MEXICO: BLEV CORTÉS SET SOM GUD?

Så fortsætter Codex Florentino:

Derpå greb de hans arm; og sådan kommer de gående sammen med ham; de lægger hånd på ham, sådan viser de ham deres kærlighed. Og spanierne ser på ham, tager ham grundigt i øjesyn, de går videre til fods, de stiger til hest, de stiger af igen, for at se på ham.

Kærlighed ved første blik! Det må være Cortés der stiger til hest, for Moctezuma har jo ingen! Men hvem er det der holder hvis hånd, hvis arm? Det forbliver uklart i den aztec’iske udgave.

Sahagún opremser:

Stormændene der ledsagede ham var disse: Den første, Cacamatzin, hersker i Texcoco. Den anden, Tetlepanquetzatzin, hersker i Tacuba. Den tredie, Itzquauhtzin, tlacochcalcatl, hersker i Tlatelolco. Den fjerde, Topantemoctzin, der var Moctezumas skatmester i Tlatelolco. Disse ledsagede ham. Og de andre fyrster, fra Tenochtitlán: Atlixcatzin, tlacateccatl. Tepanatzin, tlacochcalcatl. Quetzalaztatzin, tiçociaoacatl. Totomotzin. Hecateupatiltzin. Quappiaztzin.

Lutter magtfulde herrer med fornemme navne.

Lige efter opremsningen af herrenavne og mægtige titler, som lyn fra en klar himmel, som en jaguars spring i den sorte nat, en ørns styrtdyk fra det høje, følger sætningen:

Efter at Moctezuma var blevet grebet, gjorde de intet andet end at gemme sig, de skjulte sig, de forlod ham i vrede.

ALTSÅ! Moctezuma har lige betegnet Cortés som gud! Grebet om armen skyldtes alligevel ikke kærlighed! Hvad foregår der? Moctezumas nærmeste gemmer sig og opgiver ham i vrede. Fra dag 1, midt på dæmningen der fører til Tenochtitlán centrum, har Cortés altså taget Moctezuma som gidsel! Det angiveligt kærlige greb om armen var et førergreb! Drama! Forræderi! Kup! RYD FORSIDEN!

Videre til næste kapitel i Codex Florentino:

Og efter at man var ankommet til paladset, var draget ind i det, greb de ham straks, satte ham under bevogtning, undlod ikke at passe omhyggeligt på Moctezuma, og sammen med ham på Itzquauhtzin. Men de andre flygtede blot.

Tilsyneladende er Moctezuma først blevet grebet inde i paladset! Altså alligevel ikke på dæmningen? Men grebet af spanierne er han. Fastholdt og taget som gidsel. Måske grebet er blevet strammet i paladset. Og Moctezumas fine venner? De har stukket deres fornemme haler mellem benene. De skal ikke risikere en guds hævn.

At Moctezuma både gribes i 16. og 17. kapitel i Codex Florentino er måske en redundans, fortælleren er oprevet, taler, snakker for at få vreden ud. Gerningsstedet er jo ikke afgørende, vigtigt er at tlatoanien er taget til fange. Fortællestilen er gennemgående i Codex Florentino, og den kan gå ud over kildens præcision, altså troværdighed som historisk kilde.

Tilbage til begivenhedernes centrum:

Og derefter blev ildvåbnene affyret. Det er ligesom alt bliver væltet om imellem hinanden, alle løber frem og tilbage, alt går i opløsning, man farer ud til alle sider, ligesom ildgnister; det er som om alle er blevet tynget og trykket, ligesom om alle er blevet bedøvet af svampegift, ligesom et eller andet gyseligt havde vist sig for dem; frygten har lejret sig, det er som om hjertet er sunket hos alle mennesker; og ligeså da det var blevet mørkt, alle var fulde af frygt, alle var slået med rædsel, alle var blevet gjort bange, alle sov i angst.

Codex Florentino beskriver et totalt sammenbrud.

Cortés er blevet modtaget som aztekernes så længselsfuldt ventede gud, og så tager disse spaniere tlatoanien, som har hævdet at være gudens statholder, til fange. De ledende aztekere har efter at have hørt og set skydevåben fået hvad der vel må kaldes et chok. Alt går i opløsning, som bedøvet af svampegift!

Verdenshistoriens besynderlige sammentræf.

Her i Codex Florentino står det tydeligt at Moctezuma nå have opfattet Cortés som en gud.

Få år efter Sahagún havde færdiggjort Codex Florentino genskrev han historien i Boston Manuskriptet. Dér er det som om Moctezuma kun havde realpolitiske overvejelser:

Han beordrede at når spanierne forlod Ixtapalapa for at trænge ind i Tenochtitlán skulle ikke et eneste levende væsen vise sig på vejen der løber mellem Ixtapalapa og Tenochtitlán eller på nogen sider af strækningen.

Hele strækningen skulle ligge øde som et tydeligt tegn på at han, Moctezuma, ikke ønskede at spanierne skulle komme ind i byen. Dette blev diskuteret mellem Moctezuma, herren over Texcoco, herren over tepanecaerne og alle Moctezumas venner og de senatorer, ledere og betydningsfulde adelige. Det blev også besluttet ifølge pålidelige kilder, både offentlige og private at hvis spanierne insisterede på at trænge ind i byen i kampformation, ville aztekerne ikke gøre noget forsøg på at modstå en sådan indtrængen, men give udtryk for at de var velkomne, og modtage dem med den største indsats.

Men i det område der ligger mellem San Antonio kirken (som de kalder Xoloco), som passerer lige forbi Alvarados huse og Concepción-hospitalet, kom Moctezuma ud for fredeligt at modtage don Hernán Cortés og hans spaniere, ledsaget af de herrer og ældre der er nævnt ovenfor, og bød dem blomster (som traditionen byder) og også en gave af guld og juveler.

Da spanierne havde taget imod det, talte Moctezuma med stor ærbødighed og velvilje til markisen. Efter at han havde lyttet til sine oversættere hvad der var blevet sagt, svarede don Hernán Cortés Moctezuma hjerteligst, udtrykte sin forståelse for hans frygt for at hans person eller kongedømme ville lide overlast og fortalte ham at han ville fortælle grunden til at han var kommet. Da Moctezuma og dem der var med ham hørte dette, forlod de alle stedet for at overnatte i de kongelige huse.

Da spanierne var kommet ind i de kongelige huse, blev de straks indkvarteret steder der svarede til deres rang, antagne eller kendte tjenestegrader, på en måde så Cortés og de ledende spaniere var i paladsets bedste rum. Da aztekerne var meget betænksomme servicerede og ærede de hver person svarende til dennes betydning, både hvad indkvartering, mad og alle andre tjenester angik. Derfor var det sådan med indkvarteringen, at alle der kom, først og fremmest spanierne og derefter dem fra Tlaxcala og alle øvrige indianere, blev indkvarteret og betjent svarende til deres betydning. Cortés holdt altid Moctezuma og dennes herrer i rummene ved siden af sit eget. Det skete ikke for at fornærme dem, men for at beskytte dem mod enhver form for desrespekt eller angreb fra enhver der måtte gøre dem ondt, såsom tlaxcaltekerne og deres andre fjender. Den følgende nat skød spanierne artilleri af for at fejre at de var ankommet til det sted de ønskede at være uden at nogen havde lidt overlast.

I 1585 tillagde Sahagún altså ikke Moctezuma religiøse forestillinger om spanierne – stik modsat det han havde udpenslet seks år tidligere.

Nu skrev han at Moctezuma havde lagt en fælde for Cortés, at Moctezuma havde modtaget ham med blomster og gaver, og efter høfligheder var udvekslet var spanierne blevet indkvarteret efter rangorden. Moctezuma havde boet i værelset ved siden af Cortés, for han skulle beskyttes mod sine egne. Cortés ville passe på Moctezuma! Ikke et ord om at Moctezuma af spanierne var taget som gidsel på dæmningen eller at de efter de var kommet til paladset havde sat ham under bevogtning, som Sahagún skrev i Codex Florentino.

Gidseltagningen forsvandt! Havde den slet ikke fundet sted? Istedet omtalte Sahagún i 1585 et festfyrværkeri dagen efter ankomsten! I Codex Florentino havde Sahagún skrevet at ildvåbnene var blevet affyret samme aften, og det var ikke en fest men terror: alt var blevet væltet imellem hinanden, alt gået i opløsning.

Århundreder senere skønner Prescott at artilleriet blev affyret samme aften som spanierne var blevet indkvarteret i Tenochtitlán for at fejre deres ankomst. Lyden havde fået bygninger til at ryste, lugten af svovl lå mellem murene og mindede indbyggerne om den store vulkan og forfærdede de overtroiske aztekere. Utvivlsomt havde det været Cortés hensigt.

Med sit Boston Manuskript fra 1585 ville Sahagún rense Cortés for sådanne anklager. Derfor citerede Sahagún Cortés for den følgende dag at have holdt tale for de ledende spaniere, aztekere og tlaxcaltekere:

Mine herrer, brødre og venner. I ved at mine spanske brødre og jeg, som er her, er kommet fra øst, hvor vi var født. Vores eget land hedder Spanien. Det er et meget stort kongerige bestående af modige og mægtige folk. Vi har en stor herre som er vores konge og kejser; han hedder Carlos, den femte med det navn. Med hans tilladelse trænger vi ud i alle disse vestlige lande. Ankommet til dette Nyspanien, kom vi til vore brødre og venner, tlaxcaltekernes kongedømme, og de modtog os i deres hovedstad ved navn Tlaxcala med stor venlighed og indgik en venskabspagt og et broderskab med os. Efter at have vist os så megen venlighed, beklagede de sig over at I aztekere forårsagede så stor sorg og så store skader hos dem og vedvarende førte krig mod dem så de ikke kan nyde fred eller sikkerhed for indbyggere, land eller besiddelser, men istedet har I altid pålagt dem tunge byrder. Efter at have hørt dette er mine spanske brødre og jeg sammen med dem kommet til jeres by for at høre fra dem og fra jer hvem der må bebrejdes disse skader og uroligheder med henblik på at bringe dem til ophør så I kan leve i fred og behandle hinanden som brødre og naboer. Indtil vi har fundet ud af det og skabt fred vil vi forblive her med jer som herrer og venner, og freden vil blive opnået lidt ad gangen, uden forstyrrelse eller mishandling fra nogen af af parterne.

Sahagún præsenterer Cortés som som ham der er kommet fra øst, Mexico som Nyspanien, tlacaltekerne som spaniernes brødre og venner.

Sahagún får Cortés præsenteret som DEN STORE FORSONER OG FREDSSKABER mellem krigende indianske stammer.

Når vi vil forstå begivenhederne kan vi vælge den ældste skriftlige kilde, Cortés Brev af 20. oktober 1520 til kong Carlos. Ifølge den var overlod Moctezuma magten til Cortés, fordi han var berettiget til den.

Vi kan også vælge Sahagúns Codex Florentino, skrevet knap 60 år efter begivenhederne: Cortés tog Moctezuma som gidsel og erobrede landet.

Eller Sahagúns Boston Manuskript, skrevet godt 60 år efter begivenhederne: Cortés kom som en fredsfyrste og skulle som en Amerikas Moses befri indianerne.

——————-

(siderne 368-372 i bind 1, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s