Der løber en lang tråd fra det danske mindretal i Flensborg til indianere! Måske tråden ikke er så lang endda, for det anderledes liv end flertallets kan forkorte den. I al fald for mig i et tilbageblik på et halvt århundrede. Med en studenterhue fra Duborg-Skolen i 1971 tog jeg til Aarhus Universitet, hvor jeg…
Tag: Historier
VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU
Bogomslag: VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU. Bd. 1 og 2 Aztekernes Solsten på Det Antropologiske Museum i Mexico By. Forsidefoto: VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU. Bd. 1 Mikael Witte foran en keramisk jaguar på Na Bolom i San Cristóbal de las Casas i…
TO HISTORISKE PLADSER: I MEXICO OG I PERU
I dag er Mexicos og Perus befolkninger resultater af møder mellem indianere og spaniere; i de fleste stammer gener fra dem, og så er der gener der skyldes afrikanere, danskere, franskmænd, italienere, japanere, kinesere, libanesere, russere, tyskere samt andre der sejlede eller blev sejlet til Amerika. Denne kulturblanding har på Tlatelolcoen, hvor aztekernes sidste tlatoani,…
PERU: PACHACÚTECS KRONING
Pachacútec forlod sin far for at vende tilbage til sejrsparaden i Cusco, og han blev ledsaget af sin ’uægteskabelige’ bror Inka Urco. På vejen opstod et skænderi i de bagerste geledder mellem Inka Urcos og Pachacútecs krigere. Nogle hævdede at der var tale om et bagholdsangreb og at der blev kæmpet, men Pachacútec ignorerede tumulten….
PERU: INKA EFTER INKA
Jeg vender nu tilbage til det tidlige inkadynasti, tilbage til myternes tid, engang i tolvhundredtallet, hvis jeg skal give et omtrentligt årstal – hvis sådan et tal ellers giver nogen mening når jeg har sagt at vi skal til myternes tid. Om Lloque Yupanqui, den tredje inka, skrev Betanzos: Lloque Yupanqui blev født med tænder….
MEXICO: FEST OG OPSTAND I TENOCHTITLÁN – IFØLGE INDIANERE
I Codex Florentino skrev Sahagún at Pedro de Alvarado havde spurgt til Huitzilopochtlis fest, om hvordan den gudefest blev holdt. Han vil gerne beundre den, han vil gerne se på hvilken måde, og hvordan, den foregår. Derpå giver Moctezuma ordre. De af hans vasaller, som endnu gik hen til ham, overbragte ordren. Og efter at…
MEXICO: WAS CORTES RECOGNIZED AS GOD?
Next chapter of Codex Florentino: And after they had arrived at the palace, had walked into it, they immediately grabbed him, put him under guard, didn’t fail to watch Moctezuma carefully, and with him also Itzquauhtzin. But the others just fled. Apparently, Moctezuma has only been seized inside the palace! So anyway not on the…
MEXICO: BLEV CORTÉS SET SOM GUD?
Så fortsætter Codex Florentino: Derpå greb de hans arm; og sådan kommer de gående sammen med ham; de lægger hånd på ham, sådan viser de ham deres kærlighed. Og spanierne ser på ham, tager ham grundigt i øjesyn, de går videre til fods, de stiger til hest, de stiger af igen, for at se på…
INDIANERSPROG OG -SKRIFT
De første spaniere i Amerika forsøgte med fagter at tale med de indfødte, og det kunne medføre misforståelser. Af de mere kuriøse fra Andes kan nævnes at en spanier spurgte: ¿Cómo te llama? altså hvad hedder det? Og pegede på inkaernes bæredyr. Indianeren fangede spørgsmålets sidste ord ¿llama? og gentog det, hvorved dyret havde fået…
HVOR ER KILDERNE IDAG?
Mange fortidsminder fra Amerika endte lovligt, mindre lovligt eller helt ulovligt udenfor oprindelseslandet. Aubin Tonalamatl er en mexicansk codex, malet med sort streg og stærkt farvelagt kort efter den spanske erobring, indeholdende den religiøse kalenders 260 tegn, altså en skæbnebog over gode og dårlige dage. Angiveligt var denne codex blevet solgt lovligt; angiveligt skriver jeg…
SPANIERE SATTE SIG PÅ HISTORIEN
Hverken aztekere i Mexico eller inkaer i Peru havde før den spanske erobring et skrivesystem, som vi forstår det. De gav deres historier videre ved hjælp af huskeredskaber: tegn på sten, knogler eller keramik, billedskrifter på skind eller bark, i ritualer, fortællinger og sange. Nogle kender vi til i dag fordi spaniere skrev om dem…
TO HISTORISKE PLADSER: I MEXICO OG I PERU
I slutningen af det tobindsværk om aztekere og inkaer, som netop er udkommet, skriver jeg om to pladser: en i Mexico og en i Peru. (siderne. 490-491 i bind 2): ***** I dag er Mexicos og Perus befolkninger resultater af møder mellem indianere og spaniere; i de fleste stammer gener fra dem, og så er…
MIKAEL WITTE 