FLYGTNING

Plakaten Europa (50×70 cm) er en collage jeg lavede i 2011.

INFORMATION skrev 23.9.2020:

‘Da flammerne bredte sig og var tæt på at nå arresten for afviste asylansøgere i Moria-lejren, brækkede Qasims venner låsen op for at redde fangerne fra at brænde ihjel. Nu sidder den 28-årige iraker med sit sorte skæg og indsunkne øjne og varmer sig ved et bål – som en af de eneste har han valgt at blive i den nedbrændte Moria-lejr på den græske ø Lesbos. De eneste ejendele, der overlevede branden i forrige uge, er det tøj, han har på, og en powerbank med lommelygte, som han har fået af en ngo-medarbejder.

Qasim, som ikke vil oplyse sit efternavn, fortæller, at han deserterede fra den irakiske hær efter tre ugers kampe mod Islamisk Stat i 2016. Han flygtede først til Tyrkiet, hvorefter han kom med på en gummibåd til Lesbos. Her fik han afvist sin asylansøgning, nu har han siddet tilbageholdt på et lukket udrejsecenter i Moria-lejren de seneste syv måneder.

»Europæerne er trætte af at høre om os flygtninge. Når man hører om lidelser hele tiden, bliver man følelseskold til sidst,« siger han. Til spørgsmålet om hvorfor han ikke accepterer afvisningen af asylansøgningen og rejser tilbage til Irak, svarer han: »Hvilket Irak? Der har ikke været noget Irak siden 2003. Vi havde et godt liv under Saddam Hussein, men nu er alt ødelagt.«

Lille brik i stort problem

Qasims plan er at komme væk fra Moria og op langs den såkaldte Balkan-rute. Hans umiddelbare mål er tilværelsen som illegal migrant i Tyskland. Dermed udgør han en lille brik i en af de største udfordringer i EU-Kommissionens store plan for fremtidens europæiske »asyl- og migrationspagt«, som fremlægges onsdag: Hvordan EU-landene skal få sendt afviste asylansøgere ud af Europa igen og dermed opretholde den juridiske legitimitet i asylprocessen.’

(Plakaten er gengivet side 157 i KATALOG. RETROSPEKTIVT. WITTE TIL TIDEN 1952-2012. 202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s