I anledning af danske myndigheders behandling af flygtninge, herunder flygtninge fra Syrien, herunder danske statsborgere i Syrien, herunder danske statsborgere i lejre i Syrien kan det være interessant at læse følgende:

Indstilling om Godkendelse af, at et Antal Emigranter udsendes til Tyskland, idet Statsadvokaten kender til, at der vil fremkomme officiel Begæring fra vedkommende tyske Myndigheder.

Jeg har drøftet sagen med Politikommissær Odmar, der oplyste, at man fra Dagmarhus (Kriminalrat Hermannsen) har forespurgt, om man vilde have noget imod, at de Paagældende blev overført til Tyskland.

Der korresponderes i Øjeblikket mellem Dagmarhus og Berlin om Sagen, som i alt drejer sig om 60 Emigranter. 40 er interneret i Horserød, mens Resten først er anholdt i Slutningen af Juni 1941 og følgelig sidder i Vestre Fængsel.

Flertallet er Kommunister. Der er dog enkelte Socialdemokrater eller i hvert Fald saadanne Flygtninge, som Matteotti-Komiteen har taget sig af. Tre af disse er dog anholdt i April 1940 under Forsøg paa at rejse til Sverige uden om Paskontrollen, og er saaledes selv Skyld i deres Skæbne.

 Politikommissær Odmar er af den Formening, at man blot ønsker dem til Tyskland for at faa Arbejdskraft, saa vi vil i hvert Fald næppe optage den gamle ‘Reese-Sag’ fra 1932.

Her i Landet er alle 40 anerkendt som politiske Flygtninge omend ud fra et meget spinkelt Grundlag. Men for de fleste kan man roligt gaa ud fra, at det vil være et Held at blive af med disse Familier af fremmedlovgivningsmæssige Hensyn. Det drejer sig om Personer, der vanskeligt kan akklimatisere sig her i Landet. En del vil have vanskeligt ved at finde Arbejde og er derfor henvist til Socialhjælp. En lang Interneringsperiode vil jo kun øge Vanskelighederne.

Ni er gift med danske Kvinder og har derved en særlig Tilknytning. Om disse Ægteskaber er af større etisk Værdi er selvfølgelig vanskeligt at bedømme. Nogle af Ægteskaberne synes lidt Proforma.

Man bør formentlig lade disse Tilfælde udgaa til nærmere Undersøgelse hos Statsadvokaten. Navnligt er det ikke helt klart, om Hustruen vedblivende nærer Ønske om, at leve sammen med den Paagældende, hvoraf en Del jo har været interneret i længere Tid.

Jeg har forstaaet paa Odmar, at Tyskland intet vil have imod enkelte Undtagelser. Et andet Spørgsmaal er: Hvad skal vi foretage med dem, der har tyske Hustruer og Børn her? Jeg mener ærlig talt, at vi bør søge at blive af med disse Familier, der ganske overvejende lever af Socialhjælp og er uden Fremtidsmuligheder. I et tidligere Tilfælde, hvor der fra tysk Side blev rejst Udleveringsbegæring med Hensyn til en tysk Emigrant, bemyndigede Justitsministeriet saaledes Statsadvokaten til at inddrage den paagældende Hustrus og Barns Opholdstilladelse og indpasse deres Udrejsetilladelse med Mandens. Jeg har drøftet Spørgsmaalet med Odmar, der gerne ser, at Justitsministeriet gav en saadan Bemyndigelse, men Odmar udtaler, at det næppe er muligt at faa Familiens Udrejse samtidigt med Mændenes. Man kunde derfor formentlig i disse Tilfælde i alt ca. 15 bemyndige Statsadvokaten til at inddrage Familiernes Opholdstilladelser og sikre at de Paagældende kan modtages i Tyskland. Det henstilles derfor at imødekomme Udleveringskravet, dog, at man tager Hensyn til de, der er gift med danske Kvinder, undersøger, om der bør gøres noget for at fritage dem.

16. Juli 1941                                       Justitsministeriets 3. ekspeditionskontor

Citeret efter Leif Larsen og Thomas Clausen: De forrådte. Tyske Hitlerflygtninge i Danmark. Gyldendal 1997 pp. 135-136