PERU: INKAÆGTESKAB

Sarmiento skrev at Sinchi Roca blev gift med Mama Cuca fra Zañu. En generation forinden havde Pedro Cieza de Leon skrevet at Sinchi Roca var blevet gift med sin søster og at deres søn Lloque Yupanqui var blevet gift med lederen fra Zañus smukke datter.

Om begge inkaer var blevet gift med en kvinde fra Zañu er således uklart, for Cieza havde også skrevet:

På den tid var efterkommerne af Zapana meget magtfulde og ønskede at beherske hele området med tyranni. Manco Cápac giftede sine sønner med gode kvinder.

Men han havde slået fast:

Kongen skulle gifte sig med sin søster som var født af hans egen mor og far.

Reglen om sapa inkas, den ledende inkas, søskendeægteskab er ofte blevet gentaget. Cieza er blevet citeret fordi han havde opholdt sig længe i Andes, fordi han som en af de første havde skrevet et værk om inkaerne og fordi han havde skrevet mindre end tyve år efter den spanske erobring. Derfor blev hans værk tillagt afgørende kildeværdi.

Snakken om søskendeægteskabet, de ledende inkaers inscest, kunne bestyrke spanieres påstande om inkaers manglende moral, men det blev Ciezas påstand ikke nødvendigvis historisk korrekt af. Og hans påstand kan ikke stå alene.

Af Sarmientos oplysninger fremgår at det ikke kun var en enkelt gang at inkaen havde indgået ægteskab med en anden kvinde end sin kødelige søster og dermed gjort en fremmed til sin coya, dronning.

Han videregav også oplysninger om at den tredje inka giftede sig med en kvinde fra Omo, den fjerde med en fra Tucucaray, den femte med en fra Ayarmacas, den sjette med en fra Pataguyllacan, den syvende med en fra Ayarmacas, den ottende med en fra Anta og den niende med en kvinde fra Choco.

Disse oplysninger fra de fremmødte indianske vidner kunne Sarmiento bruge til at drage herskernes legitimitet i tvivl: Da de alligevel ikke havde dyrket inscest – Gud ske lov! – kunne inkaen altså ikke føre sin slægt rent tilbage til Solen!

Således var spørgsmålet om søskendeægteskab magtfuldt: Var det foregået havde det været dybt umoralsk. Og var det ikke sket, så kunne inkaerne ikke påberåbe sig at være Solens Børn.

Juan de Betanzos havde på vicekongens ønske skrevet sin beretning og færdiggjort den i 1557 – altså i tiden mellem Cieza og Sarmiento skrev deres. Og hos Betanzos kan man læse:

Inkaen, som er herre, har en førstehustru, og hun skal være fra hans familie og slægtslinie, en af hans søstre eller kusiner af første grad.

De kalder denne kvinde piuiguarmi eller ved det andet navn mamanguarme. Når almindelige mennesker hilste Herrens førstehustru kaldte de hende Paxxa Yndi Usus Çapaicoya Guacchacoyac, der betyder Måne, Solens Datter, Enestående Dronning og De Fattiges Ven. Denne frue skulle være direkte beslægtet med inkaen, både på fædrene og mødrene side.

Manuskriptets udgiver, Roland Hamilton, konkluderer:

Betanzos Beretning antyder at den 10. inka, Túpac, var den første der giftede sig med sin søster, Mama Ocllo. Hvorvidt hun var hans hel- eller halvsøster er ikke klarlagt. Túpacs efterfølger, Huayna Cápac, synes at have gjort det samme.

Den US-amerikanske historiker Prescott konstaterer:

Fiktionen om Manco Cápac og hans søster-kone var utvivlsomt opfundet i en senere periode for at tilfredsstille de peruvianske herskeres forfængelighed, og for yderligere at styrke deres autoritet ved at udlede den af en himmelsk oprindelse.

Clements R. Markham, udgiver af inkaskrifter, sammenfatter om inkadronningers afstamning, fra den 2. til den 9. hersker:

Der fandtes ingen regel om at gifte sig med sin søster da Pachacútec blev inka.

Tilsyneladende blev reglen om inkaens søskendeægteskab først indført eller genindført i Pachacútecs regeringstid. Da riget ekspanderede skulle fortællingen om de herskendes inscest styrke forestillingen om sapa inka som Solens Søn. Og historien var så kuriøs så den blev gentaget i århundreder. Ja til den dag i dag.

 ——————

(siderne 150-151 i bind 2, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s