WHISTLEBLOWEREN FRA GULDBORGSUND

17. november 2020 skrev centerchef Mads Larsen i Guldborgsund Kommunes familieafdeling en mail til alle sine medarbejdere.

Alle skulle gennemgå deres sagsstammer og finde aktuelle besparelser for 100.000 kroner. Besparelserne kunne findes ved at slette dobbeltforanstaltninger eller ved hjemgivelse – det vil sige at sende et anbragt barn tilbage til den familie, det var fjernet fra.

Det afslørede en whistleblower og kunne med et screendump dokumentere centerchefens ordre.

Om dette skrev bladet Danske Kommuner bl.a.:
Det er klart ulovligt at vurdere familiesager ud fra økonomi – og det er centerchefen tilsyneladende godt klar over.

(…) Det er meget vigtigt for mig at pointere her, at økonomi IKKE kan være jeres begrundelse, når I skriver afgørelser. Økonomi er altid en præmis, men det er jeres faglige vurdering, der danner baggrund for afgørelsen, skriver han og fortsætter:

Bare så vi ikke igen kommer ud i noget med, at nogen har begrundet ophør af indsatser med ”Chefen har besluttet, at alle skal spare penge.”

Dagen efter skrev centerchefen en ny mail, hvor han korrigerede sig selv.

En anonym medarbejder har efterfølgende sendt den første mail fra centerchefen til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, der nu har bedt kommunen forklare sig.

Vi beder byrådet om særligt at redegøre for, hvordan byrådet sikrer, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter lovgivningen, herunder at der ikke træffes ulovlige afgørelser over for borgerne. Vi beder desuden byrådet om at redegøre for, at der i den vedhæftede henvendelse ses en instruks i Guldborgsund Kommune, Center for familie og forebyggelse om, at der kun må være én foranstaltning i gang pr. sag, skriver tilsynet blandt andet.

Forvaltningen lægger op til at skrive til tilsynet, at byrådet erkender, at der med de første instrukser er begået ulovlig forvaltning, men dette korrigeres allerede dagen efter og flere gange hen over de følgende uger og at det understreges (…), at eventuelle tilpasninger først og fremmest skal ske på baggrund af rådgivernes konkrete socialfaglige vurderinger.

Samtidig afviser forvaltningen i udkastet, at kommunen sætter skøn under regel. Hver sag skal vurderes – og det vil være ulovligt, hvis man på nogen måde sætter vurderingerne i system.

Læs hele artiklen her:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s