SOCIALDEMOKRATISK MAGT 7 – VED NYTÅRET 2020/2021

Plakaten Socialdemokraterne (70×50 cm) udkom i 1978 i Selskabet for smukkere Byfornyelses serie på Husets Forlag. Plakaten blev også trykt som postkort. Tryk: Werks Offset hhv. Lacour / Juelsminde.

Tænketanken JUSTITIA markerer nytåret ved at udsende en statusrapport om retssikkerheden i Danmark. Tankens direktør Jacob Mchangama skriver i den anledning bl.a.:

Coronasituationen har medført vidtgående indskrænkninger af borgernes frihedsrettigheder og en omfattende forskydning af magt fra Folketinget til regeringen. Siden marts 2020 har en ganske lille kreds i regeringstoppen på eget initiativ kunnet udstede forsamlings- og opholdsforbud, suspendere patientrettigheder og overvåge dankort-transaktioner samt iværksætte en proces for at tvangsvaccinere borgerne – for bare at nævne nogle af de beføjelser, som regeringen fik med hastelovene. Det er klart, at coronasituationen har stillet både Folketing og regering overfor en række svære dilemmaer, men minksagen er et udtryk for, at regeringen efterhånden har vænnet sig til at handle på egen hånd, hvilket har skadet retssikkerheden og de retsstatslige processer. Det er først efter omfattende kritik, at regeringen har besluttet at ændre retning, og vi kan derfor med en ny epidemilov se frem til større parlamentarisk inddragelse i epidemibekæmpelsen og dermed en bedre demokratisk magtbalance. Også når man ser bort fra håndteringen af Covid-19, har år 2020 forstærket tidligere års tendenser til indskrænkning af borgernes retssikkerhed og frihed. Det gælder for eksemplel implementeringen af regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, der har givet udvidet adgang til tv-overvågning af borgerne. Både i Danmark og internationalt har vi set et stigende pres for at pålægge sociale medieplatforme at fjerne hadefuldt og ulovligt indhold inden en kort frist, hvilket udgør en risiko for at også mange lovlige ytringer fjernes og almindelige borgeres ytringsfrihed indskrænkes. Endelig kan nævnes skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste, som tilsyneladende har tilbageholdt væsentlige oplysninger om ulovlig overvågning af borgerne for Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt de stadigt stigende sagsbehandlingstider i almindelige civile sager ved domstolene.

Læs rapporten her: http://justitia-int.org/statusrapport-retssikkerhed-2020/

Plakaten er gengivet side 72 i KATALOG. RETROSPEKTIVT. WITTE TIL TIDEN 1952-2012. 202 sider i A5-format. Gennemillustreret i farver. Udgivet af Selskabet for smukkere Byfornyelse. Selskabet for smukkere Byfornyelse har tidligere udgivet VI VÆRNER OM CENSUREN (1980) og HADPRÆDIKANTER (2017)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s