TAPETES – håndvævede tæpper fra Mexico

*** Zapotekerne i det nuværende Teotitlán del Valle i Oaxaca skulle aflevere bomuldsvarer, beklædning og varmende tæpper som tribut til de aztekiske herskere i Tenochtitlán. Datidens skattesystem bestod i, at menneskene i hver egn skulle levere det bedste, de kunne, og varerne blev fordelt over hele det mægtige imperium. Aztekernes beskatningsmåde medførte altså en omfordeling…

DUKKER – og andet legetøj fra Mexico

*** Når børn leger, får de mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer, de lærer deres egne og andres følelser og tilegner sig noget af det, de voksne er optaget af, for de vil så gerne samarbejde med voksne. De leger sig ind i voksenverdenen, dens vævning, kogning, høst og kamp. Selvfølgelig hygger børn sig…

MIN VEJ FRA DUBORG-SKOLEN TIL INDIANERE

Der løber en lang tråd fra det danske mindretal i Flensborg til indianere! Måske tråden ikke er så lang endda, for det anderledes liv end flertallets kan forkorte den. I al fald for mig i et tilbageblik på et halvt århundrede. Med en studenterhue fra Duborg-Skolen i 1971 tog jeg til Aarhus Universitet, hvor jeg…

INDHOLDSFORTEGNELSE: ‘VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER’

BIND 1 Indholdsfortegnelse for begge bind… 4 Mit afsæt… 7 Spaniere satte sig på historien… 22 Dagens Mexico i tal… 109 Mexico: Hvornår var det nu det var?… 110 Hvor kom Mexicos kulturer fra?… 111 Mexicos moderkultur: Olmekerne… 123 Hvor guderne fødes… 131 Hvor kom aztekerne fra?… 143 Huitzilopochtli – stammegud, krigsgud, kolibrigud… 163 Quetzalcoatl…

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Bogomslag: VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU. Bd. 1 og 2 Aztekernes Solsten på Det Antropologiske Museum i Mexico By. Forsidefoto: VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU. Bd. 1 Mikael Witte foran en keramisk jaguar på Na Bolom i San Cristóbal de las Casas i…

TO HISTORISKE PLADSER: I MEXICO OG I PERU

I dag er Mexicos og Perus befolkninger resultater af møder mellem indianere og spaniere; i de fleste stammer gener fra dem, og så er der gener der skyldes afrikanere, danskere, franskmænd, italienere, japanere, kinesere, libanesere, russere, tyskere samt andre der sejlede eller blev sejlet til Amerika. Denne kulturblanding har på Tlatelolcoen, hvor aztekernes sidste tlatoani,…

INDIANSK VED BEGYNDELSEN AF DET 21. ÅRHUNDREDE

Også Latinamerika er præget af globalisering: økonomisk, teknologisk og politisk. Ikke militærdiktatorer tegnede længere kontinentet men – en overgang – flere socialdemokratisk oriente-rede politikere, hvoraf nogle indtog indianske positurer. Alejandro Toledo, der var vokset op i en indiansk familie, blev i 2001 som Perus præsident taget i ed på Machu Picchu med deltagelse af shamaner,…

MODSTAND MOD DET SPANSKE KOLONISTYRE

I Mexico kunne spaniernes lyd-tlatoanier ikke hindre store gruppers vrede mod det tunge tvangsarbejde, den sociale elendighed og tvangskristningen. Den første større indianske modstand skyldtes caxcanere i de nuværende mexicanske delstater Jalisco, Zacatecas og Aguascalientes. I 1540 modsatte de sig spaniernes slavelignende forhold og henrettelser ved at forskanse sig på Mixtón-bjerget, og de holdt det…

TLATOANIS OG SAPA INKAS EFTERKOMMERE

Aztekerne var blevet ledet af en valgt leder, tlatoanien. Selvom det aztekiske valgkongedømme på ingen måde var demokratisk, vidste aztekere at herskeren var et menneske. Som et vigtigt ritual kunne tlatoanien og andre ledere klæde sig ud som guder, de repræsenterede guder i ritualerne, men de påberåbte sig aldrig at være guddommelige. Når en tlatoani…

KRISTEN FORTOLKNING AF INDIANERE

Fra første dag Columbus satte foden på det amerikanske kontinent var han overbevist om det retfærdige i sin indtrængen. Hans overbevisning byggede på de spanske majestæters støtte og pavers erklæringer om at ikke-kristne måtte tages som slaver –selvom den spanske dronning Isabella modsatte sig indiansk slaveri, så de fremmede blev stemplet som vilde. Umiddelbart kan…

INDIANERTRO VERSUS KRISTENTRO

Såvel kristne som aztekere og inkaer forestillede sig en guddommelig skabelse, men de tog udgangspunkt i forskellige skabelsestidspunkter. Ud fra Bibelen vidste kristne at skabelsen havde varet seks dage. Den irske ærkebiskop James Ussher ville argumentere rationelt for Bibelen og beregnede skabelsens første dag til at have været søndag den 23. oktober 4004 år før…

AZTEKERES TRO PÅ FORUDBESTEMMELSE OG VÆKST

Aztekerne delte gudeverden med andre mesoamerikanske civilisationer. Fælles var at i begyndelsen havde der kun været én gud, Ometeotl, men denne gud var både hankøn og hunkøn, som blev kaldt Tonacatecli og Tonacaçiguatl, altså en dualitet. Gudens to aspekter havde skabt sig selv og havde født fire guder: Tlaclau Queteztzatlipoca, Yayanque Tezcatlipoca, Quetzalcoatl og Omitecilt….