POLITIMINDER

Plakaten Politiminder (62×44 cm) udkom i 1979 i Selskabet for smukkere Byfornyelses serie på Husets Forlag. Plakaten blev også trykt som postkort. Tryk: Werks Offset.

Teksten var nødvendig! Politibetjente ved Fragtmandshallen i Glostrup fastholdt i 1978 demonstranter ved at gribe fat så blodtilførslen til hjernen standsede, hvilket kunne give hjerneskader. Internt i politiet blev grebet diskuteret og at man var nødt til at samle erfaringer. Det valgte jeg at støtte ved at lave plakaten med opfordringen.

Politiet fortsatte med voldsomme metoder ved rydningen af legepladsen Byggeren i maj 1980; også ved andre konfrontationer viste politiet nye metoder og fotografer forsøgte at dokumentere dem. Derefter blev fotograferne ofre for politiangreb af forskellig art.

I 1983 udsendte jeg på Husets Forlag ‘1984-kalender for medlemmer af Dansk Politiforbund’ (glittet papir med spiralryg) med mange politifotos og kommentarer om hvordan politiet havde blokeret for dokumentationen af deres indsatser. Min udgivelse vakte voldsom opsigt i medierne og DR sendte et tv-interview med formand for Dansk Politiforbund, Flemming Bay-Jensen, og mig, optaget på Politigården i København. Kalenderens omslag er gengivet nedenfor.

I 2001 blev Uropatruljen omsider nedlagt. I 2020 har Frederik Strand, leder af Politimuseet, udgivet ‘Uropatruljen – politiets hårde halse’ (Lindhardt og Ringhof, 575 sider).

(Plakaten er gengivet side 92 i KATALOG. RETROSPEKTIVT. WITTE TIL TIDEN 1952-2012. 202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s