RUSSISK KULTUR

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen instruerede 26. februar alle statslige kulturinstitutioner til øjeblikkeligt at indstille alt samarbejde med det officielle Rusland – for at bekæmpe Putins krigsforbrydelser i Ukraine og støtte ukrainere. En russisk sangerinde med personlige bånd til Putin aflyste selv sin optræden i Musikhus Aarhus, Svanesø-ballet-tour-de-Danmark blev indstillet og Rusland blev udelukket fra Eurovisions Song Contest.

Horsens Kommune ønskede også at Horsens Kunstmuseum skulle boycotte to stærkt Putin-kritiske kunstnere. Kunsthal Charlottenborg afmonterede to værker af en russisk kunstner; efter han havde modtaget Forårsudstillingens solo-pris vendte hans værker tilbage.

Der udbredes en russerangst – tænkt som en boycot af Putins krigsforydelser i Ukraine og undertrykkelse af opppositionen i Rusland. Nogle hævder man ikke længere må bestille Stolichnaya i baren (selvom den produceres i Letland af en Putin-kritisk milliardær og nu markedsføres som Stoli) og spørger endda om man kan navngive børn Valdemar, Nikolaj og Olga – for det er da russernavne! På biblioteker spørges om man kan låne Leo Tolstoj: Krig og Fred samt Fjodor Dostojevskij: Idioten.

Men kunst og kultur kan sige meget til os om andre – og stå i modsætning til krigsforbrydelser. Derfor er kunst, kultur og samtale vigtig når granater går deres korte og blodige sejrsstyrt. Censur fører til blindhed og dumhed.

På denne baggrund vil jeg bekræfte at Husets Forlag i 1984 udgav en samling digte og sange af digteren, troubaduren og skuespilleren Vladimir Vysotskij: Til marv og ben. En bog som fik megen omtale, for det var den første udgivelse på et vestligt sprog af Vysotskijs værker.

Husets Forlag var i 1987 opsat på at udsende flere oversættelser fra russisk; Sovjetunionen var på det tidspunkt under Gorbatjovs omstruktuerings- og åbenhedspolitik samtidig med at landets militær blodigt kæmpede i Afghanistan – som Sovjetunionen trak sig ud af i februar 1989.

I september 1988 gennemførte Litteraturen på Scenen – som var en af Husets Forlags aktiviteter – i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Den Sovjetiske Forfatterforening et sovjetrussisk litterært fremstød i Danmark: fra Teatercafeen i Tivoli Friheden i Aarhus, til Skagen Bibliotek, videre til Brandts Klædefabrik i Odense for at slutte på Louisiana i Humlebæk. Samtidig med det litterære fremstød udsendte forlaget ni bøger af ni forfattere – selvom det en overgang så det ud som om at Den Sovjetiske Forfatterforening ikke ville give udrejsetilladelse til de fem af digterne, de unge: Marina Kudimova, Ilja Kutik, Oleg Khlebnikov, Aleksej Parsjtjikov og Ivan Zjdanov. Men ved den russiske poet par excellence, Andrej Voznesenskijs mellemkomst og pres på forfatterforeningen og med hjælp fra Marie Tetzlaff, lykkedes det at få alle de unge ”oprørere” til Danmark. Fra den ældre generation kom som gæster udover Andrej Voznesenskij, Bella Akhmadulina, Andrej Bitov, Bulat Okudzjava og Julij Kim.  Sovjetlitteraturens ”terrible enfanter”, som i hele deres forfatterliv havde levet på en knivsæg

Weekendavisen trykte en hel side af Nils Ufer under overskriften: ”Et øjeblik forstod vi russisk” og russiske Pravda skrev om aktiviteterne over fem spalter: ”Smagen af digte og agurker”; også Husets Forlags udgivelse af Bjørnager: Russisk mad blev nævnt i partiavisen.

Husets Forlag (1972-2003) udgav bl.a. følgende:

Vladimir Vysotskij: Til marv og ben: digte og sange. Oversat fra russisk af Helle Dalgaard. 1984

Andrej Bitov: Fugle eller Nye tidender om mennesket. Oversat fra russisk af Helle Dalgaard. 1988

Bella Achmadulina: Efterårsuret. Oversat fra russisk af Inger Christensen & Marie Tetzlaff. 1988

Oleg Chlebnikov: Lokal tid. Oversat fra russisk af Helle Dalgaard & Peter Nielsen. 1988

Ilja Kutik: Sansernes femkamp. Oversat fra russisk af Vagn Steen & Marie Tetzlaff. 1988

Marina Kudimova: I pausen, i provinsen. Oversat fra russisk af Inger Lauridsen & Marie Nytoft. 1988


Bulat Okudzjava: Men tænk også lidt på mig. Oversat fra russisk af Dana Schmidt m.fl.1988

Aleksej Parstjikov: Intuitionsfigurer. Oversat fra russisk af Per Aage Brandt & Marie Tetzlaff. 1988

Andrej Voznesenskij: Jeg brænder – altså er jeg. Oversat fra russisk af Mette Dalsgaard.1988

Ivan Zjdanov: Tavsheds hvide frugt. Oversat fra russisk af Poul Borum & Marie Tetzlaff. 1988

Fëdor Abramov: Pelageja. Oversat fra russisk af Jan Hansen. 1989

Fëdor Abramov: Alka. Oversat fra russisk af Jan Hansen. 1989

Julij Kim: Jeg – en klovn. Oversat fra russisk af Helle Dalgaard og Peter Nielsen. 1989

Michail Bulgakov: Skæbnesvangre æg. Oversat fra russisk af Jørgen Lund. 1989

Aleksandr Pusjkin: Jevgenij Onegin. Oversat fra russisk af Johannes Ipsen. 1990

Sergej Kaledin: Den ydmyge kirkegård. Oversat fra russisk af Helle Dalgaard. 1992

Anton Tjechov: Ivanov. Oversat fra russisk af Kjeld Bjørnager. 2000

Anton Tjechov: Onkel Vanja. Oversat fra russisk af Kjeld Bjørnager. 2001

Anton Tjechov: Kirsebærhaven. Oversat fra russisk af Kjeld Bjørnager. 2002

Samt Kjeld Bjørnagers danske kogebog: Russisk mad. 1988

Mere kan læses i: Historien om Husets Forlag , Forlaget Filo 2020)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s