STATSMINISTERENS CHAMPAGNEGALOP

Statsminister Mette Frederiksen markerede nytåret ved at holde sin traditionskårede tale til champagnetrætte seere. Selv sad jeg med et stort glas vand da Statsministeren indledte:

2020 var et hårdt år. Et usikkert år. Pandemiens år. Men det var også et fælles år på en måde, vi sjældent oplever. På tværs af generationer. På tværs af landet. På tværs af de forskellige mennesker, vi nu engang er – har vi stået med hinandens liv i vores hænder. Det har vi ganske enkelt aldrig prøvet før.

Kort efter roste hun danskerne:

Overalt i samfundet har vi oplevet sammenhold, hjælpsomhed og rørende øjeblikke i et omfang, vi ikke har set i Danmark før. I hvert fald ikke i min levetid. Ingen er kommet igennem krisen uden fællesskabet. Om det er hjælpepakkerne til erhvervslivet. Kollegaen, der har taget endnu en ekstra vagt. De forlængede dagpenge. Naboen, der har handlet ind. Alle har ofret noget. Alle har ydet deres. Vi er i samme båd.

Vi er i samme båd er en klassisk, komisk formulering som Helge Kjærulff-Schmidt levendegjorde i 1944 ledsaget af raslende rumsterstang, høj hat og Dannebrog. Den båd som revygæster dengang så på var tegnet af Arne Ungermann. Med sit billede lagde Statsministeren op til fællesskabsfølelse og konstaterede:

At vi ikke gav hånd. At vi udskød en fest. At vi i det hele taget undlod at mødes med så mange, som vi plejer. Den måde at være “helt” på ligger nok godt til os danskere. Vi er ikke til store armbevægelser, men vi forstår at tage ansvar og passe på hinanden. Med alle de små handlinger, som summer op til den store bedrift. Derfor kan jeg i aften sige det, som det var og er: Du, der ser med i aften – du har reddet menneskeliv!

Os danskere! Den måde at være “helt” på ligger nok godt til os danskere.

Bag Statsministeren, op over sofakanten, vajede Dannebrog omgivet af to ikke-danske flag: Det grønlandske og det færøske. Det må have glædet grønlændere og færinger – blot ærgerligt at det kun var os danskere hun fremhævede.

Men det var befriende at almindelige mennesker blev fremhævet; ingen ‘helte’ i stålpansrede kampvogne eller F16 på vingerne. Blot synes jeg at SOSU’er, vuggestuemedarbejdere, sygeplejersker, læger, buschauffører, billetkontrollanter og kassemedarbejdere i landets supermarkeder kunne være blevet fremhævet. De har mødt tusinder af danskere for de har ikke haft mulighed for at arbejde hjemmefra.

Nå. Derefter kikkede Statsministeren frem og sagde:

Nu knytter vi et fælles håb til vaccinerne. Det er imponerende, hvad verden kan, når alle arbejder sammen. Længe leve forskningen og samarbejdet mellem det offentlige og det private. Længe leve videnskaben.

Statsministeren havde skiftet takt, nu var det ikke længere danskere, men intet mindre end verden der kunne og forskningen der blev hyldet. Længe leve videnskaben! Det må have trøstet de forskere der ofte mærker nedskæringer i budgetter, begrænsninger i forskningsfrihed og ændringer i ansættelsesforhold.

Omsider nåede Statsministeren frem til det forløsende svar alle venter på: Hvornår kan vi leve livet uden Corona, værnemidler og afstandskrav:

Vinteren bliver hård. Men for hver uge, der går, vil stadig flere danskere være vaccinerede. Påskedag er i år den 4. april. Her vil årstiden igen hjælpe os. Vi vil være nået langt med vaccinationerne. Jeg tror – jeg håber – at påsken bliver vores vendepunkt.

Statsministerens ord må have glædet præster: Påskeunderet. Stenen væltet af graven, Kristus har forladt sin grav. 4. april bliver vores frelse – ialfald vendepunkt!

Statsministeren er jo ikke teolog, så hun fortsatte nede på jorden:

Der er så uendeligt mange at sige tak til. Folketinget og folkevalgte i både kommuner og regioner har lagt hverdagens uenigheder til side og arbejdet for det fælles bedste.

940 ord havde Statsministeren brugt på at massere danskerne for deres eksemplariske evner. Næsten halvdelen af taletiden. Ordene må have glædet alle dem der i foråret sagde at det danske folkestyre var det bedste.

Men ordene må have undret alle dem der har konstateret at coronasituationen har medført indskrænkninger af borgernes frihedsrettigheder og en forskydning af magt fra Folketing til Regering. Dem der har konstateret at siden marts 2020 har en ganske lille kreds i regeringstoppen på eget initiativ kunnet udstede forsamlings- og opholdsforbud, suspendere patientrettigheder og overvåge dankort-transaktioner samt iværksætte en proces for at tvangsvaccinere borgerne – bare for at nævne nogle af de beføjelser, som Regeringen fik med hastelovene.

Og ordene må have undret alle der sad med en følelse af at Statsministeren havde undgået kritik på sine tv-transmitterede pressemøder med begrænsede spørgemuligheder.

Og så overraskede Statsministeren med konstateringen:

Selvfølgelig har der også været diskussioner og kritik. Det skal der være. Men som Hal Koch så rigtigt sagde det allerede i 1945. Demokrati er meget mere end en styreform. Det er en livsform. Det er ikke afstemningerne, der er demokratiets egentlige styrke. Det er samtalen. Og viljen til at finde fælles løsninger.

Så kunne alle de der havde oplevet at en ganske lille kreds i regeringstoppen på eget initiativ havde kunnet udstede beslutninger føle sig imødekommet – og dog snydt igen. Den afgørende samtale var jo mest foregået fra Statsministerens skrivebord.

Derefter fremhævede Statsministeren økonomien:

Sidst på foråret var de økonomiske udsigter dystre. Med en forventning om, at den samlede økonomiske aktivitet ville falde med mere end fem procent i løbet af året. Vi forhindrede, at det gik så galt. Vi viste, at sundhed og økonomi hænger tæt sammen, fordi det at begrænse smitten er helt afgørende for trygheden. Og dermed for, at der kommer gang i forbruget og økonomien igen. Det så vi hen over sommeren, hvor vi havde nogle måneder med betydelig økonomisk fremgang, godt hjulpet af hjælpepakker og andre tiltag, der holdt hånden under købekraften. Dansk økonomi har klaret sig bedre gennem det sidste år, end vi først havde frygtet. Ligesom arbejdsløsheden er steget mindre end forventet. Mere end halvdelen af de job i Danmark, som gik tabt i foråret, var vundet tilbage i sensommeren.

Men det hjalp ikke de musikere der ikke fik spillet for et betalende publikum, de natklubejere der skulle lukke deres dansegulv, de minkavlere der havde aflivet deres livsværk.

Statsministeren pegede atter på Danmarks storhed:

Da et bredt flertal i Folketinget satte det mål, at drivhusgasserne skal reduceres med 70 procent i 2030, havde vi 10 år til at nå målet. Nu er det første år gået. Og på bare ét år har vi allerede truffet beslutninger, der bringer os en tredjedel af vejen.

Imidlertid har Danmark blot truffet beslutninger, som i 2030 kun vil nå en trediedel af vores klimamål. Regeringen har undladt at at indføre den CO2-afgift, som er afgørende for at nå målet. Klimaet er fortsat et fundamentalt problem.

Statsministeren trak vejret og fortsatte:

Pandemien har været et forstørrelsesglas på vores samfund. På Danmark. Vi har set svaghederne. Men vi har først og fremmest vist styrkerne ved vores samfundsmodel. Overbevisende.

Konkret betød det for Statsministeren:

Det gælder også i udlændingepolitikken. Som samfund må vi træde mere i karakter. Stå fast på vores danske værdier. Vi må ikke acceptere, at demokratiet lægges for had i parallelsamfund. Radikalisering skal ikke beskyttes. Den skal afsløres. Regeringen vil gentænke integrationsindsatsen, så den i højere grad bygger på tydelige krav og klare forventninger med fokus på ret og pligt.

Statstministeren brugte ikke ordet muslimer, for det er ikke rart at høre i sådan en tale. Det er rigeligt at tale om danskere og så udlændinge – enhver ved jo at der hverken er tale om tyskere, svenskere eller nordmænd. Ordet udlændingepolitik er efter en generation med udlændingestramninger et klart signalord. Det behøves ikke at blive uddybet, det er klart!

Vi må ikke acceptere, at demokratiet lægges for had i parallelsamfund. Radikalisering skal ikke beskyttes, havde Statsministeren sagt og tav talen igennem om den regeringsbesluttede, ulovlige aflivning af minkindustrien men brugte ord på udlændingepolitikken.

Vi har fået en trygheds- og sikkerhedspakke, hadprædikanter kan retsforfølges, der er risiko for at også almindelige borgeres ytringsfrihed indskrænkes, skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste hemmeligholdes, sagsbehandlingstider ved domstolene bliver længere. Alt er udformet i det Justitsministerium der ikke var opmærksom på den manglende lovhjemmel til at aflive samtlige mink i Danmark, ikke var opmærksom på det ulovlige i at dansk politi ringede til minkejere og truede med at komme og aflive minkene, hvis de ikke selv gjorde det.

Som samfund må vi træde mere i karakter. Stå fast på vores danske værdier, som Statsministeren sagde. Åh ja. Statsministeren ved om nogen at der skal være kommunalvalg sidst på året – altså før hun kan holde sin næste nytårstale.

PS: Ifølge min ordbog er en galop en meget hurtig gangart hos heste (og andre firbenede dyr) hvor alle fire ben forlader jorden i en fortsat række spring

Læs, lyt eller genlyt talen her:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/se-eller-laes-hele-statsministerens-nytaarstale-her

Statsministeriet understreger at det er det talte ord der gælder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s