ALEBRIJES – forrygende udyr fra Mexico

Denne alebrijes har netop ædt et kid, kan man se på bemalingen
Ranulfo Sergio Santiago Ibañez driver sammen med sin kone Lucila Sosa Luria et familieværksted i Arrazola i udkanten af delstatshovedstaden Oaxaca. Hans bedstefar, Don Pascual Santiago, var en af de første der begyndte at sælge den slags kunsthåndværk; idag arbejder deres børn og søskendebørn i familieværkstedet.
I nabohuse fremstiller andre alebrijes og det samme sker i et par andre landsbyer i delstaten Oaxaca
Med macheten hugger en nevø i træet og frilægger dyret
Drenge og mænd saver, hugger, skærer, sømmer og pudser
Trædyrene venter på at sømhuller og revner skal blive dækket
Lucila Sosa Luria står mest for salget men bemaler også alebrijes
Familieværkstedets yngste medarbejder!
Kvinder og piger står for bemalingen, og det er den enkelte der afgør farve og motiv: Her gælder det en alebrijes med skjold og lang hale samt store øje
Et bæltedyr ser sig tilbage over ryggen hvor et andet hoved viser sig
Et struttende pindsvin – og pindene kan trækkes ud når køberen skal have det med hjem
En blå giraf blander sig
En ko med firben på nakken
En af mændene har skåret en kentauer og en af kvinderne har givet blodrøde læber, en skorpion i maven og fisk på kroppen
Måske hun er inspireret af Biblens myte om syndefaldet, hvor djævlen lokkede kvinden…
…ved at tale gennem slangen. Dyrets hud er oversået med hundredvis af prikker…
…mens dette drabelige dyr er dækket af skæl. Men det er som om det desperat forsøger at forsvare sig
Sirligt bemalet. Prikkerne er sat med en pipette, og flerfarvede prikker tager ekstralang tid at afsætte
Ifølge Johannes Åbenbaring kæmpede en ildrød drage med syv hoveder og ti horn Gud. Denne alebrijes har tre hoveder med tunger af ild
Sin forrygende skønhed til trods lyder påfuglens kalden som et barns desperate råb om hjælp
Det tidlige morgenlys rammer rovdyret midt i en dødstruende advarsel
En gekko sniger sig over den hvide væg, hvor den har svært ved at skjule sig i sin usædvanlige farvepragt
Græshoppe på spring fra disken. Også dens prikker er sat med pipette, men malingen er stivnet før den flød ud, så prikkerne stritter stadig
En myresluger med lige så strittende prikker
Også den morgenstrækkende kat er forsynet med spidse prikker. Taljemålet har jeg forlængst glemt, men længden var 52 cm, og den bestod kun af et eneste stykke træ
Jaguaren jager om natten. Træskæreren har dog taget hensyn til den der vil købe den: halen kan nemt tages af
Denne alebrijes har både dyre- og mennesketræk; måske en mandlig øgle der lige letter dansefoden. Mexicanere kalder den en nahual, og opfattelsen skyldes forestillinger om at ethvert menneske har et åndeligt fællesskab med et bestemt dyr.
Manden med det flotte skæg og stribede vædderhorn har fået flere dimensioner: Er overkroppen fra et klovdyr eller hovdyr? Underkroppen fra en frø? Og drømmens udfoldede vinger? Dette må være en magtfuld æstetiker!
Et bæltedyr med lange ører og en lille opsats. Munden er måbende åben, lyttende. Men skægget? Ligner det  mester Ranulfo Sergio Santiago Ibañez? Jeg synes det ligner det første portræt…
… da jeg besøger ham igen og giver ham min bog om mexicansk kunsthåndværk, har han skiftet skægstil. Selvfølgelig. Alebrijes er jo ikke bare træfigurer, men kunstneres drøm, en folkelig spiritualitet
Alebrijes som blikfang i reklame. Set i lufthavnen i Atlanta, USA

***

Øjne og ører på stilke. Øgler og ørne i flyvende flok. Omringet er af jeg af myldrende giftigt kryb med vinger, ildsprudende drager i alle regnbuens nuancer, men også af yndefulde havfruer og katte, der morgenstrækker sig. Jeg holder vejret, blot dog for hurtigere at hive efter det. Plirrer med øjnene. Så rammes jeg af skrigene fra alle sider, også fra min egen strube, tror jeg, den midt mellem krop og hoved. Propper fingre dybere ind i øregangene. Vover alligevel et øje, vil vide mere, for det er et fantastisk syn som både pirrer og tirrer. Dette er vanvid!

Alebrijes bliver til i landsbyen San Antonio Arrazola i delstaten Oaxaca. Vejen derud er smal og hullet, noget af strækningen er asfalteret, men også dér er hullerne dybe og farlige, når man kommer raslende i bus. Husene langs vejen ligger rodet, affald flyder, hunde og høns stiller sig gloende i vejen for den kørende trafik, vejskiltningen er nærmest vildledende, men jeg når frem til værkstedet, hvor alebrijes står tæt på gulvet, fylder et skrabsammen af borde og lagerreoler i alle højder. Enkelte svæver i snore trukket fra loftet.

Alebrijes er figurer skåret af træ. Nogle træstammer har krogede grene og kvister, og de kan inspirere til muskelspændte ben, slæbende haler og strittende horn. Her er giraffer, der gerne strækker hals, dobbelthovede drager, påfugle med stolt udslået hale, luntende bæltedyr, katte med en skudsikker pote på bolden, hulepindsvin med pigge så spidse som tandstikker – for de er bemalede tandstikker.

Når dyret er hugget og skåret frit af sit træ, skal det males mod dets natur! Bemalingen holdes i krasse kulører, psykedeliske farver, der støder sammen og alligevel styrker hinanden. Store farveflader brydes af striber, streger og prikker. Det er en ny ornamentik. Ved nærsyn afslører fladerne sig at være alt andet end flade, men detaljemættede rum. Som var det røntgenfotos, kan kropsbemalingen afsløre, at bæstet netop har ædt et gedekid. Intet er, hvad det ser ud til at være! Det er dyr vi kender, synes vi, men så alligevel ikke. Det er, som om de er samlet forkert og samlet fuldstændigt unaturligt. Dette er sygt.

Hvordan kan nogen hitte på det? Naturen rummer uendelig mange forunderligheder. Vi fascineres af armadillos, pansrede bæltedyr, farveskiftende kamælæoner og glitrende guldsmede. Og indimellem muterer naturen til det unaturligste. En ko kan kælve en kalv med to hoveder – eller blev det to kalve med bare en krop? I drømme kan vi bemægtiges af det mærkværdigste. Men så beroliger psykoanalytikeren: Det er helt naturligt at bliver overrumplet af vores indre krybdyr. Surrealismen erindrede om denne menneskelige natur, og alverdens myter har altid vrimlet med fabeldyr.

Gennem århundreder har mange trøstet sig med Biblen, hvor man i Johannes Åbenbaring (kap. 9, v.7-10) kan læse: Af udseende lignede græshopperne heste, der var udrustet til krig; på hovedet havde de ligesom kroner af guld, og deres ansigter var som menneskeansigter, de havde hår som kvindehår, og deres tænder var som løvers, de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyden af mange vogne med heste, der rykker ud til kamp. De har haler med brod som skorpioner, og i deres haler sidder magten til at skade mennesker i fem måneder.

(Side 33-35 i Mikael Witte: Kunsthåndværk i Mexico, KLIM i 2011. 255 sider, rigt ill i farver)

Alle fotos: Mikael Witte

2 Comments Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s