TIBETKOMMISSION 1,2,3

I juni blev presset på justitsminister Pape Poulsen så hårdt (hårdhed er et spørgsmål om at tælle mandater), så han erklærede:

‘I den seneste tid er der kommet oplysninger frem, der har betydet, at der er stillet spørgsmål ved kommissionens adgang til e-mail og i forlængelse heraf kommissionens konklusioner. Den tvivl er ingen tjent med. Derfor vil regeringen nedsætte Tibetkommissionen igen, så vi kan få skabt klarhed.’

Ih, tusind tak, hr. justitsminister!

Oprindelig blev Tibetkommissionen nedsat i 2015 for at undersøge baggrunden for det grundlovsbrud der skete ved at lægge hindringer for demonstrationer for Tibet under kinesiske besøg: Krænkelse af danske borgere, der ville minde om tibetaneres sag.

Kommissionsrapporten besvarede ikke afgørende spørgsmål for grundlovsbruddet, for masser af materiale var forsvundet – dvs. slettet, fortiet eller ej indhentet.

Det blev afsløret af bl.a. DR P1 Orientering.

Men den nu gennedsatte Tibetkommissions opgavebeskrivelse svarer stort set til den oprindelige kommissions opgavebeskrivelse.

Når kommissionen bliver færdig om et par år kan vi fortsætte diskussionen om nogen i Udenrigsministeriet nægtede at udlevere materiale eller om danske hensyn til Kina blot svævede i luften over Danmark. Hvordan dokumentere den slags?

Tavshedens kultur er vanskelig at dokumentere. Censur kan sommetider dokumenteres, men selvcensur er langt vanskeligere, for den lejrer sig i en fællesforståelse af hvad der skal til for at bevare gode handelsforbindelser: Åh, Kinas store markeder har en lokkende virkning i danske virksomheder og hensynet følges i regeringskontorer, politistationer, medier ….. Ssshh

Når den gennedsatte Tibetkommission har skrevet sig uden om problemerne vil det igen stå klart: I Danmark er der visse ting man bare ikke taler om.  Så kan politikere foreslå nedsættelse af endnu en Tibetkommssion – men vi kommer vist ikke længere.

Det er et spørgsmål om at tælle mandater!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s