TIDEN 1952-2012

af Mikael Witte

202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver

350  Dkr. + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bogen kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

Sydslesvigs danske Kunstforening inviterede mig til i 2012 at udstille retrospektivt i Flensborg og bestyrelsen insisterede på det retrospektive: Det skulle være hele mit liv, hele min tid og alle livets aspekter. Det var ikke så lidt, svarede jeg, velvidende at det hele liv jo aldrig vil kunne blive udstillet. For at skabe et overblik delte jeg mine på det tidspunkt 60 leveår op i 5 perioder á 12 år og skrev 5 tekster som sammenfattede min historie. De fem tekster er også gengivet i dette katalog.

Det var anden gang jeg udstillede i den danske kunstforening i Sydslesvig; første gang var i 1981. Kunstforeningen kendte jeg i forvejen, for som gymnasieelev på Duborg-Skolen i Flensborg havde jeg siddet udstillingsvagt dér og min far havde været aktiv i foreningen.

Og så var det anden gang jeg udstillede retrospektivt, for sådan hed min udstilling også på Dansk Plakatmuseum  i 1996.

Under forberedelserne til udstillingen skete der noget, der var og er vigtigt for mig: Den skulle også vises på Deutsche Bücherei i Aabenraa, det tyske mindretals bibliotek. At udstillingen skulle vises i det danske mindretal i Tyskland og i det tyske mindretal i Danmark glædede mig: udstillingen skulle være bro og grænseoverskridende.

Før ferniseringen udsendte det dansksprogede dagblad Flensborg Avis et 8 siders tillæg om udstillingen, men et egentligt katalog var der ikke råd til. Denne bog udgør således udstillingens forsinkede katalog der følger ophængningen i de to sale i Flensborg. Årstal under et værk angiver førsteudgaven; mål angiver den største udgave.

Tak til alle, der gjorde udstillingsprojektet muligt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s