HÆNGEKØJER OG KURVE – fra Mexico

Hængekøje til én: flettet af bløde bomuldstråde og forsynet med stivere og sidedekorationer
Blålige sisal-agaver vokser godt på på den varme Yucatán-halvø. Sisal-navnet skyldes umiddelbart den havneby på halvøen hvorfra sisal blev eksporteret; oprindelig stammer sisal-ordet dog fra maya, hvor det betyder Stedet hvor kulden er hård og gennemtrængende. Når man skærer de godt meterlange blade af vokser nye frem.
Enorme områder på Yucatán-halvøen blev i 1800-tallet brugt til sisal-agaver
Dampmaskiner muliggjorde en industriel udvikling. Sisal-agavens blade skulle kvases for at fibrene – på spansk kalder mexicanere dem henequen og på maya ixtle – kunne frigøres, så der var brug for arbejdskraft, energi og vand. Haciendaer, storlandbrug, voksede og nogle ejere blev meget rige. Denne maskine står i den forladte Hacienda Yaxcopoil syd for Merida i delstaten Yucatán  
Hacienda Yaxcopoil voksede til et herskabeligt sted, indtil større virksomheder udkonkurrerede stedet. I midten af det 20. århundrede blev sisalproduktionen udkonkureret af plasticproduktionen
Sisal-fibrene skal spindes til tråd…
..og trådene væves til hængekøjer
Det er ikke svært, hævder sælgeren Hector i en hængekøjebutik i Merida. Det tager en månedstid at lave sådan en: Han har vævet hængekøjer siden han var barn i landsbyen Tixcocob, 30 km fra Merida
I Tulum i delstaten Quintana Roo anbefaler sælgeren ubetinget en hængekøje af nylon, for den findes i flotte farver, er let at transportere og den kan holde til at hænge ude i al slags vejr. Det regner da meget i jeres land, hævder han. Kun for hængekøjer af nylon kan han give holdbarhedsgaranti…
Jo, den er flot!
Hængekøje i fred og ro. Set på stranden i Tulum i delstaten Quintana Roo
Mange mexicanere i højlandet afviser hængekøjer. De holder sig til flettede måtter, petates, som dem manden bærer til markedet i Morelia i delstaten Michoacán
Han sælger kurve af naturfibre udenfor markedshallen i Oaxaca. I mange af markedets boder får man imidlertid nu plasticposer, så de fleste kurve sælger han til turister…
… som helst vil have noget med hidsige farver. Sådan var det ikke tidligere, hævder han
Klassiske vidjekurve til til salg i Pátzcuaro i delstaten Michoacán. På markedet ville sælgere tidligere slå et stykke avispapir omkring rodfrugter for at skåne kurv, æg og andre varer
Nogle af dem der tidligere flettede kurve af naturmaterialer har skiftet til plastic, og det kan både blive kulørt, stærkt og smart. Set på markedet i Oaxaca
Kvinden sidder på gangen mellem boderne på markedet i Oaxaca og fletter flotte kurve med låg af indfarvede naturmaterialer
Den midterste og de to kurve øverst til venstre er beregnet til at holde tortillas varme og bløde;
mønstrene er inspireret af murene i Mitla i delstaten Oaxaca
De to store runde kurve er også til at holde tortillas varme, men de slutter ikke så tætpå grund af materialevalget
Dette er ikke en ko! Det er derimod en beholder – lad mig kalde den en kommode – hvor man kan lægge noget fra sig i det midterste rum. Fotograferet hos kurvemageren i Pátzcuaro i delstaten Michoacán
Manden på gaden i Oaxaca fletter en hank af sølvglinsende plastic….
…til denne elegante aftentaske
Traditionel flettekunst er blevet fornyet af plastic og papir fra industriens overskud: Pangfarvede tasker med gedigen lynlås flashes af unge kvinder i nattelivet i alverdens metropoler
I dagene før påsken sad denne kvinde foran domkirken i Mexico By og flettede…
… den ene korsfæstede Jesus efter den anden
Af halmstrå havde én flettet skeletter, frøer og fugle i Tzintzuntzan i delstaten Michoacán…
…mens mange andre havde valgt at flette julepynt i næsten uendelig lange baner
Her er julepyntet: Træet er af plastic, men de kulørte kuglekæder er flettet af naturmaterialer
I Tzintzuntzan i delstaten Michoacán flettes meterstore sole af hvedehalm

***

 De spanske erobrere opdagede en mexicansk opfindelse: hængekøjen. Da de fik mulighed for det, fortalte de vidt og bredt om, hvordan de indfødte bare hang i fletsenge mellem træerne. Hængekøjen blev overtaget af sømænd, og det er virkelig en af verdens vigtigste opfindelser. Både i varmen og på søen. Den dag i dag sover, hviler, ligger og sidder millioner af mexicanere i tropiske egne i deres hængekøjer. De findes til enkeltpersoner, til to eller hele familien.

Hængekøjen, hamaca, er blevet klicheen på et særdeles afslappet menneske. Den ses både som symbol på livsnydelse og ses på med foragt som manglende ansvarlighed.

Oprindelig flettede indianerne hængekøjer af ixtle, fibre fra sisal-agaven; dens skarpe blade indeholdt bløde taver, som kunne spindes og ikke bare bruges til hængekøjer, men også til fiske-, fuglenet og opbevaringsposer. Hængekøjer af sisal lugter dejligt, og man ligger blødt i dem, insisterede en sælger i Merida, hovedstaden i delstaten Yucatán. Og sandt er det, at hængekøjen af sisal føles helt blød.

Det var imidlertid ikke hængekøjer, der fik den største betydning for sisalproduktionen i Mexico. Det var selvbinderen, en fantastisk landbrugsmaskine opfundet i 1870’erne, der blev spændt efter heste, og som kunne høste kornet og straks binde en snor om aksene; maskinen lettede høstarbejdet, gjorde landarbejdere arbejdsløse og skabte en enorm efterspørgsel efter høstbindegarn af sisal. I løbet af få år blev den flade Yucatán-halvø økonomisk vanvittig interessant. Jorden blev tilplantet med sisalagaver, og jordejere etablerede sig på sisalhaciendaer for at producere snor til verdens voksende vareproduktion. Også billige hængekøjer.

Da man blev i stand til at spinde bomuldstråde til hængekøjer, vandt disse dog over sisalen. Og da man kunne spinde nylontråde, blev naturmaterialerne presset. Mange turister køber en hængekøje af nylon, for den er festlig farvestrålende, lettest og billigst: Råmaterialet er billigt, og der er ikke brugt meget materiale, så hver enkelt tråd skal bære mere, hvorved trykket på kroppen bliver hårdt. Desuden er nylontrådene som regel knyttet, så hængekøjen bliver ufleksibel. Mange mexicanere foretrækker en hængekøje af bomuld, der er blød og trådene kraftigere, så de ikke skærer sig ind i huden, som var man en herregårdsskinke. Øverst på ønskesedlen står nok en hængekøje af sisal.

En sælger demonstrerer, hvordan hængekøjen flettes af sisal mellem to lodrette træstolper. Først knyttes en fast kant, som man siden kan gribe fat i, når man skal ud af køjen. Resten af køjen flettes uden knuder, så de bløde tråde kan give efter for kroppens former, også når man flytter sig. Fletningens tæthed er afgørende for, hvor blødt man vil kunne komme til at ligge – og tætheden er afgørende for prisen. Når hængekøjen næsten er færdigflettet, knyttes trådene igen til en fast kant. Til sidst forsynes køjen med ophæng. Det kan tage en mand en måned at flette en køje.

Hængekøjer fremstilles af både ublegede materialer og af kulørte tråde. Hvis man er usikker på, om hængekøjen er af naturmateriale eller nylon, kan man brænde enden af en enkelt tråd: Hvis den antændte tråd smeltende krøller sammen, så indeholder den nylon.

Hvis to skal ligge samtidig i hængekøjen, bør man købe en i familiestørrelse. Sådan en er forrygende at dyrke sex i, se hvor mange børn der er i Mexico! Vi sælger verdens bedste hængekøjer, og de fremstilles i landsbyen Tixcocob, lovede sælgeren i Merida.

Kurvefletning, cestería, er et af Mexicos ældste kunsthåndværk. Materialerne er naturlige, oprindelige og billige plantefibre: Palmer og sisal, pil og vandliljer, bambus og sukkerrør, bark. Håndværkere kan opregne 80 forskellige materialer, hvoraf nogle skal lægges i blød, og andre skal flækkes, før de kan bøjes, flettes og bindes. Disse materialer vokser på landet, og derfor er de fleste kurveflettere bønder, der på denne måde prøver at skaffe familien en ekstraindtægt. Hele familien, såvel kvinder, mænd som børn, tager del i kurvefletningen (enhver har sin særlige opgave). De færdige produkter kan have forskellige former, styrker og størrelser afhængigt selvfølgelig af det forhåndenværende materiale og så af, om kurven skal bruges til at samle, fange, fiske, vaske, gemme, bære, beskytte. Om indholdet er let eller tungt, blødt eller skrøbeligt.

Mange kurvesælgere står på markedet og fletter, altimens de faldbyder deres varer. Andre sidder hjemme i landsbyen, hvor produktionen er organiseret kooperativt, og atter andre sidder i fængsel og fletter.

(Uddrag af siderne 99-107 i Mikael Witte: Kunsthåndværk i Mexico, KLIM i 2011. 255 sider, rigt ill i farver)

Alle fotos: Mikael Witte

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s