***

Papel picado betyder perforeret papir og er navnet på de farverige festflag, der ses hængende tværs over gader og gårdspladser samt i portaler foran huse og på markeder. Flagene laves af kulørt silkepapir og limes på en snor, og motiver og farver veksler. Udsat for sol og regn kan materialet højst holde en dag, i dag ser man derfor hyppigt papel picado udstandset af kulørt plastic. Disse kan klare flere fester, og det uanset om solen har brændt, eller om det har regnet tropisk.

Flag af papir vajer stadig over hele Mexico og det i forbindelse med alle slags fester: Livets store som barnedåb, bryllup og begravelse, men også nationale fester som De Dødes Dag, Jomfruen af Guadalupes dag og Nationaldagen, samt selvfølgelig når den lokale helgen giver anledning til fest i gaden.

I Mexico havde indianerne længe brugt amate, barkpapiret, som de både malede på og skar gudefigurer ud af, indtil de spanske erobrere fik det stoppet som afgudsdyrkelse. I dag skærer otomier, Mexicos femte største indianergruppe, som især bor i delstaterne Hidalgo, Querétaro og Michoacán, fortsat gudefigurer af amate, klistrer dem op på ark og bruger dem i deres ritualer.

Forløberne for papel picado fandtes altså både i Europa og Mexico – men endnu var det ikke farverige festflag. Ny inspiration kom atter fra Kina – men denne gang den anden vej rundt om kloden! Over Stillehavet blev der sejlet kostbarheder til Acapulco, Mexicos vestvendte havneby, og derfra blev varerne transporteret over land, dvs. over bjergene, for at blive udskibet fra Mexicos østvendte havneby, Veracruz. Blandt kostbarhederne var det fine kinesiske porcelæn, som var pakket i silkepapir. Dette papir var genbrugspapir fra porcelænsproduktion og silkeproduktion; oprindelig havde det været brugt til at overføre mønstre til porcelæn henholdsvis silke, for at lette bemalingen og broderingen.

Mexicanere, der fik fingre i det tynde silkepapir, skulle bare bruge fantasien og en kniv for at skære de fine mønstre ud af papiret: så kom sole, blomster eller fugle frem.Den, der skar, skulle blot tage stilling til, om selve motivet skulle bestå af papiret eller af områderne, hvor papiret var væk, om det skulle være positivt eller negativt. Motivet skulle hænge sammen med rammen, for ellers endte det meste som fraklip.

Gennem århundreder er der ikke sket de store forandringer med papel picado. Ganske vist fremstiller man i dag papir specielt med henblik på produktion af papel picado, men det gælder stadig om i en håndværksmæssig produktion at skære eller stikke mønstrene. Man skærer dog ikke længere i et enkelt stykke papir, men bearbejder et lag silkepapir bestående af op til halvtreds ark.Og man benytter ikke en kniv, men forskelligt profilerede stemmejern, fierritos, som man ved hjælp af en hammer banker gennem papirstakken.

Håndværkeren skitserer sit mønster på det øverste ark, som er kvadreret for at styre kompositionen, og så følges stregerne på forlægget. Motivet bliver altså identisk på de forskelligt farvede stykker silkepapir i stakken. Når man har hugget tilstrækkeligt mange forskellige mønstre ud på de forskellige, farvede papirstykker, så blandes flagene og monteres på en snor. Til sidst foldes flagene sammen og lægges i plastpose parat til salg.

Papel picado laves på silkepapir i klare farver (pink, rød, grøn, blå, gul og orange) og motiverne kan hentes fra planteriget (kaktus, palmer og vindruer), fra dyreriget (ørne, slanger og heste). Men det kan også være solen, Jomfruen af Guadalupe, sætninger som VIVA MEXICO eller personnavne. I forbindelse med De Dødes Dag ses kranier, calaveras, mens hele menneskefigurer ses sjældnere. Motiverne kan kombineres, og større flader kan fyldes med abstrakte mønstre. Teknikken gør, at motiverne er ret grove.

Et enkelt flag kan måle et sted mellem 30×50 cm og 15×25 cm; en festguirlande vil typisk måle omkring 3 meter. Papel picado kan købes på markedet; meget er fremstillet på familieværksteder i landsbyen San Salvador Huixcolotla i delstaten Puebla.

(Uddrag af siderne 179-183 i Mikael Witte: Kunsthåndværk i Mexico, KLIM i 2011. 255 sider, rigt ill i farver)

Alle fotos: Mikael Witte