Landkortet Atomvåben kender ingen grænser (42×60 cm) blev i 1982 udsendt af Selskabet for smukkere Byfornyelse og blev også solgt af Husets Forlag. Kortet var trykt på begge sider; tegnforklaringen var på den anden side. Kortet var lige til at folde sammen og tage med på tur. Tryk: Werks Offset.
Danmark havde besluttet at der ikke måtte være atomvåben i Danmark. Men der var atomvåben i Grønland, blot vidste civilbefolkningen det ikke før det gik galt i 1968. Lige syd for den dansk-tyske grænse var der atomraketter i Meyn. Det vidste NATO, for det var deres. Det vidste Sovjetunionen, for deres spionage var effektivt. De eneste der ikke vidste det var civilbefolkningen. Ud fra landkortet kunne alle se hvor i grænseområdet de forskellige anlæg var placeret.
(Landkortets to sider er gengivet side 160 i KATALOG. RETROSPEKTIVT.WITTE TIL TIDEN 1952-2012. 202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse)