VENSTRE 3

Objektet 1 Euro gratis (16 cm x 12 cm x 2 cm) 2011.

28. september 2000 afviste et flertal ved en folkeafstemning forslaget om Danmarks deltagelse i den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union – dvs. om Euroen skulle erstatte den danske krone. De fleste danske politikere påstod at det var bedre at Danmark gik over til Euro, for så blev det lettere at sammenligne priser når man rejste i Europa og desuden sparede man vekselgebyrer til bankerne.

Det afgørende var imidlertid den fælles pengepolitik i Euro-området. Især den tyske finansminister forlangte at de deltagende landes økonomiske handlefrihed skulle begrænses, hvis tysk økonomi skulle støtte de øvrige lande. Medlemslandenes regeringer skulle forpligte sig til at føre en fælles økonomisk politik og mistede muligheden for at føre en mere ekspansiv økonomisk politik hvis de mente det var nødvendigt. Landene ville blive låst af EUs embedsmænd når først de havde tiltrådt. I fremtiden skulle økonomien ensrettes.

Poul Nyrup Rasmussen socialdemokratiske regering kæmpede for at komme med i den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union og blev støttet af borgerlige partier. Meget tydede på at danskerne ville stemme ja til Euroen. Men et flertal stemte NEJ.

En måned efter afstemningen holdt Venstre sit Landsmøde og der sagde formand Anders Fogh Rasmussen:

Det var synd for Danmark. Men det blev en klar afgørelse med 53 procent nej til euro’en og 47 procent for. Vi er kede af resultatet. Men naturligvis respekterer vi afgørelsen. Venstre førte en meget aktiv kampagne. En kampagne med høj aktivitet både på landsplan og lokalt. Vi udsendte én million tryksager. Vi udsendte 27.000 plakater. Vi deltog massivt i møder, gadeaktioner og andre aktiviteter. Jeg vil gerne takke hver eneste af jer for jeres store indsats i kampagnen. Der blev virkelig ydet en enorm indsats fra alle sider. Og jeg vil bede jer bringe takken med hjem til dem i lokalforeningerne, som også sled og slæbte. Vi satte os det mål, at det skulle være Venstres vælgere, som leverede flest ja-stemmer. Vi nåede det mål. Omkring 45 procent af ja-stemmerne var Venstre-vælgere. Vi kan glæde os over, at endnu en gang blev Venstre det største ja-parti. 73 procent af Venstres vælgere stemte ja. Det er vi glade for. Og jeg takker dem. Tiden vil vise, at de valgte rigtigt. Men desværre rakte det ikke til et flertal.

Året efter blev Anders Fogh Rasmussen statsminister; 2001-2011 sad Venstre i Statsministeriet.

(Objektet er gengivet side 147 i KATALOG. RETROSPEKTIVT. WITTE TIL TIDEN 1952-2012. 202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse.)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s