Der opholder sig syv kvinder og mindst 19 børn i de to fangelejre al-Hol og al-Roj. Voksne har tidligere tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat, men sidder nu tilbageholdt under forhold, som eksperter og FN vurderer krænker kvindernes og børnenes menneskerettigheder.
Ved at lade syv kvinder og mindst 19 børn med tilknytning til Danmark sidde i fangelejre i Syrien, overtræder Danmark mindst fire FN-konventioner, siger juraprofessor Fionnuala D. Ní Aoláin, der er FN’s særlige rapportør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder at bekæmpe terrorisme.
Den danske regering har forpligtelser. Den kan ikke bare vælge og vrage, hvilke statsborgere man beskytter. Det er netop det fundamentale princip for menneskerettigheder. Det er ikke en a la carte-menu,
Danmark definerer sig som demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere. Men der er en kæmpe forskel på, hvad Danmark siger i forhold til menneskerettigheder, og hvad Danmark så praktiserer i forhold til sine egne statsborgere.
I fangelejrene er adgangen til mad, til sundhed, til en tilstrækkelig levestandard og forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling alt sammen udfordret. Derudover har de kvinder, der sidder tilbageholdt i fangelejrene, ikke muligheden for at blive stillet for en dommer og få en fair rettergang.
Det er nogle af de basale menneskerettighedskrænkelser, FN vurderer, at kvinder og børn i lejrene oplever.
En af de konventioner, FN mener, den danske regering bryder, er FN’s børnekonvention.
Ifølge denne har børn blandt andet ret til den højest opnåelige sundhedstilstand, ret til beskyttelse og ret til livet.
Den danske regering har midler til at stoppe krænkelser af danske børn i lejrene. Noget som andre stater allerede har gjort. Det har Danmark ikke formået at gøre. Regeringen straffer børn for deres forældres handlinger, eller for deres forældres formodede handlinger, siger Fionnuala Ní Aolaín:
Og det er et brud på både børnekonventionen, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og verdenserklæringen om menneskerettigheder.
De danske børn valgte hverken at blive født i lejrene eller af disse forældre. Vi baserer ikke internationale forpligtelser i forhold til børn på deres forældres valg, siger hun.
Ifølge professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller handler det om, at Danmark har muligheden for at hjemtage børn og kvinder, men ikke gør det.
Danmark har formentlig ikke et juridisk ansvar i området. Men når det er muligt at hente statsborgere hjem, og Danmark ikke gør det, kan Danmark blive ansvarlige for de krænkelser, som kvinder og børn med dansk tilknytning udsættes for, siger Sten Schaumburg-Müller.
Frederik Waage, der er professor i forfatningsret på Syddansk Universitet, siger:
Jeg læser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis sådan, at når Danmark har mulighed for at sende diplomater til lejren, så har man også en form for kontrol med sine statsborgere dér. Man behøver ikke at have besat lejrene for, at man har adgang og udøver sine forpligtelser over de danske statsborgere, siger Frederik Waage.
Fionnuala D. Ní Aoláin har sat Danmark på en list of shame af sammenlagt 57 lande, der kritiseres for ikke at hjemtage deres statsborgere fra fangelejrene i det nordøstlige Syrien. Danmark har, hvad der skal til, for at hjemtage. Andre lande gør det allerede. Derfor henstiller vi indtrængende til, at Danmark hjemtager deres kvinder og børn fra lejrene, siger Fionnuala D. Ní Aoláin.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) besvarer kritikken:
Danmark er generelt ikke retligt forpligtet til at evakuere borgere, herunder børn, der opholder sig i lejrene i Syrien, heller ikke efter konventionerne. Det er den danske juridiske vurdering, siger Jeppe Kofod.
Se mere på
MIKAEL WITTE 