FUGLEFJER OG DRØMMEFANGERE – fra Mexico

Totonakker bad guderne om regn ved at rejse en høj mast som fem mænd klatrede op i. De fire bandt et reb om livet og fæstnede den anden ende til en tromle i toppen. Den femte mand spillede fløjte der lød som fuglestemmer og tromme der lød som guder. Så lænede de fire sig ud over kanten og ‘fløj’ med hovedet nedad mod jorden mens tovet løb af tromlen: 13 gange drejede de omkring masten før de nåede jorden. I dag er traditionen især bevaret i byen Papantla i delstaten Veracruz. Her foregår det foran Det Antropologiske Museum i Mexico By, og de optrædende mænd kaldes voladores
Fuglemanden blev for tusind år siden malet i Cacaxtla; sådan kunne de krigere have været klædt som de omvandrende aztekere mødte: vældige fjerpragter med fuglehovede og redskaber med slangehovede. Rekonstruktion på Det Antropologiske Museum i Mexico By
Resterne af en aztekisk ørnekrigerfigur som blev fundet ved Ørnenes Hus i Mexico By og som i dag er udstillet på museet for Det store Tempel i Mexico By
En kolibri hamrer med vingerne på vej mod en blomst. Den lille, langnæbede fugl kan være agressiv, og aztekerne kaldte deres stammegud Huitzilopochtli og Kolibriguden. Denne har jeg dog fotograferet i Peru
Papegøje i Villahermosa i delstaten Tabasco: Fascinerende fjer
Påfugl ved Chich’en Itza i delstaten Yucatan: Fascinerende fjer
Fjersmykket til ritual for gudernes drik – kakao – i regnskoven ved Uxmal i delstaten Yucatan
Fjerkunstneren monterer fjerene så de ser flottest og allermest truende ud
En danser forbereder sig foran Det Antropologiske Museum i Mexico By…
…og her er hans mod- og. Set foran Det Antropologiske Museum i Mexico By
…og bag røgslør slanger den fjerklædte bort. Set foran Det Antropologiske Museum i Mexico By
Rituelle dansere i det arkæologiske område i Palenque i delstaten Chiapas
Et ritual før det mesoamerikanske boldspil pelota foran domkirken i Mérida i delstaten Yucatan
En danser med farverig fjerprydelse forbereder sig til fjerdansen i Guelaguetza-festival i Oaxaca
Guelaguetza-festival i Oaxaca
For 700 år siden så aztekere en ørn ædende en slange på en kaktus. 500 år senere blev ørnen del af det uafhængige Mexicos flag. Her stryger en mindre militær styrke flaget på Zócaloen i Mexico By. Den stærke ørn er hovedmotivet
Huipil, en kvindebluse, fra landsbyen San Andrés Larrainzar i delstaten Chiapas. Kvindebluser fra et område omkring en landsby har fællestræk og individuelle særtræk: de otte storfugle kan rumme en personlig historie 
Festbluse fra landsbyen Zinacantán i delstaten Chiapas hvor fjer er vævet ind i mønstret
Her har frøen vundet over fuglen. Det plejer at være omvendt! Fjerkunstner Jovel fra Ocosingo i delstaten Chiapas
Drømmefanger, trampa de sueños, laves traditionelt af en shaman i det nordlige eller centrale Mexico. Mellem nogle grene er spundet et spind af tråde og derefter kan fæstnes personlige genstande som både kan være jordiske i form af frø eller luftige i form af fjer. Trådnettets systematisk brydes af de monterede genstande som har tilknytning til personen. I denne er der intet i nettet eller dets midtpunkt
Drømmefanger af ring hængt i en større ring; i midten udgør fjer og frø drømmefangerens kerne. Sat til salg i en tøj- og smykkebutik i Tulum i delstaten Quintana Roo, så den er ikke knyttet til en bestemt person
Drømmefanger af ring med kulørte perler i koncentriske cirkler og fjer udenfor ringen. Lavet til mig i Oaxaca. Jeg blev lovet gode drømme
Drømmefanger i restaurant ved Laguna Cobá i delstaten Quintana Roo
Efter en lang rejse kan to håndklæder på hotellets seng virke som drømmefanger
Spiderman udenfor en legetøjsbutik i Coyoacán i Mexico By kan virke som drengens drømmefanger…
… og denne dreng kan drømme om at fange den glinsende sæbeboble

***

Quetzalcóatl var den gud som flere indianske civilisationer knyttede de smukkeste myter til. Han havde frelserstatus, skulle vende tilbage fra øst, og var blandt andet gud for visdom og kunst, forår, frugtbarhed og vind. Han navn kan oversættes til Den Fjerklædte Slange; mayaerne kaldte guden Kukulkán, som betyder det samme.

Aztekernes stammegud var krigsguden Huitzilopochtli, også kaldet Kolibriguden, opkaldt altså efter noget så yndefuldt og småt som en kolibri! Da aztekiske forfædre vandrede fra deres nordlige hjemsted i Aztlán, fulgte de en vision om at bosætte sig dér, hvor en ørn siddende på toppen af en kaktus åd en slange: Den himmelske magt overvandt den jordiske. Deres ørn opdagede de på en ø i den myggebefængte Texcoco-søen, hvor de så slog sg ned og grundlagde Tenochtitlán.

Aztekerne underlagde sig deres naboer og tvang dem til at betales tribut. Smukke fugle blev fanget og transporteret til tlatoaniens zoologiske have i Tenochtitlán. Quetzalfuglens lange, grønne halefjer skulle afleveres, for de skulle bruges i tlatoaniens vældige fjerkrone.

Aztekerne var besatte af fugle: Elitesoldater, der blev kaldt ørnekrigere, var iklædt en vævet dragt af ørnefjer, og visiret havde ørnenæb. Cuauhtémoc, navnet på Mexicos sidste tlatoani, betyder Faldende Ørn. Men også andre indianere var optaget af fugle: Totonakker fra delstaten Veracruz dyrkede guderne ved klædt ud som fugle og med hovedet nedad at ‘flyve’ rundt om en høj mast; de var voladores. Og taraskanere i delstaten Michoacán fremstillede en kappe af kolibrifjer til deres hersker.

Fuglefjer indgår også i drømmefangere, trampa de sueños. Disse ses især i det nordlige Mexico hos huichol-indianere, men også blandt otomier fra Centralmexico. Fjerkunstneren former en ring af en bøjelig gren; ringen repræsenterer livscirklen, som kan beklædes med blødt skind, hvorefter kunstneren binder og fletter et spind af tråde i ringen. Det kan ligne kaos, men det kan også blive systematisk som edderkoppens spind og repræsentere det modsatte, det velordnede kosmos.

Spindet kan være fæstnet til ringen i 7, 8 eller 13 punkter. Tallet kan stå for noget så forskelligt som profeterende forfædre, edderkoppens ben og antallet af måner – magi kan kunstneren udlede af vidt forskellige sfærer, som hverken kan af- eller bekræftes. Fuglefjer, et fuglekranie, en lille knogle, et pelsstykke, perler, småsten eller personlige ejendele med deres egenhistorie kan fæstnes i spindet. Således bliver drømmefangere unikke og udtrykker den drømmendes personlighed.

Jeg spørger en magiker, der fremstiller personlige drømmefangere, og får at vide, at drømme svæver frit i rummet. En drømmefanger hængt ved vinduet eller over sengen er i stand til at standse onde drømme og brænde dem ved morgengry. Søde drømme sendes via nettet til den sovende, loves jeg.

Drømmefangere er rituel kunst, som forbindes med shamaner. Men de sælges også i miniudgave til at pynte i pigernes ører, hvorfra de også skal kunne filtrere drømme.

Fjerlet plejer at betegne noget ubetydeligt. For indianere har fjer større vægt.

(Uddrag af siderne 91-97 i Mikael Witte: Kunsthåndværk i Mexico, KLIM i 2011. 255 sider, rigt ill i farver)

Alle fotos: Mikael Witte

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s