MIN VEJ FRA DUBORG-SKOLEN TIL INDIANERE

Der løber en lang tråd fra det danske mindretal i Flensborg til indianere! Måske tråden ikke er så lang endda, for det anderledes liv end flertallets kan forkorte den. I al fald for mig i et tilbageblik på et halvt århundrede. Med en studenterhue fra Duborg-Skolen i 1971 tog jeg til Aarhus Universitet, hvor jeg…

VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU

Bogomslag: VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU. Bd. 1 og 2 Aztekernes Solsten på Det Antropologiske Museum i Mexico By. Forsidefoto: VERDEN IFØLGE AZTEKERE OG INKAER:MYTER OG HISTORIER FRA MEXICO OG PERU. Bd. 1 Mikael Witte foran en keramisk jaguar på Na Bolom i San Cristóbal de las Casas i…

TO HISTORISKE PLADSER: I MEXICO OG I PERU

I dag er Mexicos og Perus befolkninger resultater af møder mellem indianere og spaniere; i de fleste stammer gener fra dem, og så er der gener der skyldes afrikanere, danskere, franskmænd, italienere, japanere, kinesere, libanesere, russere, tyskere samt andre der sejlede eller blev sejlet til Amerika. Denne kulturblanding har på Tlatelolcoen, hvor aztekernes sidste tlatoani,…

PERU: ALMINDELIGE MENNESKERS TRO

De fleste mennesker i inkariget dyrkede ikke den religion man får indtryk af i Coricancha. Guderne dér var fortrinsvis forbeholdt magthaverne og blev udlagt for fremmede høvdinge, når de skulle overbevises om Tawantinsuyus fortræffeligheder. Det var altså herskere og tilfangetagne, tidligere herskere der fik formidlet inkaens dynamiske gudeverden som magthaverne dyrkede i takt med rigsudvidelsen….

MEXICO: DET UMÅDELIGT SMUKKE TENOCHTITLÁN ØDELAGT

Allerede i 1520, efter Cortés var blevet budt velkommen af Moctezuma og havde taget ham som gidsel, skrev han til kong Carlos hvor mange umådeligt smukke templer verdensbyen Tenochtitlán rummede. Blandt disse templer er der et hovedtempel, som ingen menneskelig tunge er i stand til at beskrive storheden og ornamenteringen af, for det er så…

MEXICO: FEST OG OPSTAND I TENOCHTITLÁN – IFØLGE INDIANERE

I Codex Florentino skrev Sahagún at Pedro de Alvarado havde spurgt til Huitzilopochtlis fest, om hvordan den gudefest blev holdt. Han vil gerne beundre den, han vil gerne se på hvilken måde, og hvordan, den foregår. Derpå giver Moctezuma ordre. De af hans vasaller, som endnu gik hen til ham, overbragte ordren. Og efter at…

MEXICO: MOCTEZUMA HOS SPANIERNE – IFØLGE INDIANERE

I slutningen af året 1519 blev Moctezuma holdt som gidsel i et guldbur. Den aztekiske befolkning mærkede at der var kommet nye herrer til landet, og to generationer efter skrev Sahagún i Codex Florentino det han havde hørt indianere fortælle om spaniernes første tid i Tenochtitlán: Og da det var blevet morgen, udråber man alt…

MEXICO: WAS CORTES RECOGNIZED AS GOD?

Next chapter of Codex Florentino: And after they had arrived at the palace, had walked into it, they immediately grabbed him, put him under guard, didn’t fail to watch Moctezuma carefully, and with him also Itzquauhtzin. But the others just fled. Apparently, Moctezuma has only been seized inside the palace! So anyway not on the…

MEXICO: BLEV CORTÉS SET SOM GUD?

Så fortsætter Codex Florentino: Derpå greb de hans arm; og sådan kommer de gående sammen med ham; de lægger hånd på ham, sådan viser de ham deres kærlighed. Og spanierne ser på ham, tager ham grundigt i øjesyn, de går videre til fods, de stiger til hest, de stiger af igen, for at se på…

INDIANERSPROG OG -SKRIFT

De første spaniere i Amerika forsøgte med fagter at tale med de indfødte, og det kunne medføre misforståelser. Af de mere kuriøse fra Andes kan nævnes at en spanier spurgte: ¿Cómo te llama? altså hvad hedder det? Og pegede på inkaernes bæredyr. Indianeren fangede spørgsmålets sidste ord ¿llama? og gentog det, hvorved dyret havde fået…

HVOR ER KILDERNE IDAG?

Mange fortidsminder fra Amerika endte lovligt, mindre lovligt eller helt ulovligt udenfor oprindelseslandet. Aubin Tonalamatl er en mexicansk codex, malet med sort streg og stærkt farvelagt kort efter den spanske erobring, indeholdende den religiøse kalenders 260 tegn, altså en skæbnebog over gode og dårlige dage. Angiveligt var denne codex blevet solgt lovligt; angiveligt skriver jeg…

SPANIERE SATTE SIG PÅ HISTORIEN

Hverken aztekere i Mexico eller inkaer i Peru havde før den spanske erobring et skrivesystem, som vi forstår det. De gav deres historier videre ved hjælp af huskeredskaber: tegn på sten, knogler eller keramik, billedskrifter på skind eller bark, i ritualer, fortællinger og sange. Nogle kender vi til i dag fordi spaniere skrev om dem…