Under ministeransvar forsikrede justitsminister Søren Pape Poulsen tre gange Folketingets Retsudvalg om, at når Tilsynet med Efterretningstjenesterne beder PET om at slette irrelevante oplysninger om borgere, så slettes de.

Ministeren fastslog det som en kendsgerning på et samråd om PET-loven 20. marts 2018. Nu viser det sig, at ministeren ikke talte sandt, skriver Sebastian Stryhn Kjeldtoft i Politiken 5.4.2018.

De generelle slettefrister i PET-loven efterleves ikke. Heller ikke den ’indirekte indsigtsordning’ sikrer sletning af borgernes oplysninger i PET-arkiverne. Den indirekte indsigtsordning er en hjørnesten i Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrolopgave med PET. Ordningen giver borgere ret til at pålægge tilsynet at undersøge, om PET uberettiget behandler oplysninger om dem. Hvis det er tilfældet, skal oplysningerne ifølge PET-loven slettes. Men kun få personoplysninger slettes ifølge tilsynet, når det pålægger PET at gøre det via indsigtsordningen.

Størstedelen flyttes til et andet arkiv, hvor PET stadig kan få adgang til materialet. Det kræver blot at en PET-agent får PET-chefens tilladelse.

Alligevel påstod justitsminister Pape Poulsen på det åbne samråd 20. marts 2018:

Hvis der nu sidder en masse borgere her og tænker: Står jeg i et arkiv? – Det er jo så indsigtsordningen, jeg har nævnt tidligere. Så er det tilsynet, man henvender sig til. Det er proceduren for det. Hvis man sidder med de tanker, om man nu er registreret noget sted hos PET, og ønsker det afklaret … Der er slettefrister for alle oplysninger og uanset hvad.

Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet, citeres i Politiken:

Som jeg læser det, har ministeren ikke givet fyldestgørende oplysninger til samrådet, og hans svar kan måske endda være egnet til at vildlede Folketinget. Han oplyser ikke om den meget vigtige modifikation af slettereglerne, nemlig, at rigtig mange oplysninger ikke slettes rigtigt, men lægges over i et andet arkiv, hvor PET fortsat kan tilgå dem, dog under skærpede betingelser. Det er ikke fyldestgørende, og objektivt set opfylder det ikke kravene i ministeransvarlighedsloven.

Sten Bønsing , professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, citeres også i Politiken:

Det lyder, som om det er i strid med sandhedspligten, at Søren Pape orienterer Folketinget, som han gør. Han siger jo, at oplysningerne slettes, og så bliver de ikke slettet alligevel. Det er svært at vurdere anderledes, end at det er i strid med sandheden.

En dansk justitsminister må ikke lyve. Når Søren Pape Poulsen hører et ubekvemt spørgsmål griber han ikke til NØDLØGN, men hævder at han ikke kendte til ordningen.