OG HVORDAN FULGTE FREMMEDLOVENE?

Da rockerkrigen var bilagt, skrev aviserne om flygtninge.

TV viste, hvordan flygtninge kom over havet for at nå frem til Danmark. TV afslørede, hvordan flygtninge gemte sig, for i ly af mørket som forbrydere at trænge over grænsen, og TV viste hvordan politiets baglandspatruljer kæmpede en ulige kamp mod flygtningene. Med fede pile på landkort blev flygtningebølger anskueliggjort, som var det skadedyr i angreb eller naturkatastrofer.

Da arbejdsløshedsprocenten var langt højere blandt de fremmede end blandt gennemsnittet, rasede man over de fremmedes dovenskab. Endskønt en jobansøgning med et fremmedklingende navn nærmest systematisk blev lagt nederst i bunken. Da loven om forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet blev vedtaget i 1996 sagde arbejdsminister Jytte Andersen, at arbejdsgiverne principielt stadig kan foretrække en dansk statsborger frem for en udenlandsk statsborger.
Ifølge grundlovens § 27 skal man have dansk statsborgerskab for at kunne ansættes som tjenestemand. Men yderligere 37 love og bekendtgørelser kræver dansk statsborgerskab, for at man kan drive selvstændig virksomhed eller have et bestemt lønarbejde, for eksempel som auktionsleder, apoteker, erhvervsfisker, landmåler eller tolk.

Ole Espersen, Østersøområdets Menneskeretskommissær, skrev i marts 1998 i sin rapport Rights of Non-citizens, residing Legally in the Member States of the CBSS om den danske diskrimination på arbejdsmarkedet, at den udgør en formel hindring for en lige behandling af statsborgere og ikke-statsborgere.

I 1997 vedtog Folketinget en ny taxalov og trafikminister Westh udsendte en bekendtgørelse, der krævede at man skulle være statsborger i Danmark eller et andet EU-land, for at måtte blive taxachauffør. Før bekendtgørelsen blev udsendt og før loven trådte i kraft, protesterede det af Folketinget nedsatte Rådet for Etniske Minoriteter mod diskriminationen. Alligevel ignorerede Folketinget kritikken. Efter loven var trådt i kraft blev den kritiseret for at hindre mennesker, der ikke havde opnået statsborgerskab i EU, men som boede her, i at køre taxa.

Jytte Wittrock, socialdemokratisk taxaordfører, udtalte til Jyllands-Posten: Vi vidste alle, at loven både omfattede vognmænd og chauffører. Vi mente, at kravet om tryghed og service i branchen bedst kunne opfyldes ved at stille det krav. Kritikken førte til at diskriminationen blev betegnet som en beklagelig fejl og bekendtgørelsen blev trukket tilbage. De mange ikke-danske statsborgere måtte igen få lov til at køre taxa.

Men diskriminationen på arbejdsmarkedet fortsatte; blandt andet må ikke-EU-borgere fortsat ikke etablere sig som taxavognmand.

Da flygtninge flyttede sammen i storbyerne, rasede mange over ghettodannelser. Endskønt landkommuner og nordsjællandske kommuner afviste at have boliger til flygtninge. Da mange fremmede talte dårligt dansk, truede man dem økonomisk, hvis de ikke fik sproget lært. Det skete selv om fremmede analfabeter og akademikere tit var blevet undervist sammen – selv om deres evner var vidt forskellige.
Da Socialdemokratiet oplevede en faldende vælgertilslutning i meningsmålingerne, udnævnte statsminister Nyrup Rasmussen i 1997 Aarhus borgmester Thorkild Simonsen til indenrigsminister. Simonsen havde tit kritiseret regeringens flygtningepolitik for at være for blød og han skulle stoppe vælgerflugten fra Socialdemokratiet.
Den hidtidige flygtningepolitik var mislykket og diskriminerende. Den nye skulle være endnu mere diskriminerende. Regeringens lovforslag indebar en specielt nedsat introduktionsydelse for nytilkomne flygtninge eller indvandrere; stavnsbinding på tre år til den kommune den nytilkomne blev anvist til; forbud mod at asylansøgere indgik ægteskab i Danmark; en bestemmelse som diskriminerede arrangerede ægteskaber.

Det var for at undgå ghettodannelser, at flygtninge i tre år skulle blive boende, hvor de fra start blev placeret, ellers ville den offentlige hjælp blive beskåret. Flygtningenes menneskerettigheder blev krænket; forslaget stred mod grundloven og mod FNs flygtningekonvention. Det vidste indenrigsministeren, alligevel arbejdede han videre med forslaget.

Kommissær Ole Espersen kommenterede i Information: Hvis det bliver lettere for en dansk statsborger at gifte sig med en udlænding, end det er for en udlænding, der har boet her i 20 år, men som af en eller anden fornuftig grund ikke har dansk indfødsret, har man forladt bærende principper i både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Verdenserklæringen om menneskerettigheder.

Espersen fortsatte: I samme øjeblik grundlæggende menneskerettigheder bliver statsborgerrettigheder – eller lettere opnåelige for statsborgere – har du efter min mening svigtet grundlaget for menneskerettighedsbegrebet.
Bashy Quraishy, medlem af Rådet for Etniske Minoriteter og formand for foreningen Fair Play, udtalte i foråret 1998 til stridsskriftet Faklen: Politiet skal kontrollere, om det er et ægte ægteskab ud fra kærlighed, eller om det er proforma. Asylsøgere må ikke gifte sig. Det er et klart brud på menneskerettighederne. Familiesammenførte eller flygtninge vil kun få 5.000 kr. som enkeltpersoner eller 7.000 kr. som familieforsørgere – før skat. Er det ikke brud på menneskerettighederne i et demokratisk samfund, hvor alle mennesker burde have de samme rettigheder og de samme muligheder? At lære sit eget sprog og sin egen kultur at kende er en fundamental menneskerettighed. I Danmark er der mange kommuner, der nu nægter at give modersmålsundervisning. De flytter etniske minoriteters børn fra én skole til en anden uden overhovedet at spørge forældrene. Det er også et klart brud på menneskerettighederne. Nu vil man til med sprede folk og tvinge dem til at bo i en bestemt kommune i tre år. Det er igen imod menneskerettighederne og den danske grundlov, hvor der meget klart står, at folk har frihed til at vælge deres egen bopæl.


Biskop Kjeld Holm, formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling, skrev i Information om forslaget til integrationslov blandt andet: Man er godt klar over at mange af de stramninger der i lovforslaget er lagt op til, bringer Danmark på kant med de internationale konventioner om menneskerettigheder. Derfor har man skrevet i bemærkningerne til loven, at myndighederne skal administrere loven sådan at der i praksis ikke bliver tale om menneskerettighedskrænkelser. Dette må siges at være et helt nyt princip for dansk lovgivning, som umiddelbart vil gøre det langt vanskeligere at kunne stille sig op internationalt og kritisere andre lande for ikke at overholde menneskerettighederne

Henrik Svane, folketingsmedlem for regeringspartiet Det radikale Venstre og partiets retspolitiske ordfører, blev af Information spurgt om forholdet mellem udlændinge- og integrationslovsforslagene og menneskerettighedskonventionerne: Det er rigtigt nok, at vi i en vis forstand arbejder på kanten. Men viser det sig først, at nogle af de ting, vi her forsøger at gennemføre som lov, ovetræder menneskerettighederne eller andre konventioner, så skal de laves om.

Det udløste ingen ramaskrig at regeringspartiet selv opfattede sit forslag som værende på kant med menneskerettighederne.

Da modsætningerne mellem kroater og serbere i Østslavonien i Kroatien skærpedes drastisk i foråret 1998, valgte mange serbere at flygte for livet. Serberne var ofre for etnisk udrensning, og nogle af dem søgte mod Danmark. 170 nåede Sandholmlejren, og det fik indenrigsminister Simonsen til med ultrakort varsel at indføre visumpligt for kroatiske statsborgere fra den 26. maj 1998. Således hindrede han serbere i at rejse til Danmark som turister og søge asyl, når de var nået ind i landet.

Fire timer inden visumpligten trådte i kraft ved midnat, afviste dansk paspoliti i Rødbyhavn 26 serbere fra Kroatien med den begrundelse, at de var turister men hverken havde returbilletter eller penge nok til at være turister i Danmark. Politiet tilkaldte ingen tolk. Busselskabet har siden oplyst at serberne havde penge og returbilletter.

Derpå søgte tre af serberne asyl, men efter telefonisk kontakt med Udlændingestyrelsen afviste politiet også dem og sendte dem tilbage til Tyskland, idet de ifølge Dublin-Konventionen kun kan søge asyl i ét EU-land, nemlig det første de var nået til.

De ønskede ikke asyl i Danmark, citerede Information Leif Fuglsang Nielsen, stationsleder ved politiet i Rødbyhavn. Han afviste at politiet på det seneste havde udvist større nidkærhed end normalt i kontrollen af om serbere havde returbillet og penge til ophold.

I sin tv-transmitterede nytårstale 1. januar 1998 sagde statsminister Nyrup Rasmussen: Når det er sagt, må jeg også sige, at hvis mennesker ikke er personligt forfulgte, men alligevel kommer hertil for at gøre brug af vores velfærdssystem, så må vi sige stop.

De voksende krav om diskrimination og stramninger overfor frem-mede blev fremmet af statsministeren, ved at han antydede, at man kunne få asyl i Danmark uden at være personligt forfulgt.

Stemninger i befolkningen kan forstærkes af pressen. Stemninger bliver til krav, som Folketinget omsætter til indgreb. Massemedierne kan hævde, at de har beskrevet virkeligheden, og Folketinget kan hævde, at de har fulgt folkets krav.

Hvis Folketingets indgreb ikke møder det professor Nordskov Nielsen kalder retspolitisk modstand, så kan han forledes til at tro, at loven er bredt accepteret og dermed legitim, ja endda baseret på Nordskov Nielsens grundlovsprincip.

Desværre står kun få danske jurister på retssikkerhedens barrikader.
Stemninger i massemedierne efterlader kun få øjeblikke til retspolitisk modstand. Indgreb i retssikkerheden foretages, når massemedierne efterkommer og forstærker folkestemninger og forlanger hårdhed over for de anderledes. Det er en selvforstærkende spiral, der rammer minoritetsgrupper.

Dér hjælper grundloven ikke synderlig, for den beskytter ikke alle. Det er flertallet der bestemmer, hvem grundloven skal beskytte.

————————–

Min artikel stod oprindelig i Information 1.9.1998 og er genoptrykt i Mikael Witte: DANSK KULTUR. En vennegave. 286 sider i A5-format, 300  Dkr. + forsendelse. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse. Bogen kan bestilles via: selskabetfor@outlook.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s