ÅNDEHULLER

TALE VED HARLEV BIBIBLIOTEKS 10 ÅRS JUBILÆUM 24.9.2020

Efter en lang Corona-lukning er det glædeligt at vi igen kan samles på Harlev Bibliotek. Det har været og er fortsat en vanskelig tid – især når vi gerne vil samle mennesker i fællesskab, det fysiske fællesskab og ikke bare være digitale.

Anledning til dagen i dag er at det er 10 år siden vores kombibibliotek blev en realitet, og det giver grund til fejring. Det er et tidspunkt hvor vi kan mindes det muntre, nævne noget nødvendigt og minde om udviklingsmuligheder.

Læselysten i Harlev er langt ældre end de 10 år. I 1841, altså for 179 år siden, blev en læseforening oprettet i Harlev-Framlev af videbegærlige og viljestærke. Senere blev oprettet selvejende biblioteker i Framlev, Gl. Harlev og Lillering. I 1959 blev de til Harlev-Framlev Kommunebibliotek, der ved kommunesammenlægningen i 1970 blev filial af Aarhus Kommunes Biblioteker.

Læseforening, selvejende biblioteker og folkebiblioteker er blevet ledet af engagerede mennesker, i begyndelsen af ildsjæle og efterhånden af fagligt funderede bibliotekarer. De er vigtige at mindes på en mærkedag som i dag, for mennesker gør en forskel! Engagement i området har medført at bibliotekerne har været velbesøgte og at lånere har udtrykt tilfredshed med bibliotekets service. Men borgere har også udtrykt ønsker om forbedringer. Heldigvis!

Her kunne jeg sige SKÅL! Men jeg venter lige lidt, for udviklingen følger ikke en ret linje.

I 1995 – for 25 år siden – gennemførte Aarhus Kommune en sparerunde. På biblioteksområdet ville forslag medføre en lukning af Harlev Bibliotek. Borgere protesterede og byrådet opgav nedlægningen.

I 2006 – nu nærmer vi os idag, det er jo bare 14 år siden – dukkede spørgsmålet om nedlæggelse af små biblioteker op igen. Det drejede sig om at finde midler til finansiering af Dokk1. Igen rejste der sig en storm af protester, og på kort tid blev Harlev Biblioteks Venner oprettet som en pressionsgruppe. Også denne gang blev nedlæggelser afværget og der blev presset for at få opført et kombibibliotek: Her står vi i dag!

Her kunne min historiske overflyvning stoppe. Men der mangler et årstal, som jeg må nævne når jeg står i et kombibibliotek: 1496, altså 524 år tilbage i tid. Det år afprøvede Leonardo da Vinci – ham der i dag er berømt for at have malet Mona Lisa – efter at have studeret fuglenes flyvning verdens første helikopter. OK, det blev ikke den STORE succes. Faktisk overhovedet ingen succes. Men tanken var vakt. Mennesket ville flyve, lette fra jorden, se det hele lidt oppefra. Mange har sikkert rystet hovederne af led over det umulige. Det kunne da ikke lykkes!

Leonardo da Vinci var drevet af nysgerrighed som åbnede for oplysning, ja for videnssamfundet.

Det er en del af bibliotekers DNA.

Frem til vores tid: Når vi læser slapper vi af, ja mange har prøvet at slappe så meget af så de faldt i søvn under en bog, begyndte at drømme. Nye tanker overtager hjernen, forestillinger om hvem vi er. Pludselig kan bogens bogstaver og billeder få os til at tro det at det umulige ER muligt. Måske behøver alt ikke være som det har været hidtil. Det er en del af litteraturens DNA.

Fornylig læste jeg Adda Djørups roman Bulgakovs kat, hvor fortælleren også er forfatter, der det forår beslutter ikke at være forfatter længere og ikke at læse bøger længere. Hun beder en antikvarboghandler om et tilbud på hendes bogsamling, ja svarer han, der er jo altså ikke mange penge i bøger. Bare fjern alle bøgerne, svarer hun igen, for hvad nytter det overhovedet at skrive, verden brænder alligevel sammen. Nå, men tre måneder senere, nogle små sider fremme i bogen, har hun alligevel skrevet et manuskript, drøner afsted på cykel til forlaget og får øje på Behemot på den gule mur omkring Assistens Kirkegård. Ja, navnet lyder fremmed. Behemot er navnet på en hankat, en stor krabat, og beskrivelsen er gennemført anatomisk udpenslet. Herfra tager den erotiske besættelse – kattens af kvinden og omvendt – fart. Det er et sjofelt og sentimentalt forsvar for kunsten og menneskeheden, præsenterer det fine forlag romanen. Læseren tror det er ren fantasi, men forfatteren finder hår, kattehår, over alt i sin lejlighed. Så er det er jo ikke fantasi, må læseren tænke sidst i romanen.

NÅ JA, det er jo bare en roman, som man siger!   

Biblioteket er fyldt med bøger, vidt forskellige bøger. Nogle er kulturelle, traditionsbærende. Almendannelse styrker fællesskab. Andre er nybrydende, så vi kan undersøge det vi vil undersøge, det vi ikke kender og opdage det vi ikke vidste at vi ikke vidste. Blandt andet det kan kunst bidrage til: Åbne døre vi ikke vidste fandtes. Åbne for kreativiteten, se verden på nye måder. At udfordre det vante, ikke bare indlære det velkendte. Kunst kan provokere os til at kikke ud over vores egen næsetip, helt hen over hækken i haven. Sprog siger mere end det sagte. Spørg bare Halfdan Rasmussen, Benny Andersen eller Martin Strid, for at nævne et par hvide mænd.

Sommetider ender det i dagdrømme, sommetider hallucinationer eller lidt pænere: OPLEVELSER.

Alle har behov for at tænke: Hvad nu hvis…

Bibliotekets hylder er smækfyldt af bøger – skønlitteratur og faglitteratur – som står til rådighed, hvis man vil vide noget eller hvis man vil opleve eller drømme mere. Nysgerrigheden kan vækkes ved mødet med det ukendte. Og biblioteket kan – vist nok – skaffe alverdens bøger, blade, artikler og digital adgang til dele af kulturarven. Biblioteker er vigtige institutioner, redskaber i forsvaret for frie tanker, for ytringsfriheden. Uden kritik stivner vi i vanetænkning, tomgang og selvbekræftelse.

Harlev Bibliotek er et af Aarhus kommunes mindste biblioteker. Vi har selvbetjening og det er brugervenligt for mange. Efter en lang Corona-lukning er det glædeligt at Harlev Bibliotek igen kan holde åbent i den ubetjente åbningstid omend Coronabekæmpelsen fortsat har gjort begrænsninger af åbningstiden nødvendige. Vi følger selvsagt myndighedernes retningslinier.

Harlev Biblioteks Venner er en støttegruppe for biblioteket og vi arrangerer her møder med mennesker der fortæller om deres bøger, opdagelser, forestillinger, billeder og lyde, passioner og dramaer. Arrangementerne er åbne for alle og samlet stritter de i mange retninger, for målet er at præsentere en kulturel mangfoldighed. Vi kan kalde det fordybelse, kreativitet eller noget ufornuftigt og fornøjeligt. Sammen oplever vi, lytter, snakker, diskuterer – og fællesskabet kan smitte, begejstre og øge nysgerrigheden efter verden i og uden for Harlev. Biblioteket kan blive ramme for nødvendige og unødvendige møder, øge det bløde, det menneskelige, fordrageligheden. Det er herligt!

Men Harlev Biblioteks Venners aktiviteter kan aldrig erstatte biblioteksfaglig ekspertise. Bibliotekarisk faglighed og engagement er fundamental hvis biblioteket skal styrke oplysning og underholdning, fastholde traditioner fra gamle fællesskaber og skabe opbrud til nye. Det er kernen i vor tids bibliotek. Derfor er vi glade for bibliotekarer!

Efter Corona-lukningen er det glædeligt at der på Harlev Bibliotek igen er en bibliotekar til stede – omend det med de seneste ændringer blot er 7 timer ugentligt. Den lave bemanding forklares med Coronaen, og Aarhus Kommunes Biblioteker stiler efter at nå samme normering som før Coronaen.

Men allerede før Coronanedlukningen oplevede Harlev Bibliotek nedskæringer i antallet af medarbejdertimer; for to år siden var der væsentligt flere medarbejdertimer.

Afgørende er at vi nu står i en anden situation med Coronaen. Vi kan lade os paralysere af smittefaren eller vi kan skifte kurs, ændre vanetænkningen, gribe muligheden og arbejde med nye former for oplevelse. Det er vi nødt til for at komme videre i livet, undslippe ensomheden, for Coronaen går ikke bare væk i morgen tidlig når vi vågner til en ny dag.

Selvfølgelig følger vi målinger og pressemøder fra ministerier og Aarhus Rådhus. Vi lever med de nødvendige forsamlingsbegrænsninger og afstandskrav, som ikke mindst rammer teater-, biograf- og musik- og sportsliv – samt litteraturfestivaler, ja festivaler og fester af de fleste arter. Altså større arrangementer der plejer at samle os på tværs af mange skel, vores sociale liv som skaber os som mennesker.

Men netop i denne situation – som kommer til at vare længere end nogen bryder sig om – bør biblioteksaktiviteter og -bemanding udvides! Sådan kan vi møde vor tids største samfundsmæssige udfordringer: Nedlukningen af kulturlivet og tvangsdigitalisering, som sker på bekostning af menneskeligt samvær og nærvær.

Digitale arbejdsmåder og hjemmearbejdspladser kan være hensigtsmæssige i mange arbejdssammenhænge, så smitterisiko, CO2-udslip og spildtid reduceres. Men kulturoplevelser er anderledes.

Biblioteker har mulighed for – med overholdelse af Coronatidens nødvendige afstandskrav, antalsbegrænsninger samt afspritning og brug af værnemidler – at bevare og/eller etablere åndehuller: mindre fællesskaber i en tid hvor hvor de fleste ellers bliver tvunget til isolation. Situationen bliver ikke bedre når mørket sænker sig, og det bliver koldere, regnfuldt, blæsende.

Derfor siger jeg: No man is an island, Intet menneske er en ø, som John Donne digtede i 1624. Intet menneske bør efterlades alene, vi er her sammen og vil være sammen! Et samfund kan ikke eksistere bare via mobiltelefoner. Det er også kropsligt. Vi vil også fysisk være tilstede og sammen.

Jeg håber altså at de få betjente timer på Harlev Bibliotek ikke er udtryk for en ny spareøvelse: nedprioritering af vores lokalbibliotek og kulturpolitikken i det hele taget. Jeg håber at kulturpolitikere på alle niveuaer forstår at kultur er mere end beton og glas og derfor vil forlange, skaffe og formidle penge til kulturelle aktiviteter i lokalområderne.

Biblioteker og aktiviteter omkring dem kan ikke hævdes i sig selv at udgøre en vældig stor økonomisk sektor med omsætningstab med efterfølgende krav om milliardkompensationer. Men de medskaber kulturliv i lokalsamfund, øger menneskelige fællesskaber. Derfor har vi behov for en opprioritering.

Harlev Biblioteks Venner vil forsvare engagerede bibliotekarer i Harlev med næb og ord. Vi er både en lokal pressionsgruppe OG bibliotekets støtte.

Altså hænderne op af lommerne: med smil og humør og håb om fremtiden på denne dag: Tillykke til os alle med 10 års jubilæet!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s