LÆDER – fra Mexico

Læder, hest og magt er historisk tæt forbundet i Mexico. Spanierne bragte kvæg til Mexico hvor hjorte længe havde været landets største dyr, og dem havde indianere oftest respekteret og sjældent jaget for at spise deres kød endsige lave praktisk tøj. Her patruljerer en betjent – delvist i traditionel charro mundering – Alamedaparken i Mexico By en søndag eftermiddag
Her kan læderjagten begynde
Ridesport og alt omkring heste betragtes som del af det mexicanske. Som så meget er det dog klassebestemt og afhængigt af etnicitet. Heste blev bragt til Mexico af spaniere og det er især deres efterkommere der dyrker hestsport. Sadler set i butik i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Våbentaske set i butik i Cancun i delstaten Quintana Roo
Indianske sandaler, huaraches, af flettet læder. Set på værksted i San Juan Chamula i delstaten Chiapas. Oprindelig havde områdets indianere – i 2200 meters højde – gået barfodet
Sandaler. Set i butik i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas. Også med fletværk, men med større finish og prisen er langt højere her i byen end i San Juan Chamula
Herresko med fletværk. Set i butik i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Jakke. Set i butik i Morelia i delstaten Michoacán
Jakker. Både læder og logoer skal udtrykke magt. Set i butik i Morelia i delstaten Michoacán
Støvler på halmballe. Set i butik i Morelia, delstatshovedstad i Michoacán
Støvlesnuder. Set i butik i Cancun i delstaten Quintana Roo
Støvler. Set i butik i Cancun i delstaten Quintana Roo
Støvler. Set i butik i Cancun i delstaten Quintana Roo
Bælter med monterede, vævede mønstre. Set på marked i San Juan Chamula i delstaten Chiapas.
Læderbælter med maskinbroderede hestemotiver. Set i butik i Morelia i delstaten Michoacán
Taskesælger på marked i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Solide tasker til overkommelige priser. Set på marked i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Multitasker. Set på marked i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Småtasker. Set på marked i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Sælger i læderbutik i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Sælgeren giver tasken farve. Set i butik i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Solide tasker. Set i butik i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Dyr taske af krokodilleskind. Set i butik i Cancun i delstaten Quintana Roo
Dyr taske med indiansk fortidsinspireret dekoration. Set i butik i Cancun i delstaten Quintana Roo
Dyre tasker med præget mønster. Set i butik i Morelia i delstaten Michoacán
Dyr aftentaske med præget mønster. Set i butik i Morelia i delstaten Michoacán
Med elektrisk glødetråd brænder kunsthåndværkeren et motiv fra en mayabygning på et stykke læder i Palenque i delstaten Chiapas
Den store dæksten over kong Pakals grav i Palenque i delstaten Chiapas er et yndet motiv at brænde på læder
Ofte ses dette motiv brændt på læder: Den aztekiske myte om den smukke prinsesse Mixtli, som mange mænd ville giftes med, men hun ville have prins Popoca. Stridighederne tog tid, så prinsessen døde før prinsen fandt hende ‘sovende’, og han troede at sne ville friske hende op hvorfor han lagde hende ved et bål på et bjerg: I delstaten Puebla kan man se hende i form af den delvist sneklædte vulkan Iztaccíhuatl, Sovende Kvinde

***

Før spanierne kom til Mexico, kendte indianerne intet til store dyr. Manglen på store dyr indebar også, at indianerne ikke havde læder til rådighed i større mængder – omvendt havde de jo heller ikke behov for læder til sadler og saddeltasker, som de ville kunne fylde med rigdomme. Indianerne jagtede dog dyr, hvis skind skulle afleveres som tribut til magthaverne.

De spanske conquistadorer sad højt til hest, så indianerne måtte anerkende det store dyr som magtens symbol. For at opretholde ordenen fik indianere forbud mod at eje heste, de måtte heller ikke ride på andres, men dog passe på dyrene; heste var forbeholdt dem med rent spansk blod.

Hest og læder blev bindeled til magt. Saddeltøj og grime udgjorde en vigtig del af de magtfuldes iscenesættelse; udsmykningen fulgte med den enkelte erobrer hjemme fra Spanien. Dér var stilen præget af maurerne, af islamisk kunst, og nu fik indianerne denne æstetik at se.

De efterfølgende kolonisatorer sejlede ikke bare flere heste fra Spanien til Mexico, men medbragte også køer, hvis afkom gav huder til læderproduktionen. I begyndelsen måtte læderet kun bruges til det mest nødvendige, for endnu var der kun få dyr, og læderet en mangelvare. Men stadig flere dyr blev sejlet over Atlanten, og de formerede sig. Læder blev dog fortsat kun brugt til det vigtigste.

Læder er satans stærkt. Tørt læder er hårdt som bare fanden. Tynde lædersnører kan svirpe og få blod til at strømme. Og læder har en særegen lugt: lugten af død. Magt. Undertrykkelse.

Men læder kan også gøres til det smidigste skind, der kan sys til de blødeste handsker og smukkeste støvler til den elskede.

Læderproduktionen nærmest eksploderede, da Mexico blev et betydningsfuldt kødproducerende land; læder var en værdifuld rest, når dyr blev slagtet.

Kejser Maximillian (1832-67) red gerne gennem Mexico By stadset ud som charro, mexicansk cowboy. I luxusudgave selvsagt. Sådan blev den mexicanske landlige beklædning – som bybefolkningen havde set ned på, hvis den overhovedet havde set den – populær i hovedstaden. Den unge kejser ville gerne være nationgenopbygger (halvdelen af landet var jo tabt til USA) og førte sig derfor ‘mexicansk’ frem. Han valgte et af mange mexicanske udtryk: I delstaten Jalisco levede få indianere, dér opdrættede rige haciendaejere meget kvæg, og det var fattige mestitzer, der stod for det hårde arbejde. Eneren til hest udtrykte maskulinitet – langt fra det faktiske, forfinede prinseliv. Således blev Maximilian stilskaber for hovedstadens overklasseunge, der nu også førte sig ‘folkeligt’  frem ved hestevæddeløb og tyrekampe. Denne længsel efter det landlige fortsatte samtidig med, at industrialiseringen var ved at ændre verden. 

Selvom Mexico oplevede en industrialisering, var der stadig masser af mexicanere, der brugte hesten som dagligt transportmiddel. Sådan er det den dag i dag; hesten bruges som ridedyr på marker og bjergskråninger, men ikke alle på landet rider, for mange har fortsat ikke råd til en hest endsige smukt seletøj.

Læderforarbejdningen i Mexico tog et opsving med hestesadlen. Den fremstilles der stadig mange af, og den indtager fortsat en ophøjet position. Når læderet er blevet garvet – en proces, der både skal fjerne hårene samt gøre læderet stærkt og blødt – bliver det skåret til og lagt over en træform, der er bygget til netop den hestetype, der skal bære den. Herefter kan læderet monteres.

De flotteste lædersadler laves og sælges i Colima i delstaten af samme navn; de bedste købes i butikker i forbindelse med værkstederne. Men de fleste lædersadler fremstilles i Mexico By og i Guadalajara i delstaten Jalisco.

I dag forarbejdes læder også til bukser, bælter, cigaretetuier, dametasker, frakker, hatte, jakker, kufferter, pistolhylstre, punge, rygsække, sandaler, skeder, sko, skoletasker, skrivebordsmapper, støvler, tegnebøger, veste.

Meget læder bliver mønsterpræget. Det foregår manuelt med forskellige profiljern og utallige hammerslag i det fugtede læders overflade. Selvom megen læderforarbejdning nødvendigvis er håndarbejde, så bruges der også maskiner til udskæring og bearbejdning. På de fleste værksteder er der sket en specialisering: En arbejder skærer det garvede læder til, andre samler delene, mens andre igen dekorerer og farver de næsten færdige varer.

Desuden bruges læderet som lærred: Med en elektrisk glødetråd tegner kunsthåndværkere dekorative motiver, som derefter bliver farvelagt.

Generelt gælder: Alt kunsthåndværk fremstilles i mange kvaliteter. Da meget af det, der fremstilles af læder, skal anvendes praktisk og ikke kun til pynt, vil jeg af egen erfaring nævne, at ikke alle sko og støvler, der bliver sat til salg, er af lige god kvalitet. Ikke alle par passer til hinanden!

(Uddrag af siderne 149-154 i Mikael Witte: Kunsthåndværk i Mexico, KLIM i 2011. 255 sider, rigt ill i farver)

Alle fotos: Mikael Witte

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s