Plakaten Ballerup (61×44 cm) udkom i 1980 i Selskabet for smukkere Byfornyelses serie på Husets Forlag. Tryk: Werks Offset.
Kaj Buchardt, socialdemokratisk borgmester i Ballerup, brød sig ikke om venstreorienterede bibliotekarer og skolelærere og kaldte dem venstreorienterede abekatte. Ytringsfrihed forsvares ved at bruge den.
Abemotivet blev genbrugt i cabaretplakaten (nederst) i 1981.
Det er 250 år siden Christian 7. (og Struensee) afskaffede censuren i sit rige: Som den første stat i verden indførte Danmark-Norge uindskrænket trykkefrihed. Indførelsen af formel ytringsfrihed – dvs. afskaffelsen af forudgående censur – blev fulgt op af en i praksis hidtil uset materiel ytringsfrihed, dvs. af den efterfølgende ansvarsfrihed for ytringer. Friheden varede et par år.
I dag ved vi at ytringsfrihed forsvares ved at bruge den!
(Plakaterne er gengivet side 90 og 96 i KATALOG. RETROSPEKTIVT. WITTE TIL TIDEN 1952-2012. 202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse)