***

 De spanske erobrere opdagede en mexicansk opfindelse: hængekøjen. Da de fik mulighed for det, fortalte de vidt og bredt om, hvordan de indfødte bare hang i fletsenge mellem træerne. Hængekøjen blev overtaget af sømænd, og det er virkelig en af verdens vigtigste opfindelser. Både i varmen og på søen. Den dag i dag sover, hviler, ligger og sidder millioner af mexicanere i tropiske egne i deres hængekøjer. De findes til enkeltpersoner, til to eller hele familien.

Hængekøjen, hamaca, er blevet klicheen på et særdeles afslappet menneske. Den ses både som symbol på livsnydelse og ses på med foragt som manglende ansvarlighed.

Oprindelig flettede indianerne hængekøjer af ixtle, fibre fra sisal-agaven; dens skarpe blade indeholdt bløde taver, som kunne spindes og ikke bare bruges til hængekøjer, men også til fiske-, fuglenet og opbevaringsposer. Hængekøjer af sisal lugter dejligt, og man ligger blødt i dem, insisterede en sælger i Merida, hovedstaden i delstaten Yucatán. Og sandt er det, at hængekøjen af sisal føles helt blød.

Det var imidlertid ikke hængekøjer, der fik den største betydning for sisalproduktionen i Mexico. Det var selvbinderen, en fantastisk landbrugsmaskine opfundet i 1870’erne, der blev spændt efter heste, og som kunne høste kornet og straks binde en snor om aksene; maskinen lettede høstarbejdet, gjorde landarbejdere arbejdsløse og skabte en enorm efterspørgsel efter høstbindegarn af sisal. I løbet af få år blev den flade Yucatán-halvø økonomisk vanvittig interessant. Jorden blev tilplantet med sisalagaver, og jordejere etablerede sig på sisalhaciendaer for at producere snor til verdens voksende vareproduktion. Også billige hængekøjer.

Da man blev i stand til at spinde bomuldstråde til hængekøjer, vandt disse dog over sisalen. Og da man kunne spinde nylontråde, blev naturmaterialerne presset. Mange turister køber en hængekøje af nylon, for den er festlig farvestrålende, lettest og billigst: Råmaterialet er billigt, og der er ikke brugt meget materiale, så hver enkelt tråd skal bære mere, hvorved trykket på kroppen bliver hårdt. Desuden er nylontrådene som regel knyttet, så hængekøjen bliver ufleksibel. Mange mexicanere foretrækker en hængekøje af bomuld, der er blød og trådene kraftigere, så de ikke skærer sig ind i huden, som var man en herregårdsskinke. Øverst på ønskesedlen står nok en hængekøje af sisal.

En sælger demonstrerer, hvordan hængekøjen flettes af sisal mellem to lodrette træstolper. Først knyttes en fast kant, som man siden kan gribe fat i, når man skal ud af køjen. Resten af køjen flettes uden knuder, så de bløde tråde kan give efter for kroppens former, også når man flytter sig. Fletningens tæthed er afgørende for, hvor blødt man vil kunne komme til at ligge – og tætheden er afgørende for prisen. Når hængekøjen næsten er færdigflettet, knyttes trådene igen til en fast kant. Til sidst forsynes køjen med ophæng. Det kan tage en mand en måned at flette en køje.

Hængekøjer fremstilles af både ublegede materialer og af kulørte tråde. Hvis man er usikker på, om hængekøjen er af naturmateriale eller nylon, kan man brænde enden af en enkelt tråd: Hvis den antændte tråd smeltende krøller sammen, så indeholder den nylon.

Hvis to skal ligge samtidig i hængekøjen, bør man købe en i familiestørrelse. Sådan en er forrygende at dyrke sex i, se hvor mange børn der er i Mexico! Vi sælger verdens bedste hængekøjer, og de fremstilles i landsbyen Tixcocob, lovede sælgeren i Merida.

Kurvefletning, cestería, er et af Mexicos ældste kunsthåndværk. Materialerne er naturlige, oprindelige og billige plantefibre: Palmer og sisal, pil og vandliljer, bambus og sukkerrør, bark. Håndværkere kan opregne 80 forskellige materialer, hvoraf nogle skal lægges i blød, og andre skal flækkes, før de kan bøjes, flettes og bindes. Disse materialer vokser på landet, og derfor er de fleste kurveflettere bønder, der på denne måde prøver at skaffe familien en ekstraindtægt. Hele familien, såvel kvinder, mænd som børn, tager del i kurvefletningen (enhver har sin særlige opgave). De færdige produkter kan have forskellige former, styrker og størrelser afhængigt selvfølgelig af det forhåndenværende materiale og så af, om kurven skal bruges til at samle, fange, fiske, vaske, gemme, bære, beskytte. Om indholdet er let eller tungt, blødt eller skrøbeligt.

Mange kurvesælgere står på markedet og fletter, altimens de faldbyder deres varer. Andre sidder hjemme i landsbyen, hvor produktionen er organiseret kooperativt, og atter andre sidder i fængsel og fletter.

(Uddrag af siderne 99-107 i Mikael Witte: Kunsthåndværk i Mexico, KLIM i 2011. 255 sider, rigt ill i farver)

Alle fotos: Mikael Witte