HVOR ER KILDERNE IDAG?

Mange fortidsminder fra Amerika endte lovligt, mindre lovligt eller helt ulovligt udenfor oprindelseslandet.

Aubin Tonalamatl er en mexicansk codex, malet med sort streg og stærkt farvelagt kort efter den spanske erobring, indeholdende den religiøse kalenders 260 tegn, altså en skæbnebog over gode og dårlige dage.

Angiveligt var denne codex blevet solgt lovligt; angiveligt skriver jeg for en beslaglæggelse i 1740 efter udvisningen af dens ejer indgår i denne kildes historie. I 1898 blev codexen foræret til det franske nationalbibliotek i Paris.

Sommeren 1982 blev den dér forevist en mexicansk advokat og journalist, José Luis Castañeda del Valle, der på biblioteket reglementeret havde ladet sig registrere med navn og adresse. Da han stod alene foran det opslåede værk i læsesalen løftede han det op fra bordet, lukkede det og klemte det forsigtigt under armen, gik frem mod skranken, nikkede høfligt, afleverede sit midlertidige lånerkort og spadserede ud af hoveddøren. Derpå fløj han hjem, og efter nogen betænkningstid overdrog han værket til de mexicanske biblioteksmyndigheder. Kort efter blev han anholdt. Tilstod det skete, men forsvarede sig med at han havde reddet en del af den mexicanske kulturarv, ja at han ville rejse en national bevægelse der skulle skaffe kulturarven hjem. Castañeda blev løsladt efter det mexicanske udenrigsministerium havde erklæret at Aubin Tonalamatl var blevet stjålet i det nittende århundrede. Codexen befinder sig nu i Det Antropologiske Museum i Mexico By som et permanent lån, men skal hvert tredje år inspiceres af franske myndigheder. Nu er museet sikkert, hævder museet.

Når Det Antropologiske Museum er blevet hævdet at være sikkert for denne codex, så vil jeg også nævne verdens største tyveri dér af 124 uerstattelige museumsgenstande. Julenat 1985 stjal to amatører – frafaldne universitetsstuderende – nogle af de mest berømmede, udstillede og ofte gengivne genstande. Blandt det stjålne var obsidian-krukken med den gravide abe, et mixtekisk guldsmykke af dødsguden, flagermusguden fra Monte Albán og kong Pakals dødsmaske fra Palenque. Museumsansatte havde ikke passet deres vagter og alarmsystemet havde været ude af drift – så politiet anholdt vagtfolkene der kendte alt til vagtskemaer og sikkerhedssystemer. Tre år efter tyveriet fandt politiet 111 af de stjålne museumsstykker og arresterede tyvene, der efter talrige museumsbesøg var klatret ind og ud gennem udluftningskanaler. Museumsvagterne havde ikke været involveret i selve tyveriet. Mexicos præsident Salinas var stolt over at have genrejst nationens ære.

Utallige fortidsminder er blevet plyndret eller stjålet og siden solgt og udstillet i offentlige eller private biblioteker eller museer i europæiske, nordamerikanske og asiatiske storbyer. Men beslutninger om hvor de skal opbevares løses ikke med franske fristelser og frække tyverier!

At også den retlige vej kan være langstrakt, kan de peruvianske arkæologiske myndigheder bevidne: 100 år gik der fra fund fra Machu Picchu i 1912 blev udlånt til Yale University i USA til de blev leveret tilbage til de arkæologiske myndigheder i Peru – selvom der oprindelig var underskrevet en aftale om et lån på maksimalt 18 måneder.

Universiteter, biblioteker og museer, der besidder verdenskulturelle skatte, har ofte argumenteret med at oprindelseslandet ikke har de fornødne opbevarings- og forskningsfasciliteter. Sandt er at mange af oprindelseslandene ikke prioriterede museer særligt højt. Endnu i 1970’erne opbevarede det antropologiske museum i Lima 2000 år gamle mumier i trækasser i kælderen, der sommetider blev oversvømmet; i dag er de flyttet til metalkasser og der er blevet installeret aircondition.

For hundrede år siden ville meget være rådnet, være blevet stjålet eller solgt til samlere hvis ikke det havde ligget i europæiske eller nordamerikanske museer. Det har også haft kulturel betydning at man i de udstillende ’udlande’ havde og har mulighed for at opleve og udforske oprindelseslandenes fortid. Endelig kan der være uenighed om hvilken moderne stat der i dag har ret til skatte fra fortidens civilisationer med slet ingen eller andre statsgrænser end nutidens.

UNESCO forsøger med UNIDROIT-konventionen at fremme løsninger af disse ofte uløselige spørgsmål. I dag findes faktisk museer med gode opbevarings- og forskningsmuligheder i mange af oprindelseslandene, og fortidsskattene er vigtige for det pågældende lands selvbevidsthed for slet ikke at tale om dets oplevelsesøkonomi. Kravet om at genstandene skal hjem kan underbygges med argumenter om fortidens forbrydelser inklusiv historier om gravrøvere samt nutidens antiktyve og -hælere.

Også i Danmark findes verdenskulturelle skatte. På Nationalmuseet opbevares 2000 år gamle tekstiler fra ørkenbyen Pachacamac i det nuværende Peru, som måske ville være rådnet, hvis de var forblevet i Peru. I en kælder i Lyngby havde en privat kunstsamler skjult flere end 1100 arkæologiske genstande fra Mexico, Peru og Equador, som han havde købt af kriminelle; efter afsløring i 2007 indgik han en aftale om at genstandene skulle leveres tilbage. I 2010 vedtog Folketinget en lov om tilbagelevering af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande, og i 2016 indgik Ny Carlsberg Glyptotek og Italien en aftale om at aflevere etruskiske værker, museet havde købt via kriminelle netværk. På samme tid solgte auktionshuset Lauritz.com ægyptiske antikviteter med ægyptiske arkæologprotester til følge.

I København ligger et af verdens vigtigste illustrerede håndskrifter om inkaer fra omkring 1600, optaget på UNESCOs Memory of the World-liste. Flere peruvianere har mindet mig om at Pomas værk hører til i Peru, og spurgt om jeg kunne gøre noget. Heldigvis har Det Kongelige Bibliotek digitaliseret manuskriptet, så alle i dag via nettet kan se det uden at originalen skal udsættes for lys, luft og fingerfedt.

——

(siderne 30-33 i bind 1, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s