SOMBREROS – og andre hatte fra Mexico

Mariachi på Plaza Garibaldi i Mexico By. Mexicanerhatten er af den slidstærke art, foret med grøn filt og broderet i kanten. Han er noget af det nærmeste man kan komme et ikon for Mexico og mexicanere
Rekonstruktionen af et ca. 1200 år gammelt vægmaleri fra mayaerne i Bonampak i delstaten Chiapas. Der er varmt i området, men her ses ingen skyggegivende hatte, ingen beskyttende hjelme men nærmest ustyrlige hovedprydelser. Set på Museo Nacional de Antropolgia i Mexico By
Detaljeret småfigur af en mand fundet på øen Jaina ud for Yucatáns vestkyst. Fantastisk detaljeret blev han for omkring 1500 år siden udstyret med en stor hat. Selvom arkæologer ikke har fundet ret mange hatte i indianske kulturer, så ses de dog på denne ø. Set på Museo Nacional de Antropolgia i Mexico By
Den mexicanske revolution i syd var præget af bondelederen Emiliano Zapata. Hans styrker kunne ofte kendes på store hatte, lyse bluser og krydsede patronbælter. Foto af Hugo Brehme. Set på Museo de Arte Popular i Mexico By
Filmindustrien i det 20. århundrede gjorde den store mexicanerhat og den stribede sarape ikonisk. Manden – med cowboybukser og T-shirt under sarapen – leger med sin næsten lige så ikoniske hårløse hund, xoloitzcuintle. Set på et værksted i San Juan Teotihuacán i delstaten Mexico
Også den mexicanske ranchero, den mexikanske cowboy og gavflab, er gjort ikonisk af Hollywood. På en restaurant med egen mezcal-produktion gør tjeneren Oscar alt for at leve op til rollen. Han vrider ølflasken fordi han har hævdet at de ikke har mere øl! Set i restaurant uden for Mitla i delstaten Oaxaca
Elegant klædt forsanger med pletfri sombrero. Mariachier sejler op på siden af de kulørt lakerede udlejningsbåde i et forlystelsesområde i et system af kanaler med sump. Set i Xoxomilco i Mexico By 
Harpespiller fra havnebyen Veracruz kendes på det hvide tøj og den lille, hvide sombrero. Manden har vovet sig ind i højlandet, ind i fremmed territorie nemlig til Plaza Garibaldi i Mexico By hvor mariachier ellers er altdominerende
Voladores fra Papantla i delstaten Veracruz klatrer op i en 30 meter høj mast, hvor de med et tov bundet om livet læner sig ud over en træramme med hovedet nedad for at det oprullede tov kan rulles af en tromle der også drejer. Efter 13 omdrejninger når fire voladores jorden og kan rette sig op. Hatten giver kun minimal skygge og sikkerhed. Set udenfor Museo Nacional de Antropolgia i Mexico By
Mænd fra den lille ø Janitzio sejler på skift i mørke i Pátzcuaro-søen i delstaten Michoacán under fejringen af De Dødes Dag. Deres sombreros er del af deres traditionelle tøj og skal pt. ikke skygge for solen
I San Juan Chamula i delstaten Chiapas er der forbud mod fotografering af de magtfulde majordomos, religiøse ledere, dommere og festarrangører. Disse to bærer dog ikke deres spidspuldede hatte med kulørte bånd samt deres lange halskæder med sølvmønter og træstave, så de er ‘private’ lige nu og har givet mig lov til at fotografere dem. Deres overtøj er vævet af fåreuld
Traditionelt klædte mænd i Zinacantán i delstaten Chiapas. Til daglig kører de tusind kilometer, klædt i praktisk arbejdstøj, grøntsager og afskårne blomster fra drivhuse til Mexico By. Men i påsken klæder de sig traditionelt og tager sombreroen med de kulørte bånd af når de bliver velsignet af den ældre
Mænd fra indianske landsbyer i delstaten Chiapas har på deres traditionsbærende sombrero fæstnet farvede bånd. Flere steder er lange bånd tegn på at bæreren endnu er ugift, så afklippede bånd fortæller sit. Set i Na Bolom i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
Sombrero med lufthuller skal beskytte snedkeren mod varme og savsmuld i håret. Set i Tulum i delstaten Quintana Roo
Lirekassemand arbejder i beigefarvede uniform og med to kasketter: En til at blive set som autoriseret musikudbyder og en til at samle penge i. Digital leveret lyd direkte ind i lytternes ører har gjort mange lirekassemænd arbejdsløse. Set foran domkirken i Mexico By
Også betjenten henter autoritet med sin kasket med den blanke plasticskygge. Den mørke kasket kan dog også tiltrække varmen mens hun er ude med bødeblokken. Set i Alamedaparken i Mexico By
Camouflageklædte soldater med hjelm en junidag på Zócaloen i Mexico By
I Chiapas besatte zapatister fem byer og en kaserne 1. januar 1994 i protest mod NAFTA: Alle var de maskerede med elefanthuer, lige som elitesoldater maskerer sig. Men det var zapatisternes elefanthuer der blev ikoniske, så der er blevet dukker med elefanthue i mange størrelser
Udvalget af sombreros er lige til at bære. Set i Mérida i delstaten Yucatán
Det er sgu da en mexicanerhat! Set i Tulum i delstaten Quintana Roo
Broderede sombreros. Set uden for ruinområdet i Teotihuacán i delstaten Mexico
Hattehandler tager sig et hvil. Set på markedet i Pátzcuaro i delstaten Michoacán
Mange ældre mænd står med sombrero, også i køen i skyggen. Set i Morelia i Michoacán
Han sælger yucatanske jipijapa flettet af børn og voksne. Set i Campeche i delstaten Yucatán
Jipijapa er smuk, blød og luftig. Set i Campeche i delstaten Yucatán
…og nem at rulle sammen når man skal pakke sammen. Set i Campeche i delstaten Yucatán
Mænd bærer jipijapa under vaqueria-danse. Set i Mérida i delstaten Yucatán
Otte kommunalarbejdere med kasket skrubber gågaden før dronning Margrethe skal besøge byen. Set i San Cristobal de las Casas i delstaten Chiapas
…og denne mexicaner kan sove længe under sin sombrero. Set ved restaurant uden for Mitla i delstaten Oaxaca

***

På spansk hedder skygge sombre, og den mexicanske hat sombrero. På mange måder er den blevet et ikon for Mexico og mexicaneren, i alfald for den mexicanske mand; hatten fremstilles ofte så stor, så han under den uforstyrret kan holde livslang siesta.

Selvom solen også brændte før den spanske erobring, gik indianerne ikke med hat, i al fald findes ingen beskrivelse af sådanne. Udvalgte gik med hovedprydelser, der kunne imponere undersåtter, venner og fjender – de gav bæreren et guddommeligt udtryk. Hovedprydelser kendes fra steler, døroverliggere og skrifter; på Det antropologiske Museum i Mexico By er udstillet en kopi af Moctezumas majestætiske hovedprydelse af meterlange, grønne quetzalfjer.

Karakteristisk for sombreroen er skyggens størrelse, der også kan beskytte næse, nakke og måske skuldre. Og så snoren, der kan holde hatten fast om halsen, når man rider. Samt at den er flettet af naturmaterialer. Man kan købe sombreros af plastic, men palmeblade er så billige, at industrien endnu ikke har kunnet udkonkurrere stråhatten. Alene lugten gør den til en særlig fornøjelse at tage på. I en plastichat kan man da ikke ånde, lyder et skarpt svar. Men masser af fattige mexicanere bruger dem af plastic.

I en sombrereo er som regel indflettet mønstre; det kan være lufthuller eller rene dekorationer, som også kan skabes af indfarvede materialer. Der kan også være syet et mønster eller navn på den. De fleste sombreros har en forholdsvis høj puld, selvom den ikke umiddelbart virker usædvanlig stor, hvis skyggen i sig selv er enorm. Som regel er skyggen flettet, så de yderste centimeter bøjer op ad.

Sombreroen er ikke blot et ikon – den kan lige frem antage karakter af karikatur. De største ses på restauranter, hvor tjenere og fotografer tilbyder dem, så gæster kan fremstå autentisk ‘mexicanske’, mens der skænkes op og synges sentimentale sange. Store hatte ses også i afgangshallerne i Mexicos internationale lufthavne, for de møllehjulstore er populære og umulige at presse ned i kufferten.

Mange mariachier, de musikere, der i stumpede jakker, stramme bukser med sølvmedaljoner ned ad benene og kulørt halstørklæde optræder i større grupper, går også med en overvældende hat. Af form kan deres hatte minde om de store af strå, men mariachiernes er formet af filt, og skyggen kan være rigt dekoreret med noget, der ligner sølv- eller guldtråde. Da den bagerste del af hatten svajer opad, så får trådene næsten en skulpturel virkning. Mariachierne står tættest på Plaza Garibaldi i Mexico By, og da disse festmusikere spiller efter mørkets frembrud, er deres hat mest til pynt. Den er dog en vigtig rekvisit i nationaldansen jarabe tapatio, hvor festklædte herrer danser med damer i storflagrende kjoler. På et tidspunkt lægger manden sin hat på dansegulvet, hvorefter parret danser omkring hatten, og damen afslutningsvist tager den.

Mexicanere kalder også en hat for sombrero, selvom den ikke er megastor. I storbyerne kaster husene skygge, og de fleste vælger fortovets skyggeside og går uden hat. Landboere bruger hat, men den er langt mindre end den, de fleste udlændinge forstår ved en ‘rigtig’ mexicanerhat. Skyggen på landboernes hat er let bøjet i siderne, pulden er større og har en skarpere fold i midten. Nogle vil betegne den som en stetson, den hat, der gennem hundred år har været ikonet for cowboys fra nord. Hatten kan enten være af naturmaterialer eller plast, forsynet med lufthuller og kantet med et læderbånd. Den kan dog også som den oprindelige stetson være formet af filt; i Mexico kaldes den fedora. Filthatte er langt dyrere end stråhatte.

Jipijapa er navnet på en buskagtig palme, Carludovica palmata, hvis blade kan give langt smallere fibre end de fleste andre palmer. Af disse fibre flettes i landsbyer omkring Bécal i delstaten Campeche nogle elegante hatte, som også kaldes jipijapa. Formen kan variere mellem den mexicanske, den yucatanske og den cubanske – og forøvrigt kaldes hatten også en panamahat, endskønt den oprindelig stammer fra – og har fået navn efter – byen Jipijapa i Ecuador. Skyggen på en jipijapa er væsentlig smallere end på de fleste andre sombreros, og som regel bindes et bånd om pulden, men det helt særlige ved dem er de smalle fibre, som gør arbejdsprocessen langsommelig og hatten kostbar; prisen afhænger af fletningens tæthed. Fremstillingen foregår i underjordiske grotter med ekstrem høj luftfugtighed. Fletningen påbegyndes af børn, for det centrale i pulden er så fint, at kun børnefingre kan klare det; når børnene har flettet midten, fortsætter og afslutter voksne arbejdet.

Man kan skubbe hattens puld op, bøje den sammen, rulle den og binde dens bånd omkring den, så hatten næsten intet fylder. Og bagefter kan den foldes ud og er som før. Jipijapa bæres både af mænd og kvinder.

Hatte er også betydningsfuld for indianere i det sydlige Mexico. For chamulaer i delstaten er venteshil en hat med kulørte bånd. Den er tegn på deres magt og bæres kun af de magtfulde, majordomos, ved særlige lejligheder. Den spidse hattepuld skal etablere forbindelse med universet; skyggen kan være kantet med et rødt bånd, for hattens omkreds repræsenterer solens bevægelse. Mænd fra San Juan Chamula har på deres hat fæstnet bånd i farverne grøn, rød og gul. Mænd fra de nærliggende San Pedro og San Sebastian har røde og grønne bånd. Lange bånd er tegn på, at bæreren endnu er ugift.

(Uddrag af siderne 191-194 i Mikael Witte: Kunsthåndværk i Mexico, KLIM i 2011. 255 sider, rigt ill i farver)

Alle fotos: Mikael Witte

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s