DUKKER – og andet legetøj fra Mexico

Aztek-dukke fremstilles i det centrale højland omkring Mexico By. Dukkerne er lavet af stof og kan kendes på det vilde brug af blanke satinbånd i hårpragten samt kjoler af stribet stof med blonder
Marionetdukker er til større børn. Dukkemageren forsyner dukken med fire snore der fæstnes i et lille trækors, og så kan dukkeføreren bestemme! Som regel er hovedet af plastic og det er fæstnet på dukkens korte krop af træ, som tøjet monteres på. Også hænderne er af plastic mens fødder er af træ. Dukkens køn ses af tøjet: mandedukker har hvidt tøj mens kvindedukker har kulørt. Begge forsynes med en rød halsklud og flettet hat, men manden har overskæg og kvinden læberødt
Disse dukker ligner aztek-dukken, men jeg har fotograferet dem i i den sydlige delstat Chiapas. Det er også Chiapas der er broderet på hattene. Kurven bruges når ‘man’ skal købe ind på markedet, og det er kvindens opgave ifølge det traditionelle mexicanske kønsmønster
Dukkerne vasker og alle har de skørt og bluse på, men de er individualiseret gennem farvevalget. Blonden er dog gennemgående lige som håret viser at det er kvinder der vasker tøjet, i alfald på landet i Chiapas
Tolv dukker står holdt sammen – ja, set fra siden ligner det bare fire – som om de står mast sammen i en bus eller bare holder sammen, for de ved ikke hvad der venter dem. Selvfølgelig kan den hvide snor der holder dem sammen klippes over, så der bliver en dukke til 12 børn, men det har jeg valgt ikke at gøre
Disse børn stammer fra landsbyen San Juan Chamula men er fotograferet i San Cristóbal de las Casas i delstaten Chiapas (2.200 meters højde, og der er koldt om natten). Børnene sælger håndknyttede bælter, tasker og dukker
Chamula-dukker formet af ler og klædt i den karakteristiske klædning fra San Juan Chamula: Bluse (egentlig af blankt stof med broderi) og en lang nederdel af uld holdt oppe af et rødt bælte. Lerkroppen er ikke særlig detaljeret udformet: vigtigst er ansigtet og så chamula-nederdelen som repræsenterer det etniske fællesskab  
Dukker med tøj fra flere etniske grupper i Chiapas højland. Set i butik i San Cristóbal de las Casas i delstaten Chiapas
På museet ved Monte Alban i delstaten Oaxaca ligger nogle lerfiguer der kunne være dukker. Arkæologer mener at de har fungeret som frugtbarhedssymboler, som bønder lagde ud på markerne når majsen skulle vokse
En tradionsrig indiansk dukke er majsdukken. Lavet af blade fra majs, mexicaneres vigtige næringsmiddel. Majsblade lægges i blød og når de er smidige bindes de op til dukkeform. Øjne og udstyr afhænger af fantasien
I småbyen Tzintzuntzán i delstaten Michoacán fletter de meget af halmstrå: masser af små juleklokker men også større figurer som denne musiker
Otte musikere på rad bag glas. Denne miniature fandt jeg i Mérida i delstaten Yucatán, og jeg beundrer ham der fortsat kan stå på et ben mens han spiller på trækharmonikaen
Man siger at børn elsker det farverige, og det samme gør mexicanere. Dyrene er formet og malet i delstaten Jalisco, men de er af ler og kan ikke skilles ad og samles igen. Det er dejlige figur som man kan få overraskende snakke om. Set i butik i Tulum i Quintana Roo
En samtale kan man også få med denne handskedukke. Det kunne denne skuespiller i al fald i Alameda-parken i Mexico By
En blød abemor og -unge fra landsbyen San Juan Chamula i delstaten Chiapas
Dejlige rytmer til leg og dans fra denne maracas, en bemalet kalabas fra Chiapa de Corzo i delstaten Chiapas
Selvfølgelig sælges der masser af legetøj i specialbutikker og supermarkeder i Mexico, men meget sælges i det offentlige rum: her falbydes balloner og mange slags plasticlegetøj på Zócaloen i Oaxaca
Høns der på skift pikker korn, tungtlastede lastbiler og små legetøjstrommer til salg på markedet i Oaxaca
Lastbiler og viltre heste til salg på markedet i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Drejede Disney-inspirerede trædukker
Karussel med dyrefigurer gør glæde. Også blandt de dyr, der får en tur på hesteryg. Mesteren er legetøjskunstneren Antonio Villafañe Acevedo fra Oaxaca
Et drabeligt kattedyr af træ skåret og malet i Oaxaca
To udstoppede frøer spiller billiard i udkanten af Puebla, hovedstaden i delstaten med samme navn
På markedet kan man købe en motorcykel skåret af forskelligt træ og lakeret: Komplet med lygter, bremser og motor. Der er lagt kræfter i den
I San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas tilbyder gadesælgere dukker der er udrustet som guerillasoldater. De ligner de zapatister som besatte flere byer i Chiapas 1. januar 1994 og som siden nedlagde våbene for at etablere selvstyrezoner i visse områder uden for delstatens byer
En drejet snurretop fra markedet i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Matracas, en skralde, i de mexicanske nationalfarver fra markedet i San Juan Chamula i delstaten Chiapas
Slangebøsser med dyrekroppe på markedet i landsbyen San Juan Chamula i delstaten Chiapas
En karrusel med fire mænd der hænger i snorene og en fløjtespiller der sidder i toppen. Man kan vinde snorene op og derpå give slip så tyngdekraften trækker dem ned og giver de fire voladores den store svingtur. Karrusellen er lavet af kunsthåndværkere i kystbyen Papantla i delstaten Vera Cruz, hvor de rigtige voladores kommer fra, som klatrer op i en 30 meter høj mast og svinger rundt med hovedet nedad…

***

Når børn leger, får de mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer, de lærer deres egne og andres følelser og tilegner sig noget af det, de voksne er optaget af, for de vil så gerne samarbejde med voksne. De leger sig ind i voksenverdenen, dens vævning, kogning, høst og kamp. Selvfølgelig hygger børn sig også, de leger, som man siger. Det har børn i de indianske kulturer også gjort, men også hygge er samfundsbestemt.

Indianske kulturer har næppe haft og har ikke samme opfattelse af børn og barndom, som vi har i vores del af verden; opfattelsen af børn og barndom afspejler samfundet – og præger det. De fleste indianerbørn har nok leget med noget, de fandt lige for. Det kunne være en pind eller sten, noget fra husholdningen, eller det kunne være affald. Da indianerne var majsdyrkere, kunne blade fra majskolben, totomoxtle, umiddelbart blive til legetøj. Majsbladene kunne bindes til dukker, munecas.

En mor, bedstemor eller storesøster ville samle nogle af de tørre blade, lægge dem i blød, så de blev smidige, og derefter binde et blad omkring enderne, så de udgjorde hovedet, og binde en sisaltråd under hovedet, så halsen blev gjort tydeligere. Tre flettede blade blev sat på tværs under halsen som skuldre og arme, og et par andre blade blev lagt over skuldrene for at udgøre blusen, der blev holdt fast med endnu en tråd. Sådan blev utallige majsdukker til, og efter tørring i solen var de klar til at blive leget med.

Aztek-dukker fremstilles som håndarbejde af mexica-indianere, som er aztekernes efterkommere og bor i det centrale højland omkring hovedstaden. Dukkernes arme og ben kan drejes. Dukkerne laves af stof, og der gøres meget ud af deres tøj og hår. Manges hår  består nærmest kun af sløjfer af blanke satinbånd, andre af dukkerne har farvede tråde flettet ind i håret, og andre igen har udslået hår. Mexicos nationalfarver, grøn, hvid og rød, ses hyppigt i hårpynten. Dukkernes tøj sys af kulørt stribet stof og forsynes næsten altid med blondekanter. Dukkerne har ansigtstræk: store, sorte øjne, en trekant som næse og en vinkel som mund.

Chamula-indianerne i delstaten Chiapas former kvinde- og børnefigurer af ler. De prikker huller i det våde lerhovede for at give det øjne, næsebor, mund og måske ører, og de former dukkens armstumper og ben med fødder; detaljerigdommen kan variere. Lerfiguren brændes og iklædes en hættebluse af blankt, hvidt stof, halstørklæde af kulørte tråde og en stor slå-om-nederdel af mørkt stof med striber. Nogle dukker får også hår bundet om hovedet. Sådan gengiver chamulaerne deres egen kvindedragt, ofg dukken kaldes en chamulita. Børn og kvinder er ihærdige sælgere af dukkerne, der måler mellem 8 og 15 cm i højden.

Øjne kan fanges af meget. Det kan være af de umådelige mængder små kaffekopper, kander og krukker, potter og pander lige til at bruge i dukkehuset.

Meget legetøj laves af træ. På markedet i delstaten Chiapas ses slangebøsser med ørnehoved på håndtaget, men disse bøsser bruges ikke bare til barneleg, men også som våben. I en landsby i delstaten Oaxaca har man specialiseret sig i at bygge meterlange lastbiler, som males i røde og blå farver og stilles til salg langs hovedvejen, hvor forbipasserende kan lade sig overbevise om, at sådan en skal knægten derhjemme da have!

I byerne faldbydes tro kopier af Harley Davidson-motorcykler med pedaler, slanger og tank – alt af lyst og mørkt træ, fint forarbejdet, højglanslakeret og med forgaffel på tyve centimeter. De er tunet til ræs under spisebordet. Man kan også vælge en elegant sportsvogn fra 1930’erne i samme størrelsesorden.

Børn elsker legetøj, der bevæger sig. Af en krydsfinerplade saves kyllinger og en plade, der udgør hønsegården, hvor de skal pikke korn. Kyllingerne er monteret med snoretræk og et lod, så når man svinger pladen vil kyllingerne på skift bøje sig efter maden. Legetøj inspireres af voksenlivet, og stegte kyllinger er en populær spise langs landevejene.

Voladores er navnet på de gudedyrkere fra delstaten Vera Cruz, der klædt i røde dragter kravler op i en høj mast, binder et tov om livet og med hovedet nedad svinger omkring masten, til tovet er blevet viklet af tromlen, og de atter når jorden; dette religiøse ritual har inspireret legetøj, hvor dramaet kan gennemføres som sjov under kontrollerede forhold på spisebordet.

Karruseller, kulørte dyr på hjul og andre dyr, der kan rokke med hoved og hale, lakerede toppe og djævlespil ses mange steder. En klovn, der drejer om sin egen akse, kan man altid grine ad. Hvis han balancerer på ryggen af en hest, så bliver det cirkuskunst. Og hvis hesten er sømmet fast på en træplade under sig, så kan menageriet følge efter barnet.

(Uddrag af siderne 81-90 i Mikael Witte: Kunsthåndværk i Mexico, KLIM i 2011. 255 sider, rigt ill i farver)

Alle fotos: Mikael Witte

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s