PERU: ALMINDELIGE MENNESKERS TRO

De fleste mennesker i inkariget dyrkede ikke den religion man får indtryk af i Coricancha. Guderne dér var fortrinsvis forbeholdt magthaverne og blev udlagt for fremmede høvdinge, når de skulle overbevises om Tawantinsuyus fortræffeligheder. Det var altså herskere og tilfangetagne, tidligere herskere der fik formidlet inkaens dynamiske gudeverden som magthaverne dyrkede i takt med rigsudvidelsen.

Det der kaldes almindelige menneskers tro lå langt tættere på nomaders og de første agerdyrkeres, en tro som udsprang af livet i en natur som for menneskene først og fremmest var voldsom og magtfuld, dvs. styrede deres liv.

Forfædrene skulle spørges til råd og Pachamama, Moder jord, skulle have sine tre cocablade hver morgen. Almindelige mennesker skulle arbejde før solen stod op, men om det egentlig skyldtes at Solen Inti af religiøse grunde skulle se at de var flittige eller om det var en nødvendighed, vil forblive uafklaret. Men nødvendigheden, den daglige kamp for at holde sulten på afstand, var nok med til at sikre den omfattende udbredelse af den religiøse udlægning af Solen.

De fleste mennesker antog at selv den mindste sten, et vandløb og et bjerg kunne have en sjæl; alt kunne være besjælet og have energi. Menneskene skelnede ikke mellem positiv og negativ energi, men fremhævede tværtimod at for eksempel skyggen ikke skulle bekæmpes men integreres og accepteres: skyggen fulgte også dengang med lyset. Sjæl fandtes i huacaer, hellige steder, og blev kaldt apu, ånd, men huacaer kunne fremstå vidt forskelligt. Der fandtes ingen onde ånder.

Aylluen, slægten, samledes om sin forfaders mumie, og den skulle derfor spørges og passes. Stammen – den etniske enhed – kunne i fællesskab dyrke en vulkan, et bjerg eller en bjergkæde. Dens apu kunne stammen tilbede som sin skabergud, og derfor ville den med militære midler beskytte stedet mod fremmedes indtrængen.

På det interpersonelle plan kunne energi overdrages til andre, og mennesker kunne åbne sig for andres energi; det gjaldt pacos, shamaner som for andre praktiserede kontakten med ånder.

Sjæl og energi kunne være et sted, men den kunne samtidig være et andet sted. Den kunne også være her netop nu, men også her på et andet tidspunkt. Hverken sted eller tid var fastlåst. Sjæl og energi kunne altså være asynkron og kollektiv: til alle tider og alle vegne. Energi var ikke et nulsumsspil.

Denne forestilling kunne give et menneske en vældig tryghed, for man var aldrig alene. Uanset om man troede sig alene, så var forfædre og ånder altid tilstede og kunne påkaldes.

Omvendt kunne forestillingen også være vældig for-uroligende, for altid skulle man passe på alt. Glemte man at spørge apuen om lov? Overså man noget vigtigt? Alt kunne være betydningsfuldt og derfor måtte den eksisterende orden aldrig brydes uden tilladelse fra apu.

Vi kan tale om prædestination, forudbestemmelse, overtroiskhed og dermed afledt passivitet. Alt blev styret af kræfter udenfor menneskene; menneskene i Andes var overbeviste om at ånd fandtes i et uendeligt mangfold: i sten, planter, dyr og mennesker.

Mennesker der deler denne tro lader sig let styre. Det vidste inkaerne, og lod almindelige mennesker bevare deres tro på at alt var besjælet samtidig med at de selv påberåbte sig at være Solens Børn. Så mens alle levede i en besjælet verden havde netop de selv retten til deres far, Solen Inti, som fra det høje holdt øje hele dagen.

Som forestillingen kunne skabe tryghed lagde den også grunden til en evig frygt.

Inkaerne udbredte urmyten om at før dem havde kaos hersket. Ifølge nogle myter havde Solen sendt et søskendepar, havde givet dem en guldstav og budt dem bosætte sig hvor staven gled i jorden. Solen havde reddet dem fra barbariet, og derfor skulle alle mennesker anerkende Solens Børn – inkaen og hans søsterkone samt deres afkom, det næste inkapar – som herrer. Derfor blev alle pålagt at stå op før solen og komme i gang, så Solen straks kunne se at de arbejdede. Snusfornuftigt kan vi selvfølgelig sige: Tidligt op og tidligt i seng – det gjaldt om at udnytte de lyse timer før den sorte stjernenat sænkede sig igen. Det havde de fleste fundet på længe før af bitter nødvendighed. I myten blev det nødvendige gjort til noget helligt.

Inkaerne formulerede deres moral i sætningen: Ama suwa, ama llulla, ama quella som kan oversættes til Stjæl ikke, lyv ikke, vær ikke doven. Egentlig en standardisering af selvfølgeligheder, af almen moral. Et samfund kan næppe hænge sammen hvis det bygges på den modsatte lov: Stjæl, lyv og vær doven! Det vil blive et røversamfund – eller et ikke-samfund.

Inkaernes lov var en naturlig lov, vil mange hævde.

Og dog: Inkaernes lov blev udbredt i et samfund hvor de fleste mennesker var tvunget til at arbejde for herskeren og præsteskabet, og det ville menneskene kunne kalde tyveri af deres arbejdskraft. Menneskene levede i et religiøst baseret samfund, hvor alt blev sløret af religion, og den ville de med rette kunne kalde løgn, for den stammede jo ikke fra guderne men var bare blevet udbasuneret af mennesker. Og inkaen og hans slægt blev båret i bærestole og serviceret når de ønskede det, så de med rimelighed ville kunne kaldes dovne.

Lovsætningen gjaldt for de fleste mennesker, men ikke de angiveligt guddommelige herskere, Solens Børn. Inkaernes love skulle sikre inkasamfundet, binde det sammen så ingen kom i tvivl om sin plads. En konservativ samfundsopfattelse der byggede på et gennemkontrolleret klassesamfund, hvor alle havde deres definerede plads, hvor individet totalt var underkastet magten.

Loven var hverken nedskrevet eller begrundet.

 ——————

(siderne 262-265 i bind 2, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s