Hvordan så bagsiden af landkortet Atomvåben kender ingen grænser ud?
Her er det NATO-blåt!
Landkortet (42×60 cm) blev i 1982 udsendt af Selskabet for smukkere Byfornyelse og blev også solgt af Husets Forlag. Kortet var trykt på den ene side, tegnforklaringen på den anden. Kortet var lige til at folde sammen og tage med på tur. Tryk: Werks Offset.
Danmark havde besluttet at der ikke måtte være atomvåben i Danmark. Men der var atomvåben i Grønland, men det vidste civilbefolkningen blot ikke før det gik galt i 1968. Lige syd for den dansk-tyske grænse var der atomraketter i Meyn. Det vidste NATO, for det var jo deres. Det vidste Sovjetunionen, for deres spionage var effektivt. De eneste der ikke vidste det var civilbefolkningen. Ud fra landkortet kunne alle se hvor i grænseområdet de forskellige anlæg var placeret.
(Landkortets to sider er gengivet side 160 i KATALOG. RETROSPEKTIVT.WITTE TIL TIDEN 1952-2012. 202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse)