Tænketanken JUSTITIA har netop udsendt analysen ‘Whistleblower – en styrkelse af den kommunale retssikkerhed’ og skriver i indledningen bl.a.
Der findes ikke en officiel definition af whistleblowerbegrebet, men direkte oversat fra engelsk er en whistleblower en ”fløjteblæser”, og beskrives i ”Den Store Danske Ordbog” som en person, der afdækker og informerer om forhold, vedkommende anser som kritisable eller direkte ulovlige. Det kan være i selskaber, organisationer eller lignende, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret.
Betegnelsen whistleblowerordninger bruges oftest om særlige ordninger i virksomheder, organisationer eller offentlige myndigheder, som ansatte eller andre – ofte anonymt – kan benytte til at indberette oplysninger om ulovligheder eller uregelmæssigheder. Ansatte vil typisk have bedre muligheder for at opdage sådanne forhold i organisationen end udenforstående.
I 2018 havde 19 ud af 28 EU-lande vedtaget lovgivning, der helt eller delvist beskytter whistleblowere. I Danmark har der indtil nu ikke været en overordnet lovgivning om beskyttelse af whistleblowere eller om whistleblowerordninger. Ifølge nonprofitorganisationen Blueprint for Free Speech, ligger Danmark helt i bund, når det kommer til whistleblowerbeskyttelse i EU. Dog er whistleblowerordninger inden for den seneste årrække for alvor er begyndt at sprede sig i den offentlige og private sektor i Danmark, hvor der også ved en regeringsbeslutning i 2020 blev oprettet whistleblowerordninger i staten.
Nu betyder EU’s whistleblowerdirektiv, at alle større virksomheder og store dele af den offentlige sektor, herunder kommunerne, skal etablere interne whistleblowerordninger senest den 17. december 2021, hvor direktivet skal være implementeret. Direktivets formål er at styrke beskyttelsen af whistleblowere, der foretager indberetninger om (potentielle) brud på EU-regler om hvidvask og terrorfinansiering, offentlige indkøb, produkt- og transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, folkesundhed samt forbruger- og databeskyttelse. Justitsministeriet står for at udarbejde et lovforslag, som skal implementere direktivet i dansk ret, og det forventes, at et lovforslag snart sendes i høring.
Da der er tale om et såkaldt minimumsdirektiv, der fastsætter mindstekrav for beskyttelse af whistleblowere, står det Danmark frit for at oprette whistleblowerordninger med et bredere anvendelsesområde, herunder ordninger omfattende overtrædelser mv. af national ret. Regeringen har da også den 25. november 2020 meddelt, at man led i gennemførslen af EU’s whistleblowerdirektiv vil udvide anvendelsesområdet til også at omfatte henvendelser om seksuel chikane. Det er endnu uvist, om man i forbindelse med implementeringen vil udvide anvendelsesområdet til også at omfatte andre overtrædelser mv. af national ret. Whistleblowerdirektivet er en oplagt anledning til at overveje det nærmere omfang og anvendelse af whistleblowerordninger i Danmark.
Denne analyse ser bl.a. på, hvad en whistleblowerordning er, samt hvordan de eksisterende statslige og kommunale whistleblowerordninger er tilrettelagt og fungerer. Hovedfokus i analysen er på behovet for interne whistleblowerordninger i kommunerne, der omfatter overtrædelser mv. af national ret, og hvilke elementer en sådan ordning bør indeholde.
Analysen beskæftiger sig således ikke med implementeringen af EU-whistleblowerdirektivet for så vidt angår overtrædelser af EU-retten eller med behovet for whistleblowerordninger om overtrædelser mv. i national ret hos andre myndigheder eller private virksomheder. Dog fremsættes der enkelte bemærkninger til de eksisterende statslige whistleblowerordninger.
Analysen beskæftiger sig heller ikke med, hvordan beskyttelsen af whistleblowere bør tilrettelægges, herunder hvordan whistleblowere skal beskyttes mod ansættelsesretlige repressalier eller adgang til retshjælp og godtgørelse.
Hele analysen kan læses her
MIKAEL WITTE 