Broderkrigen mellem sapa inka Huáscar og Atahualpa blev begyndelsen til en langt større katastrofe. Broderkrigen kostede hundredtusinder af mennesker livet, men den spanske erobring kom til at koste millioner. Inkarigets store sammenbrud kunne ingen vide ville følge de første skrig, det første blod. Det var en historisk tilfældighed.

Mens Atahualpas krigere kæmper under hans generalers kontrol og kaptajners kommando, og ofre på alle sider vrider sig under kampens konsekvenser – mange svækkede af ukendte syg-domme, som har smittet tusinder – bliver han selv båret mod syd – fra Quito i det nuværende Equador til Cajamarca i det nordlige af det nuværende Peru – med henblik på snart at kunne lade sig indsætte som sapa inka i den gamle rigshovedstad Cusco. Mens Atahualpas krigere blodigt besætter Cusco overvejer Atahualpa hvordan han vil lade sig fejre dér.

Det skal blive stort! Men så bliver Atahualpas tanker afbrudt. En chaski, en løber, melder nyt. Høje, lyse mennesker er gået i land. De nærmer sig! Dagligt modtager Atahualpa nye meldinger om de fremmede der kommer stadig nærmere, 177 mand i larmende tøj, 67 siddende på store dyr der må være kæmpelamaer. 177 mand og nogle så store så de sidder tættere på solen. Besynderligt. Selvfølgelig ikke noget der kan ryste ham, på ingen måder, tværtimod kan han måske bruge de 177 mænd. Måske.

Et par dage senere meldes om 168 fremmede, 63 på de store dyr, som altså ikke kan være lamaer. Atahualpa sender en repræsentant mod de fremmede for at han kan undersøge dem nærmere – under dække af at ville overrække alskens velkomstgaver bestående af springvand af sten forestillende forter, silkebløde tekstiler broderet med sølv og guld, tørret gåsekød med en særegen lugt. Og en invitation om at komme til Atahualpas lejr i Cajamarca.

De fremmedes leder overrækker gaver: En hat af blodrødt stof, nogle glasmosaikker samt legetøj. Inkaens repræsentant indbydes gæstfrit til endelig at blive nogle dage, men desværre, han har travlt – dog ikke mere travlt end at han får undersøgt deres udrustning og undrer sig over den torden og røg der udgår fra deres våben. Ved afskeden beder de fremmedes leder ham meddele sapa inka at han kommer fra en magtfuld prins på den anden side af havet, at der er en Gud i himlen og på jorden – og at han har hørt meget om Atahualpas sejre og gerne vil møde ham for at vise respekt og tilbyde ham militær støtte.

I spidsen for de fremmede står den 60 årige Francisco Pizarro og hans fire halvbrødre Hernándo, Juan, Gonzalo og Francisco Martin; brødrene har ingen erfaring med erobringer. Det har til gengæld Hernándo de Soto, som har medbragt egne folk, og så er der de lykkeriddere som selv har betalt deres rustning, heste og våben, og derfor er blevet lovet del i rovet. Conquista, erobringen, er ikke betalt af den spanske konge, så Pizarro kan love deltagerne guld og land.

Med den slags togter vil Spaniens konge kunne udvide sit imperium uden at risikere noget. Blandt erobrerne er en munk, tolv skribenter, indfødte slaver fra Nicaragua, sorte slaver fra Afrika og adskillige kvinder af muslimsk herkomst plus en håndfuld handlende – sidstnævnte har ingen interesse i at kæmpe men er interesseret i at købe og sælge conquistadorernes våben og heste – priserne stiger i takt med at våben går i stykker eller går tabt på anden vis og heste bliver syge, og erstatninger ikke kan skaffes. Også de håber at få del i guldet.

15. november 1532 står de uden for Cajamarca i en subtropisk dal mellem bjergene. Højt til hest rider de ind på byens centrale plads der på tre sider er afgrænset af bygninger. Lyden af de første hestehove rikocheterer i stilheden, så følger soldater og de marcherer militærisk larmende i byen der er som tømt for indbyggere. Idet de når ind på pladsen slipper sorte sommerskyer hagl løs over dem, haglene rammer deres rustninger og afgiver andre, men spinkle, lyde. Da indbyggerne stadig ikke viser sig beslutter Pizarro at sende Soto og en halv snes mand til Atahualpa, inkaen, der har slået lejr på en bakke bag byen.

 ——————

(siderne 328-330 i bind 2, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse