EN ANSTÆNDIG FLYGTNINGEPOLITIK

I anledning af Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfayes flygtningepolitik har jeg sendt nedenstående til ham:

Kære Mattias

Jeg skriver til dig, fordi jeg er en meget bekymret medborger med nogle vigtige spørgsmål til dig.

For hvordan mener du, at den nuværende regerings flygtningepolitik passer ind i det danske samfund, som ellers har historik for at være åbent, tolerant og humanistisk?

Vi oplever, at velintegrerede unge, der er godt i gang med uddannelser, rives ud af deres hverdag, deres liv, for at blive sendt til Syrien, et land, der er fuldstændig ødelagt af krig og diktatur. Helt sikkert til sult, armod, forfølgelse. Givetvis til fængsel, død.

Det er vi mange, der simpelthen ikke kan acceptere.

Mener du virkelig, at vi som et af verdens rigeste lande kan tillade os at opføre os sådan? Og endnu vigtigere – hvorfor?

Hvorfor er det regeringen så magtpåliggende at udvise så lidt empati overfor folk i desperat nød?

Jeg er bekymret, fordi regeringens valg på dette område virker uigennemtænkte, modbydelige og ulovlige. 

Uigennemtænkte, fordi den danske befolkning er langt mere generøse end i er. 

Modbydelige, fordi i ødelægger folks liv, sender dem i døden enten i Syrien eller ved – som vi desværre også har set eksempler på – at mennesker får så store følelsesmæssige chok af at blive forrådt af Danmark, at det medfører dødelige hjerteanfald. 

Ulovlige, fordi det strider imod alle fornuftige internationale rapporter og enhver anstændig moral at tvangssende folk til krigszoner som i gør.

Hvad vil du og regeringen gøre for at ændre jeres forkerte kurs – og begynde at hjælpe mennesker i nød? 

Jeg ser frem til at høre fra dig –

Med venlig hilsen 

Mikael Witte

socialist i Aarhus 1971 – 2021

Som svar på min henvendelse til ministeren fik jeg hurtigt nedenstående:

Herved bekræftes modtagelsen af din mail.

Du har kontaktet Udlændinge- og Integrationsministeriet, og ministeriet behandler i den forbindelse dine personoplysninger (dit navn, e-mail og andre oplysninger, som du har sendt). Behandlingen af personoplysninger sker efter reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.

Læs mere om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger

Mails fremsendt til Udlændinge- og Integrationsministeriet på e-mail: uim@uim.dk videresendes indenfor ministeriets åbningstid til relevant medarbejder.

Med venlig hilsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s