PERU: ALMINDELIGE MENNESKER LEVEDE TRYGT

Den kristne indianer Poma beskrev og tegnede hvordan inkaernes arbejds- og festår var forløbet med arbejde og fest.

I januar fejrede man Capac Raimi, festen for herrerne, regnmåneden hvor en del dyrkede planter kom frem på markerne. I februar gjaldt det Pavcar Varai, hvor helgenfigurer skulle have nyt tøj, og hvor ny jord blev gravet til dyrkning af majs, korn og kartofler. Videre til marts, måneden med Pacha Pvcvi, jordens fuldkomne modning. Året sluttede med december og Capac Inti Raimi, den store solfestmåned, hvor der blev sat kartofler og quinoa og lupiner blev sået.

Pomas beskrivelse kan læses som en hyldest til de andinske indianeres hidtidige liv med skarp kritik af spaniere:

Jeg har ikke set at indianerne er grådige efter guld og sølv, jeg har aldrig mødt en løgnhals, en bedrager, en prostitueret eller en tyv. På den anden side har I spaniere, som har fået alle til at afvise fædre og mødre, præster og kongen, I stjæler fra de fattige indianere og I hævder at I vil aflevere det der er taget men intet er givet tilbage.

Spanieren Mancio Sierra de Leguizamo, conquistadoren der angiveligt havde ejet solskiven fra Coricancha, skrev i 1585 i sit testamente til Spaniens konge:

Hans katolske Majestæt skal vide, at vi har fundet disse lande i en sådan situation, at der hverken fandtes en tyv, en lastefuld mand, en doven person, en utro hustru eller letlevende kvinde; enhver sådan adfærd var forbudt, umoralske personer kunne ikke eksistere, og undersåtterne havde alle sammen hæderlige og vellønnede beskæftigelser. Den jord, der kunne dyrkes, bjergene, minerne, græsgangene, jagten, skovene og alt, hvad der kunne være til nogen nytte, blev forvaltet og fordelt sådan, at enhver kendte og beholdt sin fædrene arv, uden at nogen anden kunne tilegne sig den, og uden at det var nødvendigt at føre proces.

Selv om der var talrige krige, forhindrede det hverken handelen eller pløjning og høst eller andet arbejde. Alle ting, fra de vigtigste til de mindste, blev ordnet og administreret med megen klogskab. Inkaerne var frygtet, blev adlydt, agtet og æret af deres undersåtter, der betragtede dem som meget duelige ledere. Deres guvernører og embedsmænd havde de samme egenskaber, og da de rådede over magt, myndighed og modstandsvilje, måtte vi sætte dem fuldstændigt fra magten og fratage dem deres ejendom for at underkue dem og tvinge dem til at tjene Gud vor Herre og for at lægge deres jordegodser ind under den kongelige krone, takket være hvilket vi, fordi Gud vor Herre har tilladt det, har kunnet sikre vort herredømme over dette rige, som omfattede et stort antal mennesker og store rigdomme, og vi har gjort de fornemme mænd til slaver, der, som alle ved, er os fuldstændigt underdanige. Vi var kun et ganske lille antal spaniere, da vi tog fat på denne erobring, og jeg ønsker, at Hans katolske Majestæt skal forstå, hvorfor jeg udfærdiger denne beretning, nemlig for at lette min samvittighed og erkende mig skyldig, thi vi har forvandlet disse indfødte, der havde så megen klogskab og begik så få forbrydelser, udskejelser og utilbør-ligheder, at ejeren af 100.000 pesos i guld og sølv kunne lade sin dør stå åben og blot fæstne en kost til et lille stykke træ tværs over døren for at vise, at han ikke var hjemme: dette sædvanemæssige tegn var nok til, at ingen ville gå ind og tage noget.

I erkendelse af de katastrofale følger af den spanske erobring greb Leguizamo måske til en overdreven forherligelse af inkariget. Forfatteren havde været gift med prinsesse Beatriz Cápac Coya, en af Huayna Cápacs døtre; hun havde antagelig delt den herskende klasses opfattelse af samfundet med sin mand, der som conquistador selv havde modtaget store jordbesiddelser på bekostning af den oprindelige befolkning. Nu plagede den dårlige samvittighed denne spanske erobrer, der om Tawantinsuyu konstaterede at alle ting, fra de vigtigste til de mindste, blev ordnet og administreret med megen klogskab.

 ——————

(siderne 266-267 i bind 2, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s