PERU: INKAERNES OPRINDELSE

Tre mænd og tre kvinder viste sig et sted der hedder Pacaritambo, som ligger ikke så langt fra Cusco. Pacaritambo betyder Huset Hvor De Stammede Fra. De tre mænd hed Ayar Cachi, Ayar Uchu og Ayar Manco og de tre kvinder Mama Rahua, Mama Huaco og Mama Cora.

De fortalte at disse mennesker forlod Pacaritambo klædt i lange kåber. Mændene gik i ærme- og flipløse skjorter, som de kaldte uncu, og som var vævet af meget fin uld fra vicuña og alpaca, og som var dekoreret med mange mønstre der kaldes tukapu, som oversat fra quechua betyder Kongens Klæder. En af mændene kom fra Pacaritambo med en gylden slynge, som han lagde en sten i. Kvinderne kom lige så smukt klædt som mændene, og de bar gyldne krus.

Ayar Uchu sagde til sine brødre at det var på tide at skabe et nyt folk i Pacaritambo, og det skete hurtigt, for de fik hjælp af folket. Meget guld og mange ædelstene blev samlet samt andre rigdomme. De fortalte også at en af mændene, som blev kaldt Ayar Cachi, var meget modig og så magtfuld, så han bare med sin slynge kunne lægge bjerge ned og at han med sin slynge kunne kaste en sten så højt, så den ramte skyerne.

Sådan havde Pedro Cieza de Leon hørt fortalt om inkaernes stamfædre og -mødre. De må have været mennesker af kød og blod, og jeg kan se dem lyslevende for mig. Også fordi han nævnte dem ved navn: Ayar Cachi, Ayar Uchu, Ayar Manco, Mama Rahua, Mama Huaco og Mama Cora. Dér kom de så, de kongelige grundlæggere af inkariget i deres ærme- og flipløse skjorter og lange kåber.

Ayar Uchu havde erklæret at det var på tide at skabe et nyt folk. Ayar Cachi med sin gyldne slynge kunne lægge bjerge ned; det lød voldsomt, men revner og sprækker i klipper kan inspirere til forestillinger om en forfader med afsindige kræfter og guddommelig styrke. Og så var der Ayar Manco.

Ciezas projekt var at gengive det inkaer havde fortalt ham, og centralt i fortællingen stod Ayar Cachi, der med sin gyldne slynge kunne lægge bjerge ned. Cieza syntes også det lød lidt overdrevet, men hvad gjorde man ikke – inkaerne altså – for at prale af deres herkomst?

I Lima afsluttede den spanskfødte teolog Miguel Cabello de Balboa – Stillehavets erobrers nevø – i 1586 et værk indeholdende nogle detaljerede oplysninger:

Omkring fem league fra byen Cusco ligger Pacaritambo, hvilket betyder Morgengryets Hus eller Vinduernes Palads. Der tales meget om det sted og det værdsættes højt, mere på grund af det der fortælles om det end for dets smukke struktur, for det forholder sig sådan at det blot tjener som vidnesbyrd om dets alder og nu er det indrammet af træer som de indfødte mener er hellige. Og de indfødte erklærer at det var fra disse boliger at de første inkaer kom ud til verden efter den store flodbølge.

Lige som Cieza havde Cabello hørt at de første inkaer skulle være kommet fra Pacaritambo. Ifølge Cabello skulle stednavnet betyde Morgengryets Hus eller Vinduernes Palads, mens Cieza havde skrevet at det skulle betyde Huset Hvor De Stammede Fra.

Cabello skrev at Pacaritambo skulle ligge omkring fem league fra Cusco, hvilket svarer til omkring 25 km. Betanzos opgav afstanden til syv league fra Cusco. Og Cieza havde skrevet at Pacaritambo lå ikke så langt fra Cusco – men hvor langt var det, når inkariget målte omkring 4400 km fra nord til syd da riget var størst? Kunne inkaerne stamme fra Cuscos nærmeste omegn?

Myter omtalte inkaernes vandring, den store flodbølge og de første mennesker fra Titicaca. Som forklaring på et inka-våbenskjold nævnte Poma Titicaca som de otte inkabrødre og -søstres oprindelse. Men er det et bevis for at inkaerne skulle stamme fra Titicaca?

Sammen har vi sejlet på den næsten magiske Titicaca-sø, og jeg har peget mod Tiahuanaco ved søens sydlige bred. I ved at søen ligger omkring 500 km syd for Cusco.

I dag betvivler sprogforskere og historikere at en stamme fra egnen omkring Tiahuanaco ved Titicacasøen i det sydlige Peru, hvor man taler aymara, ville være i stand til at etablere sig som den herskende magt i et område omkring Cusco, hvor der blev talt quechua, som blev det dominerende sprog i inkariget.

De peruvianske brødre Fernando E. Salazar Elorrieta og Edgar Salazar Elorrieta peger på det forhold at der i området lidt nord for Cusco findes adskillige stednavne hvor ordet choque, guld, indgår: Choquetacarpo som kan oversættes til Guldstaven, Choquepayan Hvor guld spirer, Choquepacarina Guldets oprindelse, Choquebamba Guldfladen og Choquellusca Hvor guldet ligger.

Disse stednavne netop dér er næppe nogen tilfældighed.

Cabellos konkrete oplysning om fem league fra Cusco får Elorrieta & Elorrieta til at pege på Ollantaytambo – selvom der er lidt længere end 25 km ad landevejen.

Og nu står vi så i Ollantaytambo!

Hvis vi vender ryggen til trapper og terrasser ser I et guddomme-ligt hoved, en 140 meter høj klippeformation der ligner en gammel mand med skæg: Skaberguden Viracocha! Pladseringen højt på bjergsiden gør at han ser ned på Ollantaytambo. Byens navn kan fra quechua oversættes til Fladen Man Kan Se Ned På. Bynavnet reflekterer så at sige hans guddommelige blik.

Ifølge Cabello kunne det mytologiske stednavn Pacaritambo oversættes til Morgengryets Hus. Bygherrerne – som ikke nødvendigvis var inkaer, det kan være anlagt af en tidligere civilisation – havde observeret og markeret hvor morgensolens stråler ramte ved vintersolhverv den 21. juni – vi er på den sydlige halvkugle – og hvor de skulle bygge deres tempel.

Hvis vi vender ryggen til Viracochas guddommelige hoved og ser trapper og terrasser lidt på afstand, så kan vi – med lidt god vilje – se at det ligner en lama og dens unge.

Ved vintersolhverv, når vi altså atter går mod lysere tider, vil de første solstråler ind gennem dalen netop ramme den voksne lamas øje. Morgenlyset denne dag vækker det hellige dyr. Hovedet består af ruiner, og lyset ramte oprindelig denne dag døråbningen og midten af husets bagvæg. Det hus kunne have været morgengryets.

Lad os gå op af trapperne – vi holder pause når vi trænger til at nyde udsigten og trække vejret! Her er byggemetoder modsat af den vi så på Saqsaywaman, hvor de største sten lå nederst efter-fulgt af de mellemstore og øverst de mindste. Her i Ollantaytambo ser vi de mindre sten nederst efterfulgt af de mellemste og de største sten ligger øverst. Grunden er at materialerne kommer fra et stenbrud på den anden side af floden, så man valgte at begynde med de letteste og slutte af med de største og tungeste. Faktisk er byggeriet ikke afsluttet, så vi vil se sten som arbejderne har trukket ned af den anden modstående bjergside, har krydset floden og slæbt stenene op til byggepladsen her.

 ——————

(siderne 95-99 i bind 2, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s