KAN VI LÆRE AF NAZISME – FOR AT BEKÆMPE DEN?

Folketinget har støttet oprettelsen af en helt ny institution, der skal koordinere oplysningsindsatsen mod nazismen. For nazismen forsvandt ikke i 1945, da Adolf Hitler begik selvmord, og Nazityskland kapitulerede militært.

I Sverige har regeringen i samarbejde med lærerorganisationer og skolevæsen udsendt kataloget Levande historie, en oversigt over bøger, film, cd-rom’er, hjemmeside og gammeldags postadresser med dertil hørende telefonnumre på antinazistiske organisationer og forskningsinstitutioner. Desuden er der noteret materiale mod fremmedhad og racisme samt for tolerance og forbedring af de etniske relationer.

Vi har allerede Frihedsmuseet i København, Ryvangen, Bunkermuseet i Hanstholm, Besættelsesmuseet i Århus, Frihedsmuseet i Skanderborg, Staldgården i Kolding og de røde barakker i den dansk-administrerede Frøslevlejr ved den dansk-tyske grænse. De steder er del af vores historie.

Alligevel er det nødvendigt at øge indsatsen, at oplyse mere om hvordan forbrydelserne mod menneskeheden kunne ske, hvordan man kunne og kan trampe på menneskeligheden, fordi staten blev og bliver gjort vigtigere end menneskene.

Allerede den 21. juli 1945 kunne Frihedsrådet åbne en stor udstilling i København om det illegale arbejde. Nu skulle alle delagtiggøres i hvordan vi havde vundet. Lige efter besættelsen ville danskerne sikre sig en plads i den frie verden og undslippe det nationale traume, at Danmarks  regering  havde  samarbejdet med  Nazityskland, indtil  det stod klart, hvem der ville vinde og hvem der måtte tabe krigen. En stor dansk myte var undfanget og voksede frem.

For mig som efterkrigsfødt var der Anne Franks Dagbog at læse. Denne tysk-jødiske pige flygtede med sin familie fra Tyskland til Holland i 1933, hun blev myrdet i 1945 og hendes efterladte bog udkom i 1947. Til dansk blev den oversat i 1950; bogen blev halvtresernes og tressernes sikre konfirmationsgave.

Mine forældre havde ikke mange bøger om De Fem Onde År, men jeg husker der stod Willy-August Linnemann: Natten før Freden, og Jacob Kronika: Der Untergang Berlins. Begge udkom lige efter sammen-bruddet. Min storebror forærede mig Jørgen Hæstrup: Kontakt med England. Ud over Knud Pedersen: Churchillklubben, Kim Malthe-Bruuns breve og Jørgen Mågård: Frøslev, så erindrer jeg ikke som barn og ung at have læst bøger om nazismen. I den store verden – hvad jeg ikke fattede dengang – var det besluttet at nazismen var ond; da vi (selvfølgelig) var de gode, var vi modstandere af nazismen og havde altid været det.

Feltmarskal Montgomery var en ægte drengehelt. Alle kunne samles om det gode og de gode.

I vesttyske byer – også i min hjemby Flensborg – demonstrerede NPD, nazipartiets efternølere i tresserne. Så smed studenter bro- og tagsten efter dem og politiet satte fuldt tryk på vandkanonerne.

Fra Bonn regeredes Forbundsrepublikken af forbundspræsident Lübke og forbundskansler Kiesinger, der begge havde en fortid i det nazistiske apparat. I lighed med så mange ansatte inden for det tyske statsapparat.

I halvfjerserne blev der forsket i nazisme. Da var jeg selv rykket op i de voksnes rækker, læste på Århus Universitet og skrev opgave om fascisme. Vi læste Wilhelm Reich: Fascismens massepsykologi, og Alfred Sohn-Rethel: Økonomi og Klassekamp. De krævede både blyant og en halv dåse kaffe. Da disse systemkritiske læsebøger blev stillet tilbage på hylderne i årtiets slutning, opstod der et tomrum i diskussionerne. I firserne var nazismediskussionerne næsten stoppet.

Så forlød det, at unge i DDR provokerede SED og STASI med naziflag og -støvler. Det var svært at tackle, for på den ene side ønskede vi DDR-apparatet til de evige bjergværker, på den anden side var det ubehageligt med disse skinheads og hagekors i tyske – østtyske – byer. Men de udtrykte deres protest mod DDR’s ensretning og kedsommelige strækmarch.

Da der blev sat ild til asylansøgeres og udlændinges boliger i Rostock, Hoyerswerda, Mölln og Solingen i 1992 og 1993, stod det med ét klart for mange, at nu var nazisterne ikke bare børn i langskaftede støvler, men farlige børn.

Protesten mod kedsommelighed gjaldt ikke kun det opløste DDR. Også livet i Forbundsrepublikken blev oplevet som kedsommeligt, når man stod som passiv tilskuer. Nazismen, racismen og intolerancen bredte sig altså også der, lige som den stak sit hæslige fjæs frem i Frankrig og England, Sverige – og Danmark. Mange keder sig i det organiserede samfund, hvor de føler, at de ikke kan påvirke deres eget liv men til gengæld kan få en reaktion hvis de tegner et hagekors.

Der udkommer igen bøger for unge og voksne om nazismen. Renate Finckh: De lovede os fremtiden, som er den mest hudløst ærlige bog om en barndom under nazismen, jeg nogensinde har læst. Günther Schwarberg: Mine tyve børn, er historien om de tyve småbørn der efter at have været forsøgskaniner blev myrdet på Bullenhuserdamm på Hitlers fødselsdag. Trudi Birger: Mirakelbarnet. Hun oplevede at stå og se ind i krematorieovnene i Stutthof (nazisterne var begyndt at brænde mennesker før de var gasset) – og blive reddet.

At bekæmpe nazismen kræver mere end bøger. Det kræver først og fremmest frihed.

På baggrund af nazismens forbrydelser formulerede FN det i 1948 i indledningen til Verdenserklæringen om Menneskerettighederne: at tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål.

At lære af nazismen, for at bekæmpe den kræver at menneskerettighederne respekteres.

Der må vi starte.

————————–

Min artikel stod oprindelig i Information 13.8.1999 og er genoptrykt i

Mikael WitteTYSK KULTUR. En vennegave. 51 AF WITTES PRÆSENTATIONER GENNEM 40 ÅR AF TYSK KULTUR

282 sider i A5-format, 300  Dkr. + forsendelse

Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse

Bogen kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s