SOCIALDEMOKRATISK MAGT 4

Plakaten Socialdemokraterne (70×50 cm) udkom i 1978 i Selskabet for smukkere Byfornyelses serie på Husets Forlag. Plakaten blev også trykt som postkort. Tryk: Werks Offset hhv. Lacour / Juelsminde.

Danmarks Radio skrev på sin hjemmeside onsdag aften 18. november 2020 bl.a.:

Der var ikke lovhjemmel til at slå alle mink ihjel. Det fandt offentligheden ud af sidste søndag. Men flere dage før havde Rigspolitiet fået samme melding om, at ordren ikke havde lovgrundlag.

Alligevel ringede politiet til minkavlere med beskeden om, at alle mink skulle aflives og at “beslutningen var truffet”.

Det viser den redegørelse, der i dag er kommet frem, om både regeringen og myndighedernes ageren i sagen om masseaflivning af danske mink.

En formulering, der slet ikke burde være blevet brugt, erkender Rigspolitiet nu.

Rigspolitiet oprettede efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde den 4. november et callcenter, der skulle ringe rundt til minkavlerne i forbindelse med aflivningen.

Som hjælp til arbejdet fik medarbejderne et såkaldt ’actioncard’, hvor det stod, hvad medarbejderne skulle sige til minkavlerne. Blandt andet skulle minkavleren høres, om politiet måtte komme ind og tælle aflivede mink, så minkavleren kunne få en bonus for hurtig aflivning.

Hvis minkavleren svarede nej, skulle medarbejderen sige følgende:

– Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?

En formulering, der kunne få det til at lyde som om, at myndighederne kunne tvangsaflive mink, hvis ikke avlerne selv gjorde det. Men det var der ikke lovhjemmel til. Og det vidste Rigspolitiet.

Allerede den 5. november blev Rigspolitiet nemlig kontaktet af Justitsministeriet. Her får de at vide, at lovhjemlen til at aflive mink uden for smittezonerne er uafklaret.

Samme besked får de fra Fødevarestyrelsen den 6. november.

På trods af de to advarsler fra både ministeriet og styrelsen vælger Rigspolitiet alligevel at gennemføre opkald til minkavlerne mellem den 6. og 8. november med overnævnte formulering. Først den 10. november ændrer Rigspolitiet ordlyden. Det er fem dage efter, de første gang bliver bekendt med, at instruksen er ulovlig.

http://www.dr.dk/nyheder/politik/rigspolitiet-fik-vide-masseaflivning-var-ulovlig-skjulte-det-minkavlere

(Plakaten er gengivet side 72 i KATALOG. RETROSPEKTIVT. WITTE TIL TIDEN 1952-2012. 202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s