PERU: EROBRINGEN TAGER FART

Få dage efter Atahualpa er henrettet udnævner Pizarro en afløser. En ny inka i stedet for den døde. Túpac Huallpa er også søn af Huayna Cápac, og er Atahualpas og Huáscars halvbror. Med udnævnelsen håber Pizarro at tilfredsstille inkaadel og -soldater, eller i al fald at pacifisere dem.

Túpac Huallpa forsøges kronet traditionelt, selv om han ikke er udpeget af sin far, selv om han ikke bærer det kongelige hovedbånd og selv om det ikke foregår i Cusco efter sørgeperioden over den afdøde far og forgænger.

Nyt i den kongelige ceremoni er at Pizarro overfor de tilstedeværende høvdinge lader kong Carlos Requerimiento – skrivelsen der også var blevet proklameret for Atahualpa – oplæse: at de indfødte skal undervises i den sande tro og for øvrigt underkaste sig kong Carlos og Gud. Så spørger Pizarro om alle tilstedeværende har forstået det han har læst og som er blevet oversat. Det bekræfter de, hvorefter han tager den kongelige fane, løfter den tre gange i vejret og siger at de skal gøre som ham. Han rækker fanen videre og alle gør som de har fået besked på til lyden af trompetfanfarer.

Selvom Túpac Huallpa ikke er blevet udpeget af sin faderlige forgænger finder høvdingene en vis tryghed ved bare det atter at have en sapa inka, som Pizarro – demonstrativt – viser sin ærbødighed. Men den nye inka er Pizarros lydinka, skal adlyde Pizarro, og det lader sig ikke skjule.

11. august 1533 sætter 300 spanierne sig i bevægelse mod syd. Pizarros oprindelige styrke er blevet udvidet med nogle spaniere, heste og våben og så lydinka Túpac Huallpa i en kongelig bærestol plus inkageneral Chalcuchima.

Ikke hele Pizarros oprindelige styrke følger ham. Nogle har fået udleveret deres del af inkaguldet og vigtigere: tilladelse til at rejse. Til Spanien! Hjem! Francisco de Xeres, Pizarros personlige sekretær, er blandt dem der bringer de første barrer inkaguld til Spanien.

Men Pizarro må først og fremmest have følt savnet af en mand: Atahualpa. Formelt hans modpart, men dødsdømt, pint og henrettet efter oppisket frygt for angreb, i had og grundet manglende taktisk overblik, så han ikke længere kan tjene som gidsel, skjold og dermed Pizarros medspiller, hans trumf.

Spanierne skal gennem lune dale og over sneklædte bjerge. I fugleflugtslinie er der 1.200 kilometer, og linien er trukket hen over vandskellet mellem Stillehavet og Atlanterhavet, altså Andesbjergenes høje ryg. Vejen de skal vandre – enkelte er heldige og kan ride – er langt længere.

Inkakrigere angriber flere gange spanierne, men angriberne er svækkede af spaniernes smitsomme sygdomme, og spanierne har deres militære overlegenhed: Heste, hjelme, rustninger, lanser og skydevåben.

Spanierne bliver støttet af cañari og huanca, hvis områder de passerer; de to stammer – blandt flere – længes efter frihed for inkaer og håber at kunne genvinde friheden ved sammen med spanierne at bekæmpe inkahærene – og så håber de i det hele taget at slippe for de krigsødelæggelser som broderkrigen har påført dem.

Tawantinsuyu er blevet styret stramt af inkaen, men nu han er forsvundet og erstattet af en lydinka. Ingen statslige følelser binder længere riget sammen.

På vej mod Cusco overfaldes spanierne af en indiansk styrke på 6.000 mand under ledelse af en af Atahualpas brødre, Titu Atauchi. Otte spaniere tages til fange og føres tilbage til Cajamarca. Blandt de otte er Cuellar, der havde fungeret som sekretær i retssagen mod Atahualpa; nu bindes Cuellar til samme pæl som Atahualpa havde stået bundet til og stranguleres på samme måde som denne var blevet.

Chaves og Haro, to af de tolv spaniere der havde protesteret mod dødsdommen over Atahualpa, er også taget til fange men de behandles gæstfrit af deres fangevogtere, inkakrigere, og indgår en aftale om at spaniere og inkaer skal være venner, at Manco, også en af Huayna Cápacs sønner, skal indsættes som inka samt at alle inkalove – som ikke strider mod kristendommen – skal respekteres. Derefter løslades Chaves og Haro, der haster efter hovedstyrken på vej mod Cusco for at overtale Pizarro til at acceptere denne fredsaftale. Men Pizarro afviser dem og deres planer.

Efter to måneders march og kamp dør Túpac Huallpa, Pizarros lydinka, i byen Jauja, midtvejs mellem Cajamarca og Cusco – 300 kilometer øst for Lima. Spanierne stopper op i byen der var grundlagt før inkariget, overtaget af inkaerne og for en kort bemærkning bliver spaniernes hovedstad. Dér, i oktober 1533, er Pizarros hovedproblem at hans lydinka Túpac Huallpa, er død. Han skal finde en ny der kan afbalancere vreden mellem efter-kommere efter Atahualpa og Huáscar samt beskytte spanierne.

Det kan lyde besynderligt at en død lydinka skulle kunne udgøre Pizarros svageste led, men lydinkaen var bindeled og balancepunkt, gidsel og en slags fredsskaber.

Pizarros ryttere er alle erfarne og stærke, og deres position højt til hest giver dem afgørende fortrin. De benytter sig af tidens mest sofistikerede våben – også i Europa var spanske blankvåben berømmede på den tid – sværd, kårder, lanser, og nogle få armbrøster og skydevåben med krudt. Vigtigst er hestene der kan løbe hurtigere end en indianer, og en hest kan lemlæste og trampe modstandere til døde.

Til gengæld er inkaerne uden sammenligning i stort overtal. De har kondition og kender landskab og stier, der – mange steder som trapper – løber op og ned over bjerge. En højlandsinka slås med sit nærkampsvåben, bronzeøkse eller trækølle, der kan knuse kranier. Nogle inkakrigere har lanser med kobberspids andre har stenslyngen warak’a; bue og pil bruges af krigere fra Amazonas, men dem er der ikke mange af og forøvrigt ville pilene ikke kunne trænge gennem spaniernes rustning.

I Jauja får Pizarro ridset et billede op af de styrker han slås mod. Et tiår forinden havde Huayna Cápac samlet en hær for at den under hans og sønnen Atahualpas kommando kunne erobre områder nord for Tawantinsuyu. Da Huayna Cápac døde var hæren – modsat traditionen – ikke blevet demobiliseret for at soldaterne kunne vende hjem og dyrke deres  jord, men var fortsat som Atahualpas tre professionelle hærstyrker. Da Pizarro havde taget Atahualpa som gidsel og henrettet ham fortsatte hærene under generalernes kommando. Hver af tre hære bestod angiveligt af omkring 35.000 soldater.

Pizarro hører at den nordligste del af hæren befinder sig i det der i dag er Equador, og ledes af general Rumiñavi.

Den centrale del af hæren har Pizarro nærmest gjort kampudygtig ved at invitere dens general Chalcuchima på besøg hos Atahualpa – dvs. tilbageholde ham som en slags erstatningsgidsel efter Atahualpa er blevet henrettet.

Efter lydinka Túpac Huallpas død får Pizarro en ide. Han tilbyder general Chalcuchima at blive inka, men det vover generalen at afslå! Embedet har mistet anseelse. Broderkrigen har afsløret at sapa inka alligevel ikke er så guddommelig, som man hidtil havde været overbevist om.

Den sydlige del af hæren har besat Cusco og forsøgt at udslette Huáscars familie. Hæren ledes af general Quizquiz, som historikere betegner som den store strateg.

Cuscos indbyggere hader de Atahualpa-tro besættere. Da de erfarer at spanierne har henrettet Atahualpa ser byens indbyggere frem til spaniernes komme. Spanierne opfattes ikke som udenlandske erobrere men som part i broderkrigen, som befriere, og det passer Pizarro perfekt.

Den spanske kampstyrke er reduceret til 100 mand til hest og 30 fodfolk, for syge soldater er blevet efterladt i et fort. Styrken bliver yderlig reduceret fordi hængebroer skal beskyttes, så de ikke bliver brændt af Atahualpa-soldater. Ikke kun broer, men også landsbyer og lagre, bliver ødelagt af Atahualpa-soldater som led i deres brændte jords taktik.

Spaniernes vej mod Cusco går stadig nedad, gennem fossende floder – og så op igen ad bjergsider. Også hestene mærkes af højdesyge og deres hove slides af sten og klipper; jern til at sko har spanierne ikke medbragt, så de får sølvsko.

Nætterne er kolde, dagene varme. I kløfter udsættes spanierne for inkakrigernes tunge artilleri: store sten der skubbes ud over bjergkanter, for at ramme ryttere eller blokere deres vej gennem bjergkløfter.

Trods inkakrigernes talmæssige overlegenhed får de ikke udslettet den lille spanske styrke. Tawantinsuyu er i opløsning. Undertrykte stammer river sig løs af centralmagten, og frihedsdrømmende indianere støtter spanierne. Alligevel ser Pizarro mest kaos.

Det samme gør hans mænd.

 ——————

(siderne 355-360 i bind 2, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s