PERU: DELING AF DET EROBREDE

Inkaen kunne overlade et erobret område til religiøs dyrkelse. Således kunne et helligt bjerg få tillagt ’sit’ område, lige som guder, orakler og Solen Inti hver især kunne ’få’ besiddelser. Konkret indebar det at de mennesker der boede i området blev pålagt at dyrke jorden og aflevere afgrøderne til de præster der stod for tilbedelsen af det hellige bjerg, den pågældende gud, oraklet eller Solen.

På højsletten kunne både aylluen, altså slægten, inkaen og Inti besidde flokke af lamaer og alpacaer, som skulle passes af de mennesker der boede der. Uld og kød skulle afleveres til rette ejer, altså aylluen, inkaen eller Inti.

Jesuittermissionæren Bernabé Cobo skrev Den Nye Verdens Historie i årene før 1653, så han ligger lige ud over de hundrede år jeg har valgt som aldersgrænse for kildematerialet. Han beskrev en tredeling af et erobret område:

Når inkaen etablerede en by eller tvang en by til underkastelse, satte han grænsesten og delte marker og opdyrkelig jord i tre dele: En del overlod han til religionen og dyrkelsen af de falske guder, en anden del tog han selv og en tredie del overlod han til folkets almindelige brug. Det har ikke været muligt at afgøre om disse tre dele var lige store i alle byer og provinser; men det er kendt at mange steder var opdelingen ikke ligelig, men afhang af hvor megen jord der var til rådighed og befolkningstætheden.

Udvidelsen af riget indebar umiddelbart en vækst i befolkningstal og produktion, altså en styrkelse af riget. Men udvidelsen med-førte også øgede spændinger og dermed kim til rigets sammenbrud. Det sidste ved man jo først, nå ja, til sidst.

I et voksende og centraliseret samfund som inkaernes var forholdet mellem center og periferi skelsættende for udviklingen.

Den ofte citerede inkavenlige Garcilaso slørede konflikterne i samfundet. Sarmiento udpenslede dem. Begge forfattere beskrev inkaernes erobringskrige, men deres argumentation og konklusion var vidt forskellig.

Efter erobringer kom nyorganiseringer og tvangsarbejde, som ofte omtales som skattebetalinger. Fyrre år efter den spanske erobring af inkariget konstaterede Sarmiento:

Derved var menneskene så tyngede af skatter, så de konstant skulle arbejde, nat og dag for at kunne betale dem, og selv da kunne de ikke opfylde kravene og havde ikke tilstrækkelig arbejdskraft til at kunne tilfredsstille deres egne behov.

Túpac Inka Yupanqui opdelte jorden i hele riget i forhold til mål som de kaldte tupu.

Han inddelte årets måneder i forhold til arbejdet på markerne. Tre af årets måneder var afsat til indianernes arbejde på deres egne marker og resten skulle bruges på arbejdet for Solen, huacaerne, og til inkaen. I de tre måneder, der var overladt til dem selv, var der en til at pløje og så, en til at høste og en til sommerfesterne og til at lave og reparere tøjet. Resten af tiden var de pålagt at tjene Solen og inkaerne.

Når Sarmiento skrev at tre af årets tolv måneder var afsat til indianernes arbejde på deres egne marker og resten skulle bruges på arbejdet for Solen, huacaerne, og til inkaen, kan ’skatteprocenten’ beregnes til 75.

Jeg har tidligere citeret Bejder for at de 25-50 årige – de mest produktive – der blev udvalgt til at arbejde for inkaen måtte regne med at bruge fem år af deres liv på at arbejde for staten. Altså en ’skatteprocent’ på 20.

Men andet kan også undre.

Landbrugsarbejde må følge årets ret så faste skift mellem tørtid og regntid. Regntid er afgørende for hvornår der skal sås og dermed kan høstes, mens krigstjeneste og byggearbejde er mindre afhængigt af årstiderne. Sarmientos må have angivet arbejdslængder og ikke sammenhængende perioder, for det giver ingen mening at så når ingen regn er i sigte.

Sarmientos arbejdslængder virker dog påfaldende. Første afsnit af Sarmiento-citatet om at bønderne konstant skulle arbejde, nat og dag har oversætter Markham derfor sat i kantet parentes som en overdrivelse. Sarmientos ord må stamme fra inkafjendtlige lederes fordømmelse af deres bønders knokkelarbejde for inkaerne – ikke bønderne selv, for de var ikke blevet spurgt.

Når jeg kalder bemærkningen påfaldende skyldes det også at Sarmiento tilføjede at bønderne havde haft en måned til at pløje og så egne marker, til at høste egne afgrøder og en til sommerfesterne og til at lave og reparere tøjet. En hel måned med fest og sytøj!

Sætningen om at bønderne konstant skulle arbejde, nat og dag må have været en agitatorisk overdrivelse.

Jeg vil ikke forherlige almindelige – dem var der jo aller flest af – menneskers livssituation i inkariget. Blot vil jeg minde om at tvangsarbejdet vedrørte arbejdet for det hellige: Solens Søn som skulle sikre forbindelsen til Solen, samt huacaer og apuer. Det var det folk – nogle folk, og i al fald i begyndelsen af inkarigets udvikling – oplevede som selve meningen med deres liv, ja som selve LIVET. Det gjalt deres verden!

Tænker man over tvangsarbejdets karakter når man befinder sig midt i ræset, kunne jeg spørge. Det er et svært at besvare. En voksende række sammenstød mellem center og periferi tyder dog på at stadig flere så tvangen tydeligere og tydeligere.

Sarmiento skrev at Pachacútec forpligtede indianerne til at betale skat af alt og i store mængder; ord som skattebetalinger er blevet gentaget af andre forfattere. Tawantinsuyu var dog et pengeløst samfund hvor man ikke betalte skat som vi gør.

Kun undtagelsvis tales om tørrede fisk, spondylus-muslinger og små kobbermønter i form af øksehoveder som en slags penge.

Skat var ikke noget man betalte; det vi kunne kalde beskatning bestod i menneskers arbejde og arbejdsresultater der skulle afleveres, altså det man kunne kalde hoveri.

Da Tawantinsuyu bestod af områder med vidt forskellige dyrkningsmuligheder blev produkterne vidt forskellige. Det var ikke værdien af varerne der var afgørende, men at folk arbejdede som pålagt for sapa inka eller Inti. Arbejdet som produktiv nødvendighed men også som ritual, altså som disciplinering.

Det sidste gav en lokalguide et eksempel på: En besejret stamme havde beklaget at den intet havde at aflevere til inkaen. Herefter havde inkaen forlangt at de skulle sy tøj af uld fra vampyrflagermus!

I imperiets begyndelse blev høstoverskuddet samlet og fordelt på statsniveau. Princippet om gensidighed opfyldte umiddelbare behov og var kilde til rigets velstand. Kontrollen over den slags resurser gav herskeren en ubetinget overhøjhed over større etniske grupper som var blevet berøvet deres land mens Tawantinsuyu svulmede i størrelse og magt. Derfor var det en af embedsfolkenes hovedopgaver at fylde lagre med landbrugsprodukter og håndlavede genstande.

Systemet med den delte arv indebar at når en ny sapa inka tiltrådte skulle forgængerens jorder tilhøre den afdøde inkas panaca. Fint for den del af slægten.

For den nykronede inka var de mange produkter i lagrene urørlige, og derfor var han tvunget til at erobre land med mennesker der kunne arbejde for at han kunne få noget at leve af, noget at ernære sine arbejdere med der skulle dyrke jorden og sine soldater der skulle erobre yderligere land.

Systemet med den delte arv medførte altså at riget skulle ekspandere, og sommetider udløste det absurditeter: De fyldte colcaer – uanset hvem de tilhørte – kunne være fyldte, så mad fra lagrene blev delt ud for at gøre plads til nye pligtafleveringer.

Det kan lyde absurd at overskud blev oplagret i så store mængder, så det skulle deles ud for at skaffe plads til nyt, men det var en nødvendig konsekvens af ophobningen af rigdom som tog udgangspunkt i herskersystemet og ikke i behovene.

 ——————

(siderne 300-303 i bind 2, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s