I slutningen af det tobindsværk om aztekere og inkaer, som netop er udkommet, skriver jeg om to pladser: en i Mexico og en i Peru. (siderne. 490-491 i bind 2):

*****

I dag er Mexicos og Perus befolkninger resultater af møder mellem indianere og spaniere; i de fleste stammer gener fra dem, og så er der gener der skyldes afrikanere, danskere, franskmænd, italienere, japanere, kinesere, libanesere, russere, tyskere samt andre der sejlede eller blev sejlet til Amerika.

Denne kulturblanding har på Tlatelolcoen i Mexico By, hvor aztekernes sidste tlatoani, Cauhtemoc, overgav sig til Cortés den 13. august 1521, fået et moderne mindesmærke med teksten:

Dette var hverken

en triumf eller et nederlag

det var den smertefulde fødsel

af mestits-folket som er nutidens Mexico

Teksten er formuleret i et forsøg på at stille alle tilfredse, og Tlatelolcoen hedder da også Plaza de las Tres Culturas, De tre Kulturers Plads, for her mødes aztekisk, spansk og moderne mexicansk kultur i form af en aztekisk tempelruin, en spansk kirke og den bygning der tidligere husede udenrigsministeriet.

Men pladsen burde hedde De fire Kulturers Plads, for det var på denne plads 10.000 studenter demonstrerede den 2. oktober 1968 og blev mejet ned af mexicanske sikkerhedsstyrker, hvorefter både døde og levende forsvandt; først længe efter frigav myndighederne nogle overlevende og nogle lig. Officielt mistede 44 studenter livet, uofficielt blev 300 myrdet. De ansvarlige for massakren blev aldrig draget til ansvar.

Mindet lever om en kritisk opposition, der ikke er bundet af etnicitet. Efter 25 års kritik blev der rejst et mindesmærke på pladsen og 39 år efter massakren blev et museum indviet i det tidligere udenrigsministerium.

***

På den centrale plads i Cusco i Peru blev den 12. oktober 1992 afsløret en bronzeplade med teksten:

Ved femhundredåret

herlighed og ære til de anonyme ofre for invasionen

og til heltene i den andinske modstand

…og i kan ikke slå os ihjel

De fem hundrede år er talt fra det øjeblik Columbus som den første spanier gik i land på en strand i Amerika, og mindet gælder alle de anonyme ofre og modstandshelte. Vi kan nikke genkendende til slutlinien: I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv! Pladsen, Plaza de Armas, Våbenes Plads, burde omdøbes til Modstandens Plads.

***

Latinamerikas historie var sørgelig for de fleste mennesker, rummer megen lidelse. Anerkendelse af modpartens smerte er afgørende for at opnå national forsoning, og i begge lande er der er stadig lang vej at gå. Mexicanere reagerede nok voldsommere på magthaveres overgreb end peruvianere, der resignerede mere.

Nogle myter skulle give mennesker håb, en tro på fremtiden, andre skulle holde mennesker nede. Historierne var forskellige. Nogle mennesker reagerede mere udad og andre vendte sig indad.

Dramatisk, men menneskene satte også mange krøller på livet, spredte latter og glæde. Nogle af de mennesker mødte jeg, lyttede til deres historier og deler dem gerne.

—

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse