MINE SAMMENLIGNINGER – LANGE LINIER GENNEM LANDENE

Nogle hundrede spanske conquistadorer havde stået overfor mange tusinde indianske krigere i 1519 i det vi i dag kalder Mexico og i 1532 i det vi kalder Peru. I begyndelsen 617 spaniere i Mexico og 176 i Peru. Umiddelbart en ulige kamp, hvor modparterne havde forskellig motivation, men hvor begge parter sloges indædt; selvfølgelig sloges de for deres liv.

Teknologisk havde spanierne stået stærkt med heste, krudt og blankvåben af det skarpeste stål, til gengæld var indianerne eminente i nærkamp og de kendte de landskaber hvor kampene blev udkæmpet. Spanierne havde som blind passager medbragt smitsomme sygdomme, som mange indianere døde af; også spaniere døde af sygdomme, men de var tilsyneladende ikke nær så hårdt ramt som indianerne. Og så evnede de spanske ledere, Hernán Cortés i Mexico og Francisco Pizarro i Peru, at udnytte de enorme indianerrigers indre modsætninger: at alliere sig med nogle af de stammer, som var blevet undertrykt af aztekerne hhv. af inkaerne. Således var de spanske styrker stærkt forstærkede.

Men der var mere endnu. Militære forhold alene kan ikke forklare spaniernes erobring af aztekerriget hhv. inkariget. Selvom disse var afgørende, så er det nødvendigt at inddrage andre forhold hvis man vil forstå den historiske udvikling. Først og fremmest religiøse forhold, som jeg vil sammenfatte.

Såvel det spanske, det aztekiske og det inkaiske samfund var religiøst fundamentalistisk, og deres religioner kan ikke forstås som et formaliseret ritual som blev dyrket ved bestemte lejligheder. Tro gennemsyrede alt, definerede menneskene og deres samfund, også den materielle produktion.

Aztekere, inkaer og spaniere levede og kæmpede med en tro som rummede forestillinger om livet på denne jord og ikke mindst om det der fulgte efter, og deres tro fik afgørende betydning for det historiske udfald af sammenstødene.

– For de forsvarende aztekere gjaldt det især deres forestilling om at fremtiden for hvert enkelt menneske var forudbestemt fra fødselsøjeblikket.

– For de forsvarende inkaer gjaldt det især at alt var besjælet, og at deres forfædredyrkelse indebar at de skulle respektere forfædrene.

– For de angribende spaniere gjaldt det om at erobre verden for at udbrede den kristne tro, for det ville fremskynde Kristus tilbagekomst.

Alle tre trosretninger forandrede sig, for de var menneskeskabte, og alle tre udviklede modsatrettede kræfter som kunne blive til noget der nærmede sig indre modsætninger, så den oprindelige religiøst baserede struktur blev undergravet.

For aztekerne blev forskydningen fra troen på forudbestemmelse til stadig mere omfattende menneskeofringer efter et magtskifte i 1427 afgørende.

For inkaerne blev forskydningen fra forfædredyrkelse til herskernes delte arv efter et magtskifte i 1438 afgørende.

For kristne blev skiftet fra at have samlet sig i sekter, der var blevet forfulgt af den romerske statsmagt, til en kristendom der efter år 312 skulle udbredes med den romerske statsmagt af-gørende.

Jeg vil skitsere de tre trosretninger som de tog sig ud omkring 1500-tallet, da europæere blev verdenserobrere. Meget kan virke uforståeligt for os med en fundamental individcentreret menneskeopfattelse, ja et helt anderledes verdensbillede.

Fælles for trosforestillingerne i de to indianske riger var dyrkelsen af mange guder, og at de i forbindelse med deres rigsudviklinger optog endnu flere og således var inkluderende overfor de erobrede. Anerkendelse af de fremmede guder lettede samarbejdet og rigsudvidelserne.

Over for indiansk polyteisme stod kristendoms monoteisme, der udtrykkeligt forbød dyrkelsen af andre guder end Gud. Jesus havde befalet mission med ordene:

Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

Det måtte udløse konfrontation med alle andre religioner.

Ifølge pavekirken var hele verden objektivt set dens verden da der kun fandtes én gud, nemlig Gud, og derfor skulle Den Kristne Verden, orbis christianus, realiseres. Når jeg siger objektivt skyldes det at kirkens lærde var særdeles bevidste om at verden også var befolket af hedninge, nissedyrkere, ikkekristne, som var resultater af djævlens indsats, Antikrists værk.

Kampen mod disse kunne kristne underbygge yderligere med et citat af Jesus:

Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.

Fundamentalt afviste kristne indiansk tro som hedenskab. Alligevel udviklede enkelte kristne teologer en forståelse for at indianske trosforestillinger rummede elementer der kunne udnyttes i missionen, men også disse teologers mål var at indianerne skulle omvendes til den kristne tro. Hedenskab skulle udslettes på den ene eller også anden måde. Indianske templer blev ødelagt, gudebilleder smadret og indianske børn opdraget til at opspore hedenske ceremonier som fortsat blev praktiseret. Missionærerne kom fra en kultur som altid havde været ekstremt fjendtlig overfor andre trosretninger.

Spaniernes sejr over indianerne kan ikke forklares uden en forståelse af de kristnes, aztekernes og inkaernes rigdomsbegreb som udspringer af eller begrundes i den pågældende religion.

——————

(siderne 432-434 i bind 2, gengivet uden kildehenvisninger og illustrationer):

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:

MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Udvalgt, oversat, genfortalt og kommenteret

af Mikael Witte

Bind 1 + Bind 2

476 sider + 540 sider i A5-format. Rigt illustreret i farver

400  Dkr. pr bind + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bøgerne kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

eller købes i ZAPOTECA, Guldbergsgade 5, 2200 København N

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s