SLIP GRØNLAND OG FÆRØERNE FRI

Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige. Så tomt buldrer første paragraf i Danmarks Riges Grundlov. Intet står der om hvem den skal beskytte eller hvad hensigten er. Derved adskiller vores grundlov sig fra Tysklands grundlov fra 1949. For dér proklameres straks fra start: Menneskets værdighed er ukrænkelig. Al statsmagt er forpligtet til…

SØGE, MODTAGE OG MEDDELE OPLYSNINGER OG TANKER

Det er i år 50 år siden, at diplomater forhandlede, formulerede og finpudsede Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Artikel 19 kom til at lyde: Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst…

HVEM KAN INTERNERES?

Ifølge grundlovens § 71 kan ingen dansk borger på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning – eller på grund af sin afstamning – underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Bestemmelsen blev indført ved revisionen i 1953. Grundlovsrevisorerne havde altså lært af besættelsen, hvor danske myndigheder havde interneret danske kommunister, uden at disse var dømt for noget….

VALGRET TIL ALLE

Statsministeren forlangte i sin nytårstale, at indvandrere skal lære dansk. At de skal have et arbejde og mulighed for uddannelse. Og at alle skal acceptere de værdier, det danske samfund bygger på. Statsministeren erklærede, at respekten for vores grundlæggende værdier ikke handler om intolerance; den handler om et moderne livssyn og menneskesyn, som dette samfund…

EN GRUNDLOV FOR ALLE

Folketinget har for nylig afsat 10 millioner kroner til grundlovsdebatten. Det er ganske vist kun to år siden, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen i Folketinget erklærede, at der ikke var noget påtrængende behov for en grundlovsændring. Men det var nok bare, fordi han ikke havde behovet. Andre politikere har efterlyst det enkeltspørgsmål, som skal bære…

OG HVORDAN FULGTE FREMMEDLOVENE?

Da rockerkrigen var bilagt, skrev aviserne om flygtninge. TV viste, hvordan flygtninge kom over havet for at nå frem til Danmark. TV afslørede, hvordan flygtninge gemte sig, for i ly af mørket som forbrydere at trænge over grænsen, og TV viste hvordan politiets baglandspatruljer kæmpede en ulige kamp mod flygtningene. Med fede pile på landkort…

MENNESKEJAGTEN

Dansk Folkeparti har fra starten ført sig frem med fremmedfjendtlighed. Danmark for danskerne – har de bildt folk ind. Men denne forestilling om danskerne som en stamme af særlige mennesker, der gennem generationer har været danske i Danmark, er løgnagtig. Danskerne er et sammensat folk. Mennesker er vandret her til. I lyst og i nød….

KAN VI LÆRE AF NAZISME – FOR AT BEKÆMPE DEN?

Folketinget har støttet oprettelsen af en helt ny institution, der skal koordinere oplysningsindsatsen mod nazismen. For nazismen forsvandt ikke i 1945, da Adolf Hitler begik selvmord, og Nazityskland kapitulerede militært. I Sverige har regeringen i samarbejde med lærerorganisationer og skolevæsen udsendt kataloget Levande historie, en oversigt over bøger, film, cd-rom’er, hjemmeside og gammeldags postadresser med…

SVEJK I AMERIKA

Bernt Engelmann, engang soldat i Hitlers Luftwaffe, så medlem af en tysk modstands­gruppe og to gange arresteret af GESTAPO og sat i kon­centrationslejr, siden i efterkrigens Vesttyskland berømt som socialist, samtidshistoriker og Spiegel-redaktør, formand for forfatterfore­ningen og medlem af tysk PENs præsidium, nåede inden sin død i 1994 at skrive Die unfreiwilligen Reisen des Putti…

MODSTAND BLANDT SØNDERJYDER I FØRSTE VERDENSKRIG

Når danskere i dag taler om Første Verdenskrig, tænker de fleste nok på de store slag i Frankrig, måske på slaget ved Verdun i Nordøstfrankrig, hvor tyske og franske tropper krigedes det meste af 1916 med tab af 300.000 menneskeliv til følge. Eller på Somme-offensiven i Nordfrankrig, hvor en britisk-fransk offensiv blev skudt i gang…

DET MENNESKELIGE MOD: DE MODIGSTE

At nægte at tage liv burde være en menneskeret. Her sættes et minde over de mange, som i Nazityskland, Serbien og andre steder nægtede at gå i krig: Desertørerne Nazitysklands første koncentrationslejr åbnede i Dachau ved München den 22. marts 1933. Det nazistiske dagblad Völkischer Beobachter skrev dagen før, at det var blevet nødvendigt at…

75 ÅR: LØGNEN OM CAP ARCONA

Om eftermiddagen den 3. maj 1945 døde 7.700 mennesker i raket- og kugleregn, døde af for­brændinger eller led druknedøden i det kolde vand i Lübeck Bugt syd for Lolland. De blev ofre for engelske flyverangreb. I krigens slutfase besluttede tyske topnazister, at deres KZ-fanger ikke måtte overleve. Derfor oplevede mange koncentrationslejrfanger i foråret 1945 at…